Fjerritslev Gymnasium er en moderne uddannelsesinstitution i det naturskønne Han Herred hvor der siden 1979 er blevet udbudt alment gymnasium. I 2011 blev udbuddet suppleret med HF og HHX.
Fjerritslev Gymnasium er en veldrevet skole med et godt fagligt og socialt miljø blandt både lærere og elever.
Gymnasiet er en central del af lokalsamfundet omkring Fjerritslev. Skolen har ca. 300 elever og 35 ansatte. Skolens størrelse gør, at nye elever hurtigt bliver en del af et overskueligt og hyggeligt skolemiljø, hvor alle kender alle. Trods skolens størrelse tilbydes en bred vifte af studieretninger og valgfag.
Som ”Efterskolernes Gymnasium” arbejder Fjerritslev Gymnasium målrettet med at rekruttere elever fra hele Danmark, som benytter sig af skolens tilknyttede college.
RektoropgavenSkolens nye rektor skal videreføre og videreudvikle strategier, der understøtter skolens vision. Dette skal ske gennem udvikling af initiativer, der kan bidrage til at tiltrække flere elever til skolen.
Bestyrelse, ledelse og ansatte er bevidste om, at Danmark i de kommende år står over for faldende ungdomsårgange. Samtidig tegner der sig en ny og spændende fremtid, idet Fjerritslev er tildelt en placering på det kommende EPX-danmarkskort. Det vil være en central opgave for den nye rektor at stå i spidsen for Fjerritslev Gymnasiums videre udvikling og positionering i denne proces.
Se i øvrigt yderligere oplysninger om skolen på www.fjerritslev-gym.dk. For nærmere information kan skolens vicerektor Anders Krogh kontaktes på tlf. 96505104 eller bestyrelsesformand Mogens Gade på tlf. 22440403.
Ansøgning og CV indsendes via gymnasiejob.dk.
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2026.
Ønsket tiltrædelsestidspunkt er 1. august 2026.
| Firma | FJERRITSLEV GYMNASIUM Følg |
| Kontaktperson | Anders Krogh |
| Arbejdsadresse | Skovbrynet |
| Postnr.: | 9690 |
| Kommune | Jammerbugt |
| Telefonnr. | 96505104 |
| ak@fjerritslev-gym.dk | |
| Ansøgningsfrist | 26/05/2026 |