WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Biologer / naturfaglige medarbejdere til paddeprojekt ved Hillerød (projektansættelse)
Forstas A/S - Greve
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Biologer / naturfaglige medarbejdere til paddeprojekt ved Hillerød (projektansættelse)
Forstas A/S - Greve
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Biologer / naturfaglige medarbejdere til paddeprojekt ved Hillerød (projektansættelse)

Hos Forstas søger vi 2-3 ihærdige medarbejdere med fagligheden i orden til et spændende projekt ved Hillerødmotorvejen i samarbejde med Vejdirektoratet.

Er du en vaskeægte naturnørd, som går op i biodiversitet og gerne er vild med padder, salamandere og andre beskyttede dyrearter? Trives du samtidig med en hverdag, hvor du kan kombinere et job i det fri med struktureret dataarbejde? Så har vi en spændende mulighed for dig i vores anlægsafdeling.

Om stillingen

Du bliver vores naturfaglige spydspids og en central del af et naturprojekt, hvor vi arbejder med registrering, indsamling og flytning af padder i forbindelse med udvidelsen af Hillerødmotorvejen.

Projektet går nu ind i fase 2, hvor erfaringer fra første fase skal videreudvikles til endnu bedre metoder, registrering og databehandling. En vigtig del af arbejdet er opsætning og drift af ca. syv km paddehegn samt håndtering af faldfælder i yngle-, raste- og vandringsområder.

Stillingen er i første omgang en projektansættelse med en forventet varighed på 2-5 måneder med opstart primo maj – eller når de rette kandidater er fundet. For den rette profil er der mulighed for forlængelse og på sigt fastansættelse i Forstas.

Din ansættelse kan både være deltid og fuldtid. Arbejdstiden planlægges fleksibelt i samarbejde med teamet og vil bestå af både hverdage og udvalgte weekender i perioder med høj aktivitet.

Du tilknyttes vores afdeling i Greve, men arbejdet foregår omkring Hillerød. Den administrative del kan i vid udstrækning varetages hjemmefra.

Dine primære opgaver:

  • Tømning af faldfælder, samt artsidentificering af padder jf. Bilag IV-arter
  • Udarbejde, opdatere og følge op på registreringer og dokumentation for arbejdet
  • Udarbejde og ajourføre logbog og statistik over daglige registreringer
  • Bidrage til optimering af metoder og arbejdsgange i projektet
  • Koordinering med mandskab i marken ift. justeringer og vedligehold
  • Tæt sparringspartner for ekstern paddesagkyndig rådgiver, som besigtiger området ugentligt
  • Samarbejde med entrepriseleder og formand om vedligehold og tilpasninger i marken

Vi forestiller os, at du:

Har en relevant naturfaglig baggrund og trives med både fysisk arbejde i felten og struktureret opfølgning ved computeren, da registrering og dataindsamling er en central del af jobbet.

Vi ser bredt på profiler, så du må gerne være nyuddannet eller tidligt i din karriere – det vigtigste er, at du kan dokumentere en form for erfaring med området.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har kendskab til eller erfaring med artsbestemmelse af padder
  • Tidligere har arbejdet med Bilag IV-arter eller tilsvarende projekter
  • Ikke er bange for at få frøer og andre padder i hænderne
  • Arbejder struktureret og har styr på dokumentation og arbejdsgange
  • Har erfaring fra entreprenør- og anlægsbranchen eller lignende opgaver (en fordel)
  • Har kurset “Vejen som arbejdsplads” eller mod på at tage det efter ansættelse

Vi tilbyder

  • En fleksibel stilling med mulighed for både deltid (minimum 25 timer) og fuldtid
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • Gode udviklingsmuligheder med fokus på din faglige og personlige udvikling
  • Et job med stor frihed og ansvar
  • En konkurrencedygtig løn- og ansættelsespakke
  • En arbejdsplads med et certificeret ledelsessystem inden for arbejdsmiljø

Interesseret?

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når de rette kandidater er fundet. Forventet opstart er primo maj eller snarest derefter. Send dit CV og en ansøgning via siden. Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Casper Ohm på +45 40 99 27 80.

Anlægsafdelingen i Forstas

Anlægsafdelingen i Forstas er specialiseret i at gennemføre anlægsprojekter – fra mindre opgaver med parkeringsanlæg og stisystemer til større og komplekse løsninger inden for vej-, bane- og forsynings-infrastruktur, herunder bl.a. støjskærme, kryds- og perronombygninger samt pumpestationer.

Vi har en stærk egenproduktion, der bl.a. omfatter jord- og kloakarbejder, belægning, kabelprojekter, jordflytning og regnvandsbassiner, og vi råder over et bredt udvalg af eget maskinel. Derudover samarbejder vi med dygtige underentreprenører på bl.a. el-, beton- og asfaltopgaver.

Som en forankret del af organisationen understøttes anlægsafdelingen desuden af Forstas’ øvrige afdelinger med ekstra mandskab og maskiner ved behov – bl.a. inden for skov, beplantning og pleje. Det betyder, at vi i vores projekter også har fokus på natur, biodiversitet og etablering af erstatningsnatur, hvor det giver værdi.

Om Forstas

Forstas er en landsdækkende anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer primært ydelser til offentlige bygherrer, kommuner, Vejdirektoratet, Banedanmark og forsyningsselskaber i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.

Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring. Hos os får du en hverdag med høj grad af frihed og ansvar og kort vej fra beslutning til handling. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog og samarbejde – og forventer en engageret og ambitiøs tilgang til arbejdet.

Samtidig er det vigtigt for os, at alle ved, hvad de bidrager med, og føler sig som en del af både projektet og holdet. Det skaber ikke bare bedre løsninger, men også højere arbejdsglæde og et stærkt sammenhold. Vi har plads til humor, forskellighed og gode relationer – både i og uden for arbejdstiden, hvad enten det er på kurser, messer eller over en grillpølse ved gravemaskinen en fredag eftermiddag.

Firma Forstas A/S Følg
Kontaktperson Casper Ohm
Arbejdsadresse Prins Georgs Kvarter
Postnr.: 7000
Kommune Greve
Telefonnr. 4099 2780
E-mail co@forstas.dk
Ansøgningsfrist 19/06/2026
Valgt stilling