Vil du være med til at udvikle digitale løsninger, der gør en konkret forskel for mennesker med kronisk sygdom? Har du erfaring med projektledelse og interesse for datadrevne løsninger i sundhedsvæsenet? Så er du måske vores nye IT-projektleder.
Vi søger en IT-projektleder til SDCA Innovation, som kan drive og koordinere digitale innovationsprojekter inden for datadrevet beslutning til sundhedsprofessionelle. Du vil få en central rolle i arbejdet med at udvikle algoritmebaserede værktøjer og tværsektorielle datavisninger, der understøtter bedre beslutningstagning bredt i sundhedsvæsenet.
Hvem er vi?
SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet og en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. I stillingen bliver du en del af SDCA Innovation, en tværfaglig enhed med 20 medarbejdere, der arbejder med innovations- og designprocesser, didaktik, læring, digital udvikling, sundhedsdata, projektstyring og implementeringsstøtte.
Sammen med forskere og klinikere arbejder SDCA Innovation med at drive nyskabelse, implementering og udbredelse af nye løsninger, der skaber viden og værdi i praksis – både for personer med diabetes og for sundhedsvæsenet generelt.
Om stillingen
Din primære rolle er projektledelse af digitaliseringsprojekter, som bruger data til at understøtte datadrevet beslutning baseret på tværsektoriel datavisning, samt brug af algoritmer, prædiktion og AI.
Stillingen indeholder to primære ansvarsområder. Det første er projektledelse af projektet “Screen Klogt”, som er en algoritmebaseret løsning, som skal sikre, at screening for senfølger til diabetes udføres rettidigt og i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer. Det andet spor handler om videreudvikling af det digitale værktøj til tværsektoriel datavisning SAMBLIK, herunder samarbejde med eksterne aktører i forbindelse med udvikling af visninger med nye datakilder (fx Patient Rapporterede Oplysninger) og til andre sygdomsområder (fx kræft). Du kan læse mere om SAMBLIK her: SAMBLIK - Steno Diabetes Center Aarhus
SDCA igangsætter løbende nye projekter inden for digital datadrevet beslutningsstøtte, herunder nye initiativer med fokus på mere målrettet dataanvendelse, algoritmer, prædiktion og AI til at understøtte kliniske beslutninger. Udover opgaver i relation til de to ovennævnte spor vil stillingen på sigt omfatte IT-projektopgaver i forbindelse med nye projekter.
Dine primære opgaveområder vil således være følgende
Vi forventer af dig, at du
Vi kan tilbyde dig
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelses forhold er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 2 år på fuldtid (37 timer).
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakt innovationschef Katrine Holm Lindgaard katrln@rm.dk tlf.nr. 2370 7067.
Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for, at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som samtidig vil passe godt ind i vores team og organisation.
Ansøgning
Send din ansøgning senest d. 19. Maj.
Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Vi forventer at holde to samtalerunder hhv. den 3. og 10 juni 2026.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Vi tror på, at alle mennesker kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og mulighed for at træffe egne frie valg.
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands udviklingscenter på diabetesområdet. Vi arbejder for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre mennesker får diabetes. Vi udvikler og samarbejder om nye og innovative diabetesindsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.
Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, hvor vi også varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt. Vi er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Mød nogle af dine måske kommende kolleger.
Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Katrine Holm Lindgaard |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 2370 7067 |
| Ansøgningsfrist | 19/05/2026 |