WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Bliv vores nye personaleadministrative kollega i Finansministeriets Koncern HR
Økonomistyrelsen - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Bliv vores nye personaleadministrative kollega i Finansministeriets Koncern HR
Økonomistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Bliv vores nye personaleadministrative kollega i Finansministeriets Koncern HR
Økonomistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Bliv vores nye personaleadministrative kollega i Finansministeriets Koncern HR

Vi søger en ny kollega til vores personaleadministrative team i Koncern HR, som kan blive en del af en hverdag fyldt med spændende opgaver, et godt kollegialt fællesskab og som kan bidrage til, at vi fortsat kan levere en effektiv og sikker drift.

Om stillingen Vi keder os aldrig i vores personaleadministrative team i Finansministeriets Koncern HR – og det kommer du heller ikke til. Hver dag løser vi en spændende og bred vifte af personaleadministrative opgaver for hele Finansministeriets koncern, som består af ca. 1.900 ansatte fordelt på et departement og fire styrelser.

Vi servicerer og rådgiver ledere og medarbejdere på tværs af koncernen inden for medarbejderes ansættelse, tidsregistrering, ferie, sygdom mm. Du bliver en del af et stærkt teamfællesskab, hvor vi gør os umage med vores opgaver, har højt humør og høj arbejdsmoral, og hvor vi lægger stor vægt på et samarbejde præget af hjælpsomhed og respekt for hinanden.

Sammen med fem HR-kolleger skal du løse opgaver som fx:

  • Sagsbehandling i forbindelse med rekruttering og ansættelse
  • Lønindberetning
  • Tidsregistrering samt ferie- og sygefraværsadministration
  • Øvrig personaleadministrativ sagsbehandling (fx fratrædelser, arbejdstid og rokeringer)
  • Håndtering af sikkerhedsgodkendelser
  • Elevadministration
Vi arbejder løbende med at udvikle vores arbejdsgange og på at forenkle vores processer på tværs af koncernen. Vi anvender digitale værktøjer som fx Statens HR, mTIME, LDV og ServiceNow, som du ikke behøver forhåndskendskab til, men det vil være en fordel.

Om dig Det er en fordel, hvis du har erfaring med personaleadministration – herunder inden for staten.

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse, fx en kontoruddannelse, gerne med fokus på HR.
  • Har kendskab til eller hurtigt kan sætte dig ind i ny lovgivning, overenskomster og andre lignende dokumenter.
  • Arbejder struktureret og med sans for detaljen.
  • Kan holde hovedet koldt og humøret højt, og at du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Har blik for forretningen, og kan sætte dig i ’kundernes’ sted, samtidig med, at du også tænker i, hvordan opgaverne kan løses nemmere og smartere.
  • Er en holdspiller med gode samarbejdsevner, du tager ansvar og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs.
  • Trives med at skulle kommunikere med såvel medarbejdere som chefer samt kollegaer i kontoret, og på tværs af organisationen, i forbindelse med din opgavevaretagelse.
Om os Du vil blive en del af det personaleadministrative team, som organisatorisk hører til i Koncern HR, Økonomistyrelsen, og har til huse i hjertet af København.

Finansministeriets Koncern HR betjener Finansministeriets institutioner med bl.a. HR-drift og –udvikling. I Koncern HR er vi ca. 30 engagerede medarbejdere, som er organiseret i 5 fagfællesskaber, hvoraf det administrative team er det ene. Derudover er der HR-partnere, HR jura, HR udvikling/rekruttering og Rapportering. Kontoret ledes af kontorchef Sisse Hjerrild Iversen og souschef John Baldus.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef John Baldus på 21 29 67 82 eller johbal@oes.dk.

Vi håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen 1. september 2026.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 12. maj 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 20-21 samt 2. samtaler i uge 24. På 2. samtalerne vil der indgå en casebesvarelse.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.



Firma Økonomistyrelsen Følg
Kontaktperson John Baldus
Arbejdsadresse Landgreven
Postnr.: 1301
Kommune København
Telefonnr. 21296782
Ansøgningsfrist 12/05/2026
Valgt stilling