WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Chef for Budget og Økonomisk analyse
Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse - Slagelse
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Chef for Budget og Økonomisk analyse
Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse - Slagelse
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Chef for Budget og Økonomisk analyse

Har du stærke kompetencer indenfor økonomistyring? Har du samtidig arbejdet med optimering af økonomistyring gennem digitalisering, og er du skarp på procesoptimeringer? Så skal du læse med her og sende din ansøgning.

Uddannelsesreformen og en ny strategi sætter en tydelig kurs for Professionshøjskolen Absalons økonomifunktion, med fokus på professionalisering og effektivisering af administrative processer og arbejdsgange. Økonomiafdelingen står derfor midt i en spændende omstilling, hvor vi styrker de faglige områder ved en ny organisering.

Vi opretter et nyt Team Budget og Økonomisk analyse. Derfor søger vi en chef med solid erfaring fra drift og udvikling af økonomistyringen i en offentlig eller statsligt selvejende organisation. Med erfaringer fra tidligere lederstillinger, eller andre ledelseslignende funktioner, forstår du at sætte retning, skabe motivation og udvikle dit team. Vi står et godt sted i økonomiafdelingen, hvor fundamentet er lagt i form af en ny økonomimodel, der understøtter Absalons uddannelsescentre og fællesfunktioner, kombineret med et stærkt fokus på det tværfaglige samarbejde i økonomiafdelingen. Næste skridt er yderligere digitalisering, ensretning og optimering af de underliggende rapporteringer og processer - både internt i afdelingen og på tværs af organisationen.

Absalon er en professionshøjskole med et tydeligt fokus på kvalitet i undervisningen, studieengagement og regional forankring. Økonomi er en støttefunktion, der sigter efter at styrke Absalon som en uddannelsesinstitution og sikre, at vi leverer uddannelse af høj kvalitet til engagerede studerende. Sammen med dit team skal du både sikre en stabil drift og udvikle økonomifunktionen til en endnu mere værdiskabende nøglefunktion på Absalon.

Din profil
Vi søger dig, der får energi af at bevæge dig mellem det strategiske perspektiv, samt understøtte direktion, bestyrelse og budgetansvarlige. Samtidig kan du dykke ned i bevillingstekniske detaljer og give økonomifaglig sparring til dine medarbejdere. Herudover værdsætter vi følgende:

Erfaren personaleleder eller erfaring fra andre lederfunktioner, hvor du måske har været teamkoordinator eller projektleder. Det vigtigste er, at du kan skabe resultater gennem dine medarbejdere ved at anerkende, udfordre og motivere dem. Du er god til at skabe overblik, træffe beslutninger og har forudsætningerne for at være en stærk forandringsleder, der sikrer fælles metoder og løbende procesoptimering.

Du er en holdspiller og bidrager med god energi i samarbejdet. Det ligger dig ligetil at være en synlig, stærk og vellidt samarbejdspartner - både i økonomiafdelingen, i fællesfunktionerne og i Absalons centre. Du kommunikerer klart, har gennemslagskraft og leder gerne processer på tværs af både økonomiafdelingen og organisationen.. Du skaber netværk på og uden for Absalon.

Ledelse på tværs af teams. Økonomiafdelingen arbejder målrettet på at fremstå som én samlet afdeling. Du tager derfor ansvar for faglige områder, hvor medarbejdere fra begge teams i økonomiafdelingen indgår. Det betyder også, at opbygning af et stærkt ledelsesteam vægtes højt så mål, fremdrift og prioriteringer er tydelige.

Forretningsforståelse og formidling. En væsentlig opgave er at understøtte Absalons chefer og direktion i at varetage deres budgetansvar og træffe gode beslutninger. Til det har du brug for dine solide analytiske evner og strategiske sans.

Derudover forventer vi os, at du har:
  • en relevant økonomisk/samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau. Det kunne være cand.polit., cand.scient.pol., cand.merc., eller tilsvarende kvalifikationer opnået på anden vis.
  • minimum 5-10 års erfaring med økonomistyring i det offentlige med stor indsigt i budget- og planlægningsprocesser, økonomimodeller og ledelsesinformation, registreringsramme og økonomisystemer. Du har fokus på compliance, og kan styre både resultatopgørelsen og balancen.

