WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Projektleder til renovering og sektionering af vandforsyningsledninger hos Frederiksberg Forsyning
Frederiksberg Forsyning A/S - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Projektleder til renovering og sektionering af vandforsyningsledninger hos Frederiksberg Forsyning
Frederiksberg Forsyning A/S - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Projektleder til renovering og sektionering af vandforsyningsledninger hos Frederiksberg Forsyning

Vil du være med til at sikre en stabil og fremtidssikret vandforsyning på Frederiksberg? Trives du med at drive anlægsprojekter fra ide til udførelse – og skabe fremdrift i samarbejde med mange forskellige aktører? Så har vi måske jobbet til dig. 

Som vores nye projektleder får du ansvar for renovering af vores vandforsyningsledninger og du kommer til at bidrage til fremdriften i vores sektioneringsprojekt. Du får en central rolle i at sikre, at vores projekter gennemføres effektivt og med høj kvalitet – fra planlægning til idriftsættelse.

Om jobbet
Som projektleder inden for renovering af vandforsyningsledninger har du fokus på projekterings- og udførelsesfasen. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med vores entrepriseafdeling, der udfører de fleste af renoveringsprojekterne, og du kommer derfor til at samarbejde tæt med både entreprenører og driftspersonale. 

Du har din faste plads på forsyningen, men arbejder også aktivt "i marken" på Frederiksberg, hvor du driver projekterne fremad, koordinerer, sikrer det gode samarbejde med interne og eksterne interessenter – og håndterer de udfordringer, der opstår undervejs. 

Som projektleder på sektionering af vandledningsnettet bliver din opgave at sikre fremdrift i de kommende faser – i samarbejde med dine kolleger i afdelingerne Plan og projekt og Drift. 

Opgaverne udføres med fokus på godt arbejdsmiljø og respekt for byens borgere og trafikanter. Frederiksberg Forsyning arbejder målrettet på at minimere negative miljøpåvirkninger fra vores aktiviteter.

Dine opgaver
Dine primære opgaver bliver at

  • projektere anlægsopgaver inden for renovering af vandforsyningsledninger
  • være projektleder på egne projekter og bidrage med sparring på andre projekter
  • drive anlægsprojekter gennem hele processen med udgangspunkt i vores projektmodel, herunder:
    • koordinering, styring og byggeledelse
    • sikring af kvalitet, dokumentation og fagtilsyn
    • samarbejde med interne og eksterne aktører i projektering og udførelse
  • sikre fremdrift i sektionering af vandforsyningsnettet i tæt samarbejde med kolleger

Som projektleder bliver du en del af afdelingen Vand, hvor planlæggere og projektledere arbejder tæt sammen om at skabe effektive og velkoordinerede løsninger for vandforsyningen på Frederiksberg. 

Afdelingen er en del af Plan og Projekt, Vand og Spildevand og du får 13 kollegaer med et højt fagligt niveau og stor appetit på vidensdeling. 

Du kommer til at referere til leder for Vand, Anne Stalk, som har fokus på trivsel og udvikling: 

"Det er en af mine vigtigste opgaver at skabe de bedst mulige rammer. Når medarbejdere trives og får mulighed for at udvikle sig, præsterer de bedre og bidrager med entusiasme og kreativitet”.

Om dig
Du trives i rollen som projektleder og motiveres af at skabe retning og fremdrift – også når projekterne er komplekse og kræver samarbejde på tværs.

Du er ingeniør eller har en lignende teknisk baggrund. Erfaring er vigtigere end din uddannelsesmæssige titel, og det er en fordel, at du har arbejdet med projektledelse – gerne inden for renovering af vandforsyningsledninger.

Desuden forestiller vi os, at du: 

  • har erfaring fra forsyningsbranchen, rådgiver- eller entreprenørvirksomheder
  • har viden om vandforsyning og gerne anlægsteknisk forståelse.

Som person er du:

  • struktureret og god til at skabe overblik
  • samarbejdsorienteret og tydelig i din kommunikation
  • kvalitetsbevidst og praktisk i din tilgang
  • god til at identificere risici og involvere de rigtige personer i rette tid.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et alsidigt job med ansvar og selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet. Du får løbende 1:1-samtaler med din chef, hvor bl.a. opgaver, udvikling og efteruddannelse drøftes. 

Derudover får du adgang til en række goder, bl.a. sportsfaciliteter, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.   

Stillingen er på 37 timer om ugen ekskl. frokost. Vi tror på, at en god balance mellem arbejde og privatliv skaber trivsel og harmoni. Derfor tilbyder vi et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at tilpasse dine arbejdstider. Lønnen bliver fastsat med udgangspunkt i dine kompetencer og inkluderer en pensionsordning. Du har flextid og får samlet 7 ugers fri om året fordelt på 5 ugers ferie, 5 feriefridage og 5 lukkedage. 

Din primære arbejdsadresse bliver Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg.

Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV online senest søndag den 24. maj 2026. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Stalk, leder for Vand, på tlf. 30 76 63 46.

Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.

Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/job
 
Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097

Frederiksberg Forsyning sikrer byens borgere stabil adgang til drikkevand, fjernvarme, bygas og fjernkøling samt håndtering af regn- og spildevand. Vi spiller en aktiv rolle i Frederiksbergs klimasikring og byudvikling, hvor vi, med den tredobbelte bundlinje, har et særligt fokus på de miljømæssige, sociale og økonomiske forhold som følger af vores leverancer.

Vi er et selvstændigt aktieselskab, 100 % ejet af Frederiksberg Kommune, med cirka 160 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på omkring 750 mio. kr. Vi investerer løbende i grøn omstilling, digitalisering og moderne faciliteter for at sikre fremtidens forsyning.

Medarbejdertrivsel, udvikling og diversitet er en vigtig del af vores kultur. Vores medarbejdere bidrager hver dag til at gøre Frederiksberg til en fremtidssikret by, hvor forsyningssikkerhed, innovation og samfundsansvar går hånd i hånd.

Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk

Firma Frederiksberg Forsyning A/S Følg
Kontaktperson Anne Stalk
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 3076 6346
Ansøgningsfrist 24/05/2026
Valgt stilling