Er du interesseret i at sikre mest sundhed for pengene og synes du, at det er spændende at arbejde med rationel anvendelse af lægemidler? Er du interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem administration og politik? Så er du måske vores nye kollega i Lægemiddelstyrelsens Enhed for HTA, Medicinpriser og Tilskud.Dine primære arbejdsopgaver Du vil blive involveret i forskellige opgaver inden for medicintilskud. Din primære opgave vil være at indgå i arbejdet med at vurdere, om lægemidler skal have generelt tilskud. Dine opgaver vil bl.a. bestå i at indsamle, vurdere og udarbejde det faglige grundlag for Medicintilskudsnævnets anbefalinger, udarbejde udkast til Medicintilskudsnævnets anbefalinger og deltage i arbejdet med udarbejdelse af Lægemiddelstyrelsens afgørelser. Derudover vil du få ansvar for at behandle ansøgninger om enkelttilskud til enkelte lægemiddelgrupper.
Vi er i gang med at udvikle vores metoder og processer for behandling af ansøgninger om generelt tilskud, bl.a. som følge af HTA-forordningen, og du vil også blive involveret i dette spændende udviklingsarbejde.
Din hverdag hos os Din dagligdag i denne stilling vil være dynamisk, udfordrende og præget af meningsfulde opgaver. Du får chancen for at arbejde inden for et område, der har fået øget fokus i de seneste år og som har stor samfundsmæssig betydning.
Du bliver en del af en sektion, som vægter det gode samarbejde og faglig sparring meget højt og som har tæt daglig kontakt. Arbejdet med generelt tilskud sker i samarbejde med Medicintilskudsnævnets læger og Lægemiddelstyrelsens jurister, og du vil skulle deltage i de månedlige møder i Medicintilskudsnævnet. Derudover vil du have hyppig kontakt med virksomheder og indimellem med lægevidenskabelige selskaber.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du har en lægemiddelfaglig akademisk uddannelse med erfaring indenfor lægemiddelanvendelse og farmakoterapi. Derudover har du kendskab til det danske medicintilskudssystem og sundhedsvæsen. Kompetencer inden for kritisk vurdering af kliniske studier og sundhedsøkonomi vil være en fordel.
Herudover forventer vi, at du:
- har erfaring med koordinering og har stærke samarbejdsevner
- har gode kommunikationsevner og kan formidle dit budskab præcist
- kan håndtere fagligt komplicerede problemstillinger og udtrække det essentielle af omfattende materiale
- har erfaring med udarbejdelse af større skriftlige notater
- værdsætter indflydelse på eget arbejde og forstår at planlægge og prioritere dine opgaver i samarbejde med andre, så vores deadlines overholdes
Vi lægger desuden vægt på, at du er åben og positiv af natur, er parat til at løfte i flok og at du vil bidrage til et godt kollegaskab såvel fagligt som socialt.
Vi tilbyder Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at fremme rationel farmakoterapi i Danmark og gøre en forskel både på samfundsniveau og på individniveau. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer.
Vi mener, at der skal være en god balance mellem arbejde og fritid, derfor tilbyder vi mulighed for at arbejde hjemmefra, når det hænger sammen med vores fælles planlægning.
Vores kultur er præget af en uformel omgangstone og en fælles bevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer på tværs af forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Om HTA, Medicinpriser og Tilskud I HTA, Medicinpriser og Tilskud er vi blandt andet ansvarlige for at producere og udstille medicinpriser til apoteker og offentligheden samt administrere medicintilskudssystemet.
Du vil blive en del af sektionen for Tilskud, hvor du får 15 dygtige og engagerede kollegaer med sundhedsfaglig baggrund, som arbejder tæt sammen om de forskellige opgaver. Enhedens ledelse lægger stor vægt på trivsel og psykologisk tryghed.
Om ansættelsen Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikernes centralorganisation.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.
Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Ulla Kirkegaard Madsen på 44889350. Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.
Er du interesseret? Klik på "Søg stillingen" og send os dit CV og eksamensbevis. I stedet for en ansøgning vil vi gerne bede dig reflektere over og svare på følgende tre spørgsmål:
- Hvad gør denne stilling og arbejdet med medicintilskud interessant for dig?
- Hvilke erfaringer har du med rationel farmakoterapi og vurdering af forskelligt fagligt materiale og hvordan har du bragt dem i spil i tidligere arbejde eller projekter?
- Hvordan bidrager du til et godt samarbejde og arbejdsmiljø?
De tre spørgsmål fremgår af ansøgningsskemaet, når du klikker "Søg stillingen"
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i
21-24.