Dine arbejdsopgaver
Som chef for Team Budget og Økonomisk analyse skal du, sammen med dit team, blandt andet løse følgende opgaver:

Digitalisering, professionalisering og effektivisering har stort fokus de kommende år. Du skal derfor sikre ensretning af processer, metoder, værktøjer og underliggende data både indenfor økonomiafdelingen og på tværs af organisationen. Dit team udarbejder værdiskabende analyser, og leverer høj kvalitet i budget- og budgetopfølgningsarbejdet. Du kan udarbejde sagsfremstillinger og materiale, der er kort, præcist og målrettet direktion og bestyrelse.

Sikker drift og ledelsessparring. Du skal stå i spidsen for at levere tværgående økonomi- og virksomhedsstyring med fokus på Absalons kerneopgaver: Grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling. Teamet har ansvar for udarbejdelse af budgetter og forecasts i samarbejde med resten af økonomiafdelingen, og har en væsentlig opgave i styringen af Absalons overordnede bygningsøkonomi og likviditet. Du og dit team er centrale sparringspartnere og rådgivere for Absalons direktion og chefer. Du har derfor ansvaret for udarbejdelsen af beslutningsoplæg af høj kvalitet, og du skal også være bidragsyder i den proces.

Udvikle økonomifunktionen. Økonomiafdelingen består af Team Budget og Økonomisk analyse, Team Regnskab og Projektøkonomi samt en økonomichef. Styrkelse af økonomifunktionen har særligt fokus på: Rollen som strategisk økonomipartner baseret på forretningsnær og analytisk økonomistyring, compliance, samt optimering og digitalisering af arbejdsgangene i og omkring økonomiafdelingen. Du har en nøglerolle i at sikre fremdrift i udviklingsprojekterne og gevinstrealisering i driften, samt det overordnede ansvar for at sikre en effektiv økonomistyringen på tværs af Absalon og sikrer at de økonomiske processer understøtter de strategiske mål.

Daglig personale- og driftsleder. Du bliver den nærmeste leder for ni medarbejdere bestående af controllere, økonomipartnere og en projektleder. Du koordinerer og træffer beslutninger om opgaveløsningen i teamet, og du sikrer overensstemmelse mellem teamets opgaveløsning og interne og eksterne beslutninger, regler, rammer og værdier. Du arbejder passioneret for faglig udvikling og en høj trivsel i teamet. Du indgår i økonomiafdelingens lederteam, og arbejder også på tværs af Absalon med fokus på den tværgående styrings- og ledelsesopgave.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Absalons økonomisystemer. Vi benytter: Navision Stat, Statens Budgetsystem (SBS), LDV og Power BI. Der udvikles aktuelt på vores økonomistyringsarkitektur i tæt samarbejde på tværs af afdelingen, hvori du vil få en aktiv rolle.

Dine kolleger
Du bliver en del af Økonomi, hvor vi i alt er ca. 28 medarbejdere organiseret i to teams; Team Budget og Økonomisk analyse og Team regnskab og Projektøkonomi. Lederteamet består en chef for hvert team og en økonomichef. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med faglit dygtige og engagerede kolleger, hvor faglig sparring og omsorg for hinanden er en naturlig del af hverdagen.

Du får arbejdsplads på vores campus i Slagelse (lige ved stationen), hvorfra vi understøtter vores syv lokationer i Region Sjælland. Vi har en sund og varieret kantineordning, samt mulighed for at benytte faciliteter til styrketræning.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Lønniveau i stillingen ligger på 700.000 kr. årligt inkl. pension med mulighed for forhandling efter kvalifikationer.
  • Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have, at du begynder 1. august 2026.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte økonomichef Vibeke Overgaard Larsen på tlf. 7248 2123.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/ eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 7. juni 2026.
  • Vi forventer at afholde 1. samtale den 12. juni 2026 og 2. samtale den. 19. juni 2026

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.

I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.

Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner - og det ansvar de tager i vores samfund.

Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Firma Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse Følg
Kontaktperson Vibeke Overgaard Larsen
Arbejdsadresse Sdr.Stationsvej
Postnr.: 4200
Kommune Slagelse
Telefonnr. 7248 2123
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling