WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Præhospitalt Center (PHC) opnormerer og søger engagerende social og sundhedsassistenter til vores Mobile Behandlings Enheder (MBE), hvor vi tilbyder sygehusbehandling i patientens eget hjem
Region Sjælland - Næstved
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Præhospitalt Center (PHC) opnormerer og søger engagerende social og sundhedsassistenter til vores Mobile Behandlings Enheder (MBE), hvor vi tilbyder sygehusbehandling i patientens eget hjem
Region Sjælland - Næstved
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til NV3, Plejehjemmet Symfonien
Næstved Kommune - Næstved
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
SSA til udekørende hjemmepleje NV26, Næstved By
Næstved Kommune - Næstved
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
SSA eller SSH til Birkevang Plejehjem, Næstved Kommune
Næstved Kommune - Næstved
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Præhospitalt Center (PHC) opnormerer og søger engagerende social og sundhedsassistenter til vores Mobile Behandlings Enheder (MBE), hvor vi tilbyder sygehusbehandling i patientens eget hjem

Regionen har fokus på hjemmebehandling. Præhospitalt Center skal derfor opnormere så vi kan tilbyde flere borgere behandling i eget hjem.

Vil du bringe hospitalet hjem i stuen hos patienten?

Vil du bruge din faglighed selvstændigt- uden at stå alene?

Så er det dig vi søger.

Velkommen til dit team

Hos PHC’s hjemmebehandling bliver du en del af et stærkt team med høj faglighed, godt kollegaskab og stor arbejdsglæde. Vi løfter i flok og går gerne den ekstra meter – både for hinanden og for patienterne. Vores mål er klart: høj kvalitet og trygge patientforløb.

MBE under PHC varetager sygehusbehandling for de patienter, som er for raske til at blive indlagt på sygehusafdelinger, men for syge til ikke at modtage sygehusbehandling. Personalet i MBE kører selvstændigt rundt til patienterne, hvor de i et tæt samarbejde med læger og sundhedsfaglige kollegaer fra både regionen og kommuner, sikrer at patientsikkerheden og behandlingen opfylder alle krav og standarder. MBE skal bl.a. behandle den stabile patient med IV AB, IV-væsker m.m. Derfor har vi brug for dedikerede og erfarne Social og sundhedsassistenter, som har lyst til at varetage behandling af patienter, der indlægges til sygehusbehandling i eget hjem. Vi går ikke på kompromis med faglighed og det gode patientforløb. Hver patient skal føle sig set, hørt og tryg. Hos os skal patienterne opleve kvalitet i hele deres forløb.

MBE arbejder med fokus på:

  • Overtagelse af behandling ved fremskyndet udskrivelse fra sygehuset.
  • Forebyggelse af indlæggelser med fremskudt visitation.

MBE varetager bl.a.:

  • Akut og klinisk vurdering.
  • Sygehusbehandling med IV antibiotika og væske behandlinger.
  • Observation.
  • Blodprøvetagning med POCT-udstyr.
  • Forberedelse til virtuel stuegang med eHospitalet.

Vi søger dig der:

  • Er uddannet og erfaren Social og Sundheds assistent med robust sygehuserfaring-gerne fra det akutte område.
  • Har erfaring med at dokumentere i Sundhedsplatformen
  • Har flair og interesse for data og grundig dokumentation
  • Motiveres af et tværfagligt miljø på tværs af kommuner og regionens sygehuse
  • Ynder at arbejde selvstændigt samt bidrager til et godt fællesskab
  • Bidrager ansvarligt til fagligheden og fællesskabet ved at gå en ekstra meter for patienterne og kollegerne
  • Møder patienten med respekt, professionalisme og interesse, og kan skabe hurtig kontakt og tillid
  • Har B-kørekort (en forudsætning)

Patienterne kan blive indlagt via eHospitalet eller en virtuel sygehusafdeling i Region Sjælland. Gennem digitale løsninger arbejder vi både med forebyggelse og behandling så borgerne kan få den rette hjælp i deres hverdag. Holbæk Sygehus har som nogle af de første i regionen etableret en virtuel afdeling. Da denne afdeling udgør et tæt samarbejde med MBE ser vi gerne ansøgere med tilknytning til Holbæk-området.

Som Social og sundhedsassistent i MBE vil din primære opgave være at give patienterne deres IV behandlinger- både på pumpe og som infusion.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er fastansættelse på 37 timer om ugen eller efter aftale og ønskes besat pr. 1. august 2026.

Efter ansættelse kommer du til at gennemgå et fastlagt introduktionsforløb.

Ansættelsen finder sted i Præhospitalt center, Region Sjælland. Du møder ind på vores baser i enten Holbæk, Næstved eller Nykøbing F. Der står De Mobile Behandlingsenheders biler til rådighed. Du skal køre ud og behandle patienter i hele Region Sjælland.

Du vil have primær ansættelse ved det center, du søger til, derfor er det vigtigt, at du noterer din prioritering i ansøgningen.

Vi kører for nuværende fra kl. 7:00 - 24:00 alle ugens 7 dage, hvorfor både dagvagter og aftenvagter forekommer. Weekendvagt forekommer hver 3. weekend.

Ændrede mødetider kan forekomme på sigt.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort og tilfredsstillende straffe- og børneattest.

Vil du gøre karriere hos os?

Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 5. juni 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 17. og 18. juni i Næstved.

Kontakt os gerne

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne konstitueret sektionsleder Sandie Rosenstrøm på srjo@regionsjaelland.dk


Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, , hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.



Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Sandie Andersen
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Næstved
E-mail srjo@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 05/06/2026
Valgt stilling