WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Byplan og Byggesag i Egedal Kommune
Egedal Kommune - Egedal
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Byplan og Byggesag i Egedal Kommune
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper 15 timer pr. uge til natur og husdyrbrug
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Studentermedhjælper til Byplan og Byggesag i Egedal Kommune

Brænder du for at arbejde med planlægning og udbygning i Hovedstadsområdet, og har du lyst til at prøve kræfter med forskellige opgaver inden for plan og byggesagsarbejdet? Så er dette job noget for dig.

Egedal er en kommune i udvikling og i Byplan og Byggesag har vi travlt med mange spændende opgaver inden for bl.a. byudvikling og omdannelse. Derudover arbejder vi med administration og daglig drift. Derfor søger vi en studentermedhjælper pr. 1. August 2026 eller snarest muligt derefter. Byplan og Byggesag holder til i kommunens arkitekttegnede rådhus, lige ved siden af Egedal Station og midt i Egedal By, som er under udvikling.

Om stillingen

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse og har interesse for det bebyggede miljø herunder kommune- og lokalplanlægning samt byggesag og administration. Har du særlige faglige interesser, som kan bidrage til gruppens arbejde, og som du gerne vil udvikle dig inden for, er vi åbne over for det.

Som studentermedhjælper vil dine opgaver bl.a. være: 

  • At bidrage til udarbejdelse af analyser, præsentationer og notater. 
  • At besvare borgerhenvendelser. 
  • At sagsbehandle mindre dispensationssager. 
  • At løse administrative opgaver. 
  • At hjælpe til ved borgermøder og andre arrangementer.

Vi lægger vægt på, at du har gode formidlingsevner både mundtligt, skriftligt og grafisk, og at du kan arbejde selvstændigt og struktureret. Det er en fordel, hvis du trives i samarbejde med andre. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs af afdelingen, centret og resten af kommunen, og den holdånd skal du være en naturlig del af.

Du bliver en del af kontorets daglige arbejde og kollegaskab. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger med forskellige fagligheder i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor fagligheden er høj og engagementet stort.

Du får indblik i en politisk drevet organisation og i, hvordan en kommune bl.a. udarbejder lokalplaner og kommuneplan, håndterer planmæssige henvendelser og udarbejder sagsfremstillinger til politisk behandling. Hos os får du et afvekslende og fagligt udviklende job, som kan ruste dig til tiden efter studiet.

Arbejdspladsen

Du bliver en del af Byplan og Byggesag, som består af 18 engagerede kollegaer med bred faglig baggrund. Vi arbejder bl.a. med lokalplanlægning, kommuneplanlægning, planstrategi, fredninger, landzoneadministration og byggesagsbehandling. Afdelingen ligger i Center for By, Teknik og Miljø, som dækker alle kommunens tekniske opgaver.

Vi har et godt kollegialt fællesskab og arbejder tværfagligt med opgaverne – med godt humør og en løsningsorienteret tilgang. Vi hygger med torsdagskage og faglige saloner, har pausegymnastik et par gange om ugen og mulighed for gratis at bruge sundhedscentrets motionscenter uden for arbejdstid. 

Nærmere information

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for Byplan og Byggesag Amalie Dyrlund Dombernowsky på 72 59 72 41 eller byplanlægger Lin Horn-Binzer på 23 23 41 34 for at høre mere om stillingen.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23 i 2026. Samtalerne finder sted på Egedal Rådhus.

Stillingen er på ca. 12-15 timer om ugen. Timerne kan placeres under hensyntagen til dit studie, og vi er selvfølgelig fleksible i eksamensperioder. Lønnen følger gældende overenskomst.

Hvis ovenstående har din interesse, så send din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer senest den 24. maj 2026.

Firma Egedal Kommune Følg
Kontaktperson Amalie Dyrlund Dombernowsky
Kommune Egedal
Telefonnr. 72 59 7241
Ansøgningsfrist 24/05/2026
Valgt stilling