WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Engageret kollega søges til spildevandsteamet i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune - Holbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Engageret kollega søges til spildevandsteamet i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Engageret kollega søges til spildevandsteamet i Holbæk Kommune

Brænder du for at forbedre miljøet i vores vandløb, søer og kystområder ved at sikre bæredygtige og rekreative løsninger for håndtering af regn- og spildevand? Så har du nu mulighed for at blive en del af en dynamisk og fagligt stærk afdeling.

I Natur og Vand søger vi en ny kollega til en fast stilling i vores spildevandsteam.

Spildevandsteamet arbejder med en bred vifte af opgaver inden for spildevands- og regnvandshåndtering – fra store projekter i byområder til mindre løsninger i det åbne land. Vi har en stor kontaktflade både internt i organisationen og eksternt med grundejere, forsyningsselskaber, rådgivere, entreprenører og interesseorganisationer.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af tillid, faglig sparring og plads til at sige sin mening. Du bliver en del af en afdeling med stærkt sammenhold og et fælles fokus på at skabe gode resultater for borgere, erhvervsliv og naturen i Holbæk Kommune.

Jobindhold

Vi søger en kollega med solidt kendskab til spildevands- og regnvandshåndtering samt den relevante lovgivning.

Dine primære opgaver vil være:

  • Myndighedsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven
  • Spildevandsplanlægning
  • Regnvandshåndtering (bl.a. i forbindelse med nye udstykninger og koordinering med lokalplanlæggere)
  • Miljøvurderinger
  • Udledningstilladelser (renseanlæg, overløb m.m.)

Teamet arbejder med både myndighedsopgaver, planlægning og koordinering i tæt dialog med borgere, udviklere og forsyningsselskaber. Stillingen rummer både driftsopgaver og mulighed for at bidrage til udvikling og implementering af gode løsninger for spildevandshåndteringen i kommunen. Det er derfor vigtigt, at du trives i rollen som formidler og samarbejdspartner på tværs af fagligheder og målgrupper.

I spildevandsteamet er vi i dag tre kolleger. Teamet spiller en central rolle i mange projekter, bl.a. nye udstykninger, tilladelser til renseanlæg og arbejdet med en ny spildevandsplan.

Da Holbæk Kommune vokser, er der mange udviklingsprojekter i gang, og derfor har vi behov for yderligere kolleger på området.

Dine kompetencer

Vi forestiller os, at du har relevant erfaring inden for spildevandsområdet, myndighedsarbejde og politisk sagsfremstilling. Du har forståelse for biologiske sammenhænge og motiveres af at gøre en forskel for vandmiljøet. Erfaring med projektledelse er en fordel.

Vi forventer, at du:

  • Har godt humør, er imødekommende og tager initiativ
  • Er uddannet biolog, miljøteknolog eller har en anden relevant faglig baggrund
  • Arbejder struktureret og engageret – både selvstændigt og i samarbejde med andre
  • Har erfaring som projektleder og gerne erfaring med spildevandsplanlægning
  • Er dialogorienteret og stærk i både skriftlig og mundtlig formidling
  • Trives med opgaver af varierende kompleksitet
  • Kan navigere i en politisk styret organisation
  • Har kørekort (kategori B)

Din nye afdeling og kolleger

Med dig bliver Natur og Vand en afdeling på 20 engagerede kolleger, der arbejder fagligt bredt indenfor udvikling af ny natur, biodiversitet og naturbeskyttelse, med et stærkt fokus på vandmiljøet. Samtidig løser vi mange opgaver i fællesskab, og afgørelser træffes ofte i sparring imellem flere fagområder i Klima, Miljø og Erhverv, som er vores chefområde.

Vi sidder i et åbent kontormiljø på Holbæk Havn, hvor der er plads til både fordybelse og dialog på tværs. Atmosfæren er uformel, støttende og præget af åbenhed, dialog, humor og lyst til udvikling. Vi arbejder fleksibelt – også med mulighed for hjemmearbejde.

Og så prioriterer vi fællesskabet højt: Sociale arrangementer, film- og spilleaftener samt aktiviteter på tværs af organisationen som løbehold, paddeltennis og meget mere.

Hos os får du:

  • Et spændende og varieret job i et engageret fagligt fællesskab
  • Stærke sparringsmuligheder med både kolleger og leder
  • Gode muligheder for personlig udvikling og aktiv deltagelse i afdelingens udvikling
  • En arbejdsplads i konstant bevægelse med interessante projekter
  • Fleksibilitet i arbejdslivet, så både dit og vores behov kan imødekommes
  • Fuldtidsstilling i moderne rammer på Holbæk Havn – tæt på vandet, med kantine og aktive personaleforeninger
  • Et positivt arbejdsmiljø med humor og et stærkt kollegialt fællesskab

Hvordan ansøger du?

Vi vil se frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 31. maj 2026. Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 8. juni. Ansøgningen skal indsendes igennem Holbæk Kommunes jobportal.

Løn og ansættelsesvilkår:

Det er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. august 2026 eller hurtigst muligt herefter. Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og efter forhandling med din kommende tillidsrepræsentant.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at ringe til koordinator Sanne Egebjerg Thøgersen på 72 36 46 51 eller afdelingsleder Søren Laursen på 72 36 71 52.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Firma Holbæk Kommune Følg
Kontaktperson Sanne Thøgersen
Arbejdsadresse Kanalstræde
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 72364651
E-mail sant@holb.dk
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling