På Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) for mennesker med særlige behov søger vi tilkaldevikarer og sommerferievikarer.
JAC er en del af Gentofte Kommune og har over 20 forskellige tilbud om STU, aktivitets- og samværstilbud, støttet og beskyttet beskæftigelse, snoezelen samt ergo- og fysioterapi til unge og voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og forskellige støttebehov. Vi søger især vikarer til vores aktivitets- og samværstilbud.
Vores borgere kommer i deres aktivitets- og samværstilbud i dagtimerne på hverdage, hvor vi skaber rammer for meningsfulde og lærende aktiviteter. De har brug for hjælp i mange forskellige situationer, fx til personlig hygiejne, til at interagere hensigtsmæssigt med hinanden og til at spise.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi er fire år i træk blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Hos os får du over 100 søde kolleger, en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, en tårnhøj faglighed, en sjov hverdag og mulighed for at prøve kræfter med det pædagogiske arbejde i en organisation, der har en 90 % ledelsesløs organisering.
Hvad forventer vi?
• At du er et ordentligt og ansvarligt menneske.
• At du har erfaring med at hjælpe vores borgere med personlig pleje eller mod på at lære det.
• At du kan arbejde i dagtimerne i hverdagene (primært i tidsrummet kl. 9.00-15.00).
• At du kan starte mere eller mindre med det samme, hvis du ønsker at være tilkaldevikar.
• At du kan arbejde mindst fire uger i juli og august, hvis du ønsker at være sommerferievikar. Herudover skal du kunne deltage i oplæring tre hverdage inden sommerferien.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med vores målgruppe eller fra andre jobs, hvor du har haft med mennesker at gøre.
Er du interesseret?
Hvis du er interesseret, skal du udfylde nogle oplysninger på følgende link, og så vil du blive kontaktet enten med indkaldelse til samtale eller afslag. Du skal bl.a. udfylde, hvor mange uger du kan arbejde.
Brug følgende link: Ansøgning som sommerferievikar 2026 – Udfyld formular
Det vil sige, at du IKKE skal bruget linket 'Gå til ansøgningsformular' i toppen af dette stillingsopslag, men i stedet bruge linket lige ovenover her.
Vi indkalder løbende til samtale.
Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret her: www.jacinfo.dk
| Firma | Gentofte Kommune Følg |
| Kontaktperson | Pernille Naumann |
| Arbejdsadresse | Bernstorffsvej |
| Postnr.: | 2920 |
| Kommune | Gentofte |
| Telefonnr. | 21350738 |
| pdu@gentofte.dk | |
| Ansøgningsfrist | 23/06/2026 |