WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Materielforvalter til Driftselementet ved Forsvarets Materielhoveddepot i Skrydstrup.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Materielforvalter til Driftselementet ved Forsvarets Materielhoveddepot i Skrydstrup.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejdere søges til internationalt medicinalfirma i Ballerup
FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Lager medarbejder søges
HP Elektronik-Montage ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
2 lager- og logistikoperatører til Forsyningscenter Slagelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Materielforvalter til Driftselementet ved Forsvarets Materielhoveddepot i Skrydstrup.

Har du interesse i at indgå i et effektivt team, som dagligt yder driftsstøtte til Forsvarets Materielhoveddepot? Er du forandringsparat og ser muligheder i den automatiseringsrejse vi er på? Så er det nu, du har muligheden for at søge stillingen som materielforvalter hos os.



Om os

Materielhoveddepotet i Skrydstrup er en del af Depotafdelingen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Supply Chain Divisionen.

Vi har ansvaret for at koordinere, varemodtage, lagerføre og klargøre materiel. Derudover har vi til opgave at optimere oplægning at materialer samt at modtage og oplægge nye.

Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi fagligheden højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.



Om stillingen

Vi tilbyder et job, hvor du indgår i et mindre team af specialiserede kolleger.

Teamets hovedopgave er at yde driftsstøtte til vores materielhoveddepot. Disse opgaver spænder vidt med alt fra støtte til kunder, samarbejdspartnere og medarbejderne på lageret.

Hverdagen kendetegnes ved mange uforudsigelige opgaver blandet med rutineopgaver. Du løser dagligt opgaver af driftsmæssig og logistisk karakter og har den dertil hørende sagsbehandling.

Opgaverne vil blandt andet være:

  • At modtage og behandle henvendelser vedrørende leverancer af materiel
  • Analyse og behandling af fejl, der opstår i den daglige drift ved Materielhoveddepotet
  • Støtte og vejlede medarbejderne i eksempelvis SAP og håndterminaler
  • Deltagelse i projekter vedrørende udvikling og opdatering af SAP
  • Deltagelse i logistiske projekter, med henblik på en forbedret performance


Om dig

Vi forstiller os, at du har en erhvervsfaglig uddannelse som lager- og logistikoperatør eller anden relevant erhvervsuddannelse med uddannelsesbevis inden for området.

Vi ser gerne, at du har gennemført minimum 1 obligatorisk fag og 1 valgfag fra akademiuddannelse med fokus på ledelse eller andet relevant på tilsvarende niveau. Såfremt du ikke har dette, skal du være klar på at tage disse fag på akademiniveau, da vi altid sørger for, at vore medarbejder er veluddannede til de opgaver, vi stiller dem.

Det er et plus hvis du er rutineret bruger af SAP R/3, gerne SAP VM – IM – QM og PM samt Office pakken og har solidt kendskab til almindelige arbejdsprocesser i en logistisk virksomhed.

Som person er du en vellidt samarbejdspartner, der tænker helhedsorienteret. Det er vigtigt, at du er handlekraftig og formår at omsætte dine handlinger til resultater. Da vi til tider kan have travlt, er det ligeledes essentielt, at du kan bevare overblikket i pressede situationer.

Du er vant til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af dine opgaver.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Basislønnen udgør for materielforvalter med erhvervsuddannelse kr. 30.418,72 pr. måned.

Basislønnen udgør for materielforvalter uden erhvervsuddannelse kr. 29.058,63 pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Jepsen Jessen på telefon 2555 2105.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 13. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juli 2026 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Sofie Gadegaard
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 32665585
E-mail 00374057@mil.dk
Ansøgningsfrist 13/05/2026
Valgt stilling