Kan du noget, som unge skal prøve?
Og har du lyst til at være den voksne, de husker, fordi du gjorde dem dygtigere – og gav dem lyst til mere?Ungdomsskolen søger
kreative, dygtige og passionerede fritidsundervisere til efterårssæsonen for unge mellem 13 og 18 år.
Hos os handler undervisning ikke kun om teknik og færdigheder – men om relationer, fællesskab og mod på at kaste sig ud i noget nyt.
Hvad kan du undervise i?Lige nu søger vi undervisere til:
KONDITOR · SUSHI · MUSIKPRODUCER · TEATER · AFRO-BEAT · SMYKKER (eller andet kreativt) · VÆRKSTED · GOKARTHar du en anden faglighed eller passion, som du brænder for at give videre til unge?
Så vil vi rigtig gerne høre din idé – også selvom holdet ikke står på listen endnu.
Hvem er du?Du behøver ikke være uddannet underviser. Til gengæld skal du:
- være fagligt stærk og have lyst til at dele din viden
- kunne engagere unge og brænde igennem i rummet
- have blik for, at fællesskab og tryghed er en del af læringen
- have lyst til at være en synlig og aktiv voksen i ungemiljøet
Vigtigst af alt: De unge skal gå fra dit hold og føle, at
“jeg kan noget nu – og jeg hører til her.”Sådan foregår det:- Ungdomsskolesæsonen starter 14. september 2026
- De fleste hold kører frem til påske
(men der er også mulighed for kortere forløb, workshops, weekender og ferier) - Typisk undervisning én aften om ugen i ca. 2 timer
- Et hold oprettes ved ca. 12 tilmeldte unge
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Mere end bare undervisningSom fritidsunderviser bliver du en del af et
større fællesskab af undervisere og faste medarbejdere, der bakker dig op.
Undervisningen foregår i et levende ungemiljø omkring vores to caféer, hvor unge mødes på tværs af hold. Vi forventer, at du også har lyst til at tage del i det sociale liv uden for undervisningslokalet og bidrage til fælles aktiviteter – for
sammen er det sjovere.
Hvis du vil vide mere om Ungdomsskolen og se hvad vi tidligere har udbudt, kan du læse mere på
job.ungdomsskolen.com.
Nysgerrig?Vil du høre mere, eller har du en idé til et hold?
Kontakt:
- Sandra Seeliger, koordinator for fritidsundervisningen
📞 41 86 80 04 · ✉️ sse37@helsingor.dk - Bjarke Gudbjerg, daglig pædagogisk leder
📞 41 86 81 81 · ✉️ bjgud@helsingor.dk
👉 Som en del af ansøgningen udfylder du denne formular, hvor du beskriver din idé til et fritidshold:
Din idé til et hold – Udfyld formularI Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.