Assens dagtilbud og skole er en samdriftsordning bestående af dagtilbud og særligt dagtilbud, en mindre almen folkeskole fra 0.-9. klasse med ca. 130 elever og specialafdelingerne Korthuset (20 elever) og Kridthuset (35 elever).
Vi har i alt ca. 60 fastansatte medarbejdere på tværs af alle afdelinger.
Som afdelingsleder bliver du en del af et ledelsesteam på fire. Foruden dig selv vil du indgå i et tæt samarbejde med dagtilbuds- og skoleleder, en viceskoleleder samt en pædagogisk leder af dagtilbud. Sammen med ledelsesteamet vil du skulle bidrage til den videre udvikling af Assens Dagtilbud og Skole lokalt samt bidrage til Mariagerfjord Kommunes samlede udvikling af skolevæsenet. I Mariagerfjord ønsker vi at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Derfor arbejder vi bl.a. ud fra et Fælles Pædagogisk Fundament, som du kan læse mere om her.
Kridthusets målgruppe
Kridthusets målgruppe er karakteriseret ved at være sårbare børn og unge fra 0.-10. klasse med store familiemæssige, sociale, emotionelle og trivselsmæssige problemstillinger. Eleverne har typisk vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, impulsstyring, selvkontrol, samspil med andre børn samt bearbejdning af sanseindtryk, og de er ofte præget af komplekse problemstillinger, der kommer til udtryk i forhold til både faglige, personlige og sociale udfordringer. Eleverne har behov for en særlig tilrettelagt skoledag kendetegnet ved et velstruktureret specialpædagogisk miljø.
Dania Værft
Værftet udgør en del af undervisningstilbuddet for vores elever i Kridthuset. Værftet tilbyder praksisfaglig undervisning i et mekanisk værksted, et snedkerværksted, et metalværksted samt et maritimt værksted. På Dania Værft har vi en projektleder, som understøtter den daglige drift.
Vi søger en dygtig afdelingsleder, der
Vi kan tilbyde dig
Jobfunktioner som afdelingsleder i Kridthuset
Din erfaring og baggrund
Yderligere informationer
Vi forventer at alle interesserede kontakter os for at aftale besøg og rundvisning. Kontakt dagtilbuds- og skoleleder, Lars Øgendahl Overgaard, for nærmere aftale på tlf. 21 38 02 43 eller på mail larso@mariagerfjord.dk
Ansøgningsfristen er onsdag d. 3. juni 2026 kl. 12.00.
Første samtalerunde finder sted torsdag d. 11. juni i tidsrummet kl. 12.00-18.00.
Anden runde samtaler afholdes onsdag d. 17. juni i tidsrummet kl. 14.00-18.00.
Som led i ansættelsesrunden bliver der udarbejdet en personprofil mellem første og anden runde samtaler. Tilbagemelding på personprofilen bliver mandag d. 15. juni om eftermiddagen hos en rekrutteringskonsulent i Viborg.
Vi indhenter reference efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse, hvilken gerne må angives i din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Afhængigt af erfaring og kvalifikationer ligger lønniveauet i runde tal i spændet mellem 46.000-51.000 kr. pr. måned.
Din primære arbejdsplads vil være i Assens, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort og egen bil.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
| Firma | Mariagerfjord Kommune Følg |
| Kontaktperson | Lars Øgendahl Overgaard |
| Kommune | Mariagerfjord |
| Telefonnr. | 21 38 02 43 |
| Ansøgningsfrist | 03/06/2026 |