Har du indbygget opmuntringshøjtaler ved for meget alenearbejde, bestikhånd, rygsøjle af stål, grydelaphånd, ben som kan justeres i højden eller indbygget emhætte, så skal du søge stillingen hos os. Vi søger uddannet ernæringsassistent, til barselsvikariat i Kosmos Børnehus, 30 timer ugentligt pr. 1. juni 2026.
Om os Børnehuset Kosmos er en del af Børneinstitutionen Syd-Syd Vest, som består af 9 børnehuse, med fælles øverst ledelse og daglig pædagogisk leder i hvert børnehus. Vi er et aldersintegreret hus med børn i alderen 0-6 år.
Vi har haft frokostordning siden 1. januar 2019 og laver mad fra bunden. Dertil søger vi en uddannet ernæringsassistent til stilling som kostfaglig eneansvarlig.
I Kosmos har vi 32 vuggestuebørn i alderen 0-2,10. I børnehaven har vi ca. 60-72 børn i alderen 2,10-6 år og vi er ca. 30 ansatte i børnehuset. Det er særligt vigtigt for os, at børnene får rige muligheder for at udvikle sig optimalt personligt, sprogligt, socialt, motorisk og fysisk gennem bl.a. bevægelse i hverdagen og sund kost. For os er mad noget, der dækker et fysiologisk behov, der gør, at vi kan leve, fungere, tænke, vokse og udvikle os. Men mad er mere end det. Mad er udtryk, det er kultur, det er noget vi laver til hinanden, for hinanden og sammen med hinanden. Vi indtager det sammen, det er grobund for fællesskab, det skaber samvær, det skaber samhørighed.
Du bliver en del af et Team i vores åbne køkken, bestående af kollega i flexjob og ind imellem en virksomhedspraktikant, samt pædagogmedhjælpere i børnehuset.
Om dig Vi søger uddannet ernæringsassistent med følgende kompetencer:
- du skal have ansvaret for, sammen med din kollega i flexjob, at lave god velsmagende, sund og indbydende mad fra bunden, som skal fungere som brændtoft til vores kroppe
- du skal sammensætte og tilberede maden fra bunden, med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger (se evt. link: altomkost.dk), samt tilstræbe at vores mad hovedsageligt er økologisk
- du skal være stabil og robust, have kendskab til egenkontrol og hygiejnekursus
- du skal være ansvarlig for at bestille mad fra Hørkram via Indkøbsportalen og have økonomisk sans ift. det lagte budget
- du skal lave ugentlig menuplan og lægge den på AULA
- du skal have et godt ”husholdningsblik” og overblik
- du skal være glad for at være sammen med børn, kommunikere på en god og positiv måde med børn, og du skal kunne rumme, at der er børn, som interesserer sig for det, som foregår i vores store, åbne køkken lige i hjertet af børnehuset
- du skal kunne lide at have travlt, være effektiv og ikke gå af vejen for udfordringer, fordi du er god til at finde løsninger
Vi tilbyder Du kan forvente…
- engagerede kollegaer, der vil tage godt imod dig
- en travl og spændende hverdag
- plads til forskelligheder
- en humoristisk personalegruppe, som lægger vægt på faglighed
- et børnehus, der vægter et godt samarbejde med forældre og med institutionens øvrige børnehuse
- et godt samarbejde på tværs i huset
- at blive del af et stort børnehus med rigtig mange muligheder
Beskriv meget gerne i din ansøgning, hvordan du tænker, du ville kunne opfylde de forventninger, vi har til dig.
I Kosmos har vi stor opmærksomhed på arbejdsmiljøet og har ofte både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om Børnehuset Kosmos på Syd-Syd Vest hjemmeside. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Sabine Lunding på 20 51 14 83.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske Ansøgningsfrist er den 13. maj 2026. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 22.
Stillingen SKAL søges elektronisk.