Vi søger en lærer til mellemtrinnet med linjefag i matematik og gerne natur/teknologi. Du er relationsstærk og optaget af at møde eleverne dér, hvor de er – både fagligt og menneskeligt.
Har du lyst til at gøre matematik levende og meningsfuld for eleverne, så de oplever, at de kan lykkes og udvikle deres faglige forståelse? Og sætter du pris på sparring og tæt samarbejde med kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter.
Stillingen er med fokus på undervisning i matematik og natur/teknologi på mellemtrinnet. Erfaring er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er fagligt funderet og en stabil voksen, som eleverne kan regne med i hverdagen.
På Bavneskolen har vi et stærkt pædagogisk fundament i
PALS, hvor fokus på positiv adfærd understøtter elevernes trivsel og læring. Vi arbejder på tværs af årgange og klasser, hvilket skaber en stærk kollegial sammenhængskraft.
Vores undervisningsmiljøer er inspireret af NEST-principperne, hvor tydelig struktur og visuel understøttelse er centrale elementer. Derudover arbejder vi med co-teaching i dele af undervisningen for at styrke både elevernes faglige og sociale udbytte gennem tæt voksenkontakt. I stillingen vil der også indgå timebankstimer med fokus på co-teaching inden for dine kompetencer.
Vi lægger vægt på, at du:
- er uddannet lærer med linjefag i matematik og gerne natur/teknologi
- er relationsstærk og kan skabe trygge rammer for eleverne
- møder eleverne med en anerkendende tilgang og et børnesyn, hvor “alle børn gør det godt – når de kan”
- arbejder struktureret og tydeligt og kan lede klasserummet
- har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
- er engageret i både elevernes faglige og sociale udvikling
Vi vægter, at du trives i dialogen med forældre og bidrager til et trygt og tillidsfuldt samarbejde omkring eleverne.
Som en del af Bavneskolen arbejder vi med fire centrale fokusområder:
- Børn i fællesskaber: “Alle børn gør det godt – når de kan”, herunder PALS
- Elevfravær – “Det er vigtigt, du er her”
- Læsestrategien Literacy
- Co-teaching, NEST-inspireret tilgang og god klasseledelse
Du er meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning og høre mere om din måske kommende arbejdsplads.
For nærmere oplysninger og er du velkommen til at kontakte afdelingsleder på Bavneskolen: Malene Grün på tlf. 23628107 eller e-mail: malgr@faxekommune.dk
Stillingen er på fuldtid 37 timer. Opstart snarest muligt dog senest pr. 1. august 2026.
Ansøgningsfrist d. 18. maj 2026.
Bemærk: Samtalerne holdes d. 21. maj 2026 i tidsrummet kl. 15.30-20.00
Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.