Kvaglundskolen i Esbjerg søger pr. 1. august 2026 - 31. juli 2027 en engageret og dygtig lærer til mellemtrinnet. Vi leder efter en lærer, der brænder for at skabe motiverende og meningsfuld undervisning i et tæt samarbejde med kolleger og elever.
Det er en fordel, hvis du har linjefag eller undervisningskompetence i engelsk, idræt, matematik eller madkundskab.
Om Kvaglundskolen
Kvaglundskolen er en LEAPS-skole, hvilket betyder, at vi arbejder projektbaseret med fokus på tværfaglige og virkelighedsnære læringsforløb. LEAPS står for Learning and Engagement through Authentic Projects in School, og hos os er elevernes nysgerrighed, kreativitet og samarbejdsevner i centrum.
Hvis du allerede har erfaring med projektbaseret undervisning eller tværfaglige undervisningsforløb, ser vi det som en stor fordel.
Vi er en folkeskole med omkring 220 elever fordelt på 0.–9. klasse. Skolen ligger i et mangfoldigt og engageret lokalsamfund i den østlige del af Esbjerg. Vi lægger stor vægt på fællesskab, trivsel og høj faglighed – både for elever og personale.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og kreativt team, hvor vi arbejder tæt sammen om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Vi prioriterer samarbejde, refleksion og udvikling – både i små teams og på tværs af årgange.
Vi forventer, at du
• kan undervise på mellemtrinnet og indgå aktivt i skolens hverdag
• har linjefag eller undervisningskompetence i engelsk, matematik eller madkundskab
• har lyst til og gerne erfaring med at arbejde projektbaseret og tværfagligt
• kan tage ansvar for egen planlægning, men også samarbejde tæt med kolleger
• har en anerkendende tilgang til elever og kolleger
• er nysgerrig på nye læringsformer og arbejder engageret med elevernes udvikling
Vi tilbyder
• en engageret og udviklingsorienteret arbejdsplads
• et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og pædagogisk udvikling
• gode kolleger og en kultur, hvor humor, fællesskab og professionalisme går hånd i hånd
• mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for LEAPS og projektbaseret læring
• en skole, hvor undervisning tager afsæt i virkeligheden, og hvor elevernes motivation og deltagelse er i centrum
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem KL og Lærernes Centralorganisation.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
For yderligere information om skolen henvises til vores hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/kvaglundskolen
Vil du vide mere? Er du velkommen til at kontakte skoleleder Katrine Simonsen tlf. 24 49 74 12.
Ansøgningsfrist
11. maj 2026
Der er planlagt ansættelsessamtaler mellem den 25. og 28. maj 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.
| Firma | Esbjerg kommune Følg |
| Kontaktperson | Katrine Simonsen |
| Arbejdsadresse | Askekrattet |
| Postnr.: | 6705 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 24497412 |
| kas15@esbjerg.dk | |
| Ansøgningsfrist | 11/05/2026 |