WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Uklassificeret reservelægestilling i Region Sjællands nærklinikker
Region Sjælland - Odsherred
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Uklassificeret reservelægestilling i Region Sjællands nærklinikker
Region Sjælland - Odsherred
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Fitnesscenter-medarbejder fuldtid
LifeClub - Roskilde

Uklassificeret reservelægestilling i Region Sjællands nærklinikker

En uklassificeret reservelægestilling i Regionens Sjællands nærklinikker er ledig til besættelse pr. 1. juni 2026.

I stillingen arbejder du i en eller flere af klinikkerne med et bredt udsnit af kliniske problemstillinger inden for det almenmedicinske speciale og varetager desuden sygebesøg. Du er under fuld supervision af en speciallæge.

Stillingen er særligt relevant for læger, der befinder sig mellem introduktionsstilling og hoveduddannelse, som ønsker at udbygge sine faglige kompetencer.

Du opnår værdifuld erfaring med mange kliniske problemstillinger, som vil være relevant og understøttende uanset hvilket speciale, du senere vælger at søge hoveduddannelse i.

Vi tilbyder

  • Tæt supervision
  • Et trygt læringsmiljø med gode muligheder for faglig udvikling
  • Bred klinisk erfaring med et stort udsnit af almenmedicinske problemstillinger
  • Mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø

Vi søger
En engageret læge med lyst til både faglig og personlig udvikling. Du trives med alsidige kliniske opgaver og har interesse for det almenmedicinske speciale.

Vi forventer, at du har minimum seks måneders klinisk erfaring fra almen praksis.

Hvis du ønsker at blive en del af et fagligt stærkt miljø med gode muligheder for læring og udvikling, hører vi meget gerne fra dig.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. frokost og ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansættelsen er i Det Nære Sundhedsvæsen med primært arbejdssted i en af de nærklinikker, som du kan se her: Nærklinikker og sundhedscentre - Region Sjælland - Vi er til for dig

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os
Send din ansøgning samt relevante bilag senest den 14. maj 2026

Vi forventer at afholde samtaler efter ansøgningsfristen. Samtalerne gennemføres virtuelt og planlægges individuelt med de relevante kandidater.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt Lægefaglig enhedschef Kitten Weber på mail ksw@regionsjaelland.dk , hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: nærklinikkerne, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.

Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
For at få et godt indblik i DNS’ vision, anbefaler vi, at du orienterer dig i dette materiale:

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Kitten Weber
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Odsherred
Telefonnr. 11223344
E-mail ksw@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 14/05/2026
Valgt stilling