WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Dansklærere til 2. årgang og læsevejleder
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale - Hvidovre
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Dansklærere til 2. årgang og læsevejleder
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale - Hvidovre
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Engstrandskolen søger en børnehaveklasseleder
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale - Hvidovre
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Dansk/engelsklærer søges til freelance arbejde
VisionUng ApS - Hvidovre
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Engstrandskolen søger en dansklærer
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale - Hvidovre
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Dansklærere til 2. årgang og læsevejleder

Brænder du for læsning, undervisning i indskolingen og for et tæt teamsamarbejde, hvor vi i fællesskab skaber en motiverende skoledag for vores skønne elever, så er en stilling hos os lige noget for dig! Vi søger en engageret og fagligt velfunderet dansklærer til opstart pr. 1. august på kommende 2. årgang, samt en læsevejleder eller en lærer med interesse for læsevejledning, som vil være vores nye læsevejleder og en del af vores DLO vejlederteam (dansk, læsning, ordblindhed), hvor du også her vil skulle indgå i et samarbejde med skolens ordblindevejledere og ressourcepersoner om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Derudover vil du blive en del af en samlet skole, med fokus på både årgang, afdeling og den hele skole.

På Frydenhøjskolen arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om opgaveløsningen.

Der er en forventning om, at du ønsker at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde omkring hele årgangen - både i planlægningen af undervisningen og i samarbejdet omkring årgangen.

I DLO teamet vil I være 2 ordblindevejledere, 1 læsevejleder og 2 ressourcepersoner som samarbejder om opgaven og hvor I sammen er med til at understøtte læseudviklingen ude på årgangene.

Der er i vejlederregi fastlagte møder hen over året, både med og uden ledelsesdeltagelse, såvel som der også er 3 fælles møder hen over skoleåret med hele vejledergruppen i Kompetencecenteret. Derudover er der også kommunale netværksfagmøder, hvor man mødes på tværs af skolerne med de andre læsevejleder til erfaringsudveksling og sparring.

Som læsevejleder skal du brænde for arbejdet med børns læse- og skriftsproglige udvikling og for den faglige sparring med kolleger. Du motiveres af at omsætte viden om læsning til praksis i undervisningen og at bidrage til en fælles didaktisk retning på skolen.

Du har erfaring med at vejlede kolleger i planlægning og evaluering af læseundervisning og lægger vægt på en anerkendende og praksisnær tilgang, hvor vejledningen tager udgangspunkt i den konkrete undervisning og elevernes behov.

Du ser læsevejlederrollen som både strategisk og praksisnær og har erfaring med at tilrettelægge målrettede læseindsatser for både enkeltelever og grupper i samarbejde med klassens lærere.

Som læsevejleder ønsker du at bidrage til en rød tråd i skolens læseundervisning og til at styrke den fælles faglige forståelse på tværs af årgange.

Du har enten en læsevejlederuddannelse, er i gang med den eller brænder for at tage den på sigt.

Vil du være med til at gøre en forskel på vores skole sammen med os! Frydenhøjskolen er en almen folkeskole med gode fysiske rammer beliggende i Hvidovre Kommune. Skolen har elever fra 0. til 9. klassetrin i almenskolen samt elever fra 0. til 10. klasse i vores gruppeordning for elever inden for autismespektrumforstyrrelser. Derudover har vi både SFO og klub tilknyttet.

Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam og indgår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle lærere modtager en Chromebook ved opstart, som bruges dagligt ift. både undervisning og teamsamarbejde.

Vi gør os umage med at oplevelsen som ny medarbejder på skolen bliver så god som muligt og har en veltilrettelagt onboardingproces. Er du nyuddannet vil du få en mentor, som vil følge dig hele første skoleår og evt. også dit andet skoleår. Både i første og andet skoleår som ny lærer afsættes der særlig tid til, at du kan udvikle dig i din nye opgave.

På Frydenhøjskolen er ikke mange dage ens. Vi har elever fra alle samfundslag og med mange forskellige kulturelle baggrunde. Der er en del børn med både sociale og faglige udfordringer, som kan gribe ind i hverdagen og kræve overblik og fleksibilitet i forhold til undervisningen.

I en uforudsigelig hverdag er det vigtigt at arbejdspladsen skaber en god og tryg ramme, som fundament for trivsel og læring hos både elever og medarbejdere. Derfor arbejder vi bevidst på at fastholde og styrke den gode sociale kapital, vi har på skolen. Det sker bl.a. gennem inddragelse af medarbejderne i hverdagens beslutninger vedrørende vores kerneopgaver. Derudover arbejder vi med co-teaching, fleksible to-lærertimer på alle årgange, fastlagte teammøder og fælles forberedelse.

Vi er en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.

Nysgerrighed, fællesskab og udsyn er hovedoverskrifterne i vores værdigrundlag. Vi har fokus på, at de bedste undervisningsrammer skabes i børnenes læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du tror på at børnene udvikler sig og lykkedes bedst i fællesskaber. Denne opgave løses i samarbejde mellem team, elever og forældre.

Vores forventninger til dig:

  • Du er læreruddannet med linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for dine fag
  • Du har et børnesyn, hvor du ser alle børn som værdifulde for fællesskabet
  • Du er motiveret og engageret i teamsamarbejdet med indblik i planlægning og organisering i årgangsundervisning
  • Du kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
    Du ved, at arbejdet med trivsel og fællesskabet er vigtigt, og du tilgodeser dette i din daglige planlægning
  • Du er ambitiøs på elevernes vegne
  • Du kan justere din praksis og tilpasse dig børnegruppens behov
  • Du er lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kollegaer står med i hverdagen
  • Du anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource.
Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer som også tilbyder mentorordning for nyansatte medarbejdere
    Et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • En skole med dygtige og engagerede faglige vejledere - både indenfor faglighed og trivsel
  • Et tæt internt samarbejde såvel som et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Hvidovre Kommune og Danmarks Lærerforening har en lokalaftale om lærernes arbejdstid, der skaber respekt for både den enkelte lærers professionelle råderum samt den kerneopgave lærerne skal løse sammen.

Har du lyst til at være en del af vores arbejdsplads med 700 elever og 140 fastansatte medarbejdere, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Ansættelsesvilkår og proces Ansættelse sker som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst med DLF og aftaler.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Ansøgningsfrist den 15/5-26

Samtaler forventes afviklet den 29/5-26

Kontakt For yderligere oplysninger kan du kontakte faglig leder Hanne Garval på tlf. 91370452 eller Jan Christensens på 25334239.

Firma Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale Følg
Kontaktperson Lise Sand
Arbejdsadresse Hvidovrevej
Postnr.: 2650
Kommune Hvidovre
Telefonnr. 36798040
Ansøgningsfrist 15/05/2026
Valgt stilling