Drømmer du om at stå i spidsen for et køkken, hvor passion for mad, stærkt håndværk og æstetik går hånd i hånd? Vi søger en erfaren og dedikeret køkkenchef til The Shrimp & The Club, som vil tage ansvar for den daglige drift og sikre høj kvalitet på tværs af to stærke og ligeværdige koncepter.
The Shrimp ligger i smørhullet mellem Nyhavn, Skuespilhuset og Amalienborg – centralt placeret i Hotel Sankt Annæ. Restauranten er indrettet i en smuk, grøn atriumgård med træer, planter og åbent kig til himlen. Her arbejder vi med et køkken funderet i fransk cuisine, hvor klassiske teknikker møder en moderne, international hotelæstetik med referencer til New York-brasseriet.
The Club er hotellets bar og lounge – et old school, eksklusivt og kvalitetsbevidst miljø. Her serveres klassiske cocktails, som en Dry Martini, og gastronomi på et højt niveau. Klientellet er både lokalt og internationalt, og rammen er urban og luksuriøs med plads til både rolige møder og livlige aftener.
Begge koncepter er en del af Waldorf Group, som driver en række restauranter med fokus på kvalitet, gode råvarer og stærke gæsteoplevelser.
Om jobbet
Som køkkenchef har du det overordnede ansvar for den daglige drift af køkkenet på tværs af både The Shrimp og The Club. Du sikrer, at kvalitet, konsistens og gæsteoplevelse er i top – og du er selv en aktiv del af driften.
Du indgår i den daglige vagtplan og deltager i service, hvor du går forrest og sikrer, at niveauet er højt – hver dag.
Dine ansvarsområder inkluderer bl.a.:
Ledelse og udvikling af køkkenteamet – herunder vagtplanlægning, rekruttering og træning
Sikring af høj kvalitet og ensartethed i alle retter
Implementering af menuer udviklet af ledelsesteamet med mulighed for at bidrage med idéer og input til den løbende udvikling og optimerering i driften.
Ansvar for eksekvering af både restaurant- og barmenu i dagligdagen
Styring af køkkenets økonomi, herunder omkostningskontrol og lagerstyring
Sikring af struktur, orden og et professionelt arbejdsmiljø
Om dig
Vi leder efter en køkkenchef, der:
Har solid erfaring fra en lignende stilling og høj faglig stolthed
Trives med både ledelse og aktiv deltagelse i driften
Er en stærk og motiverende leder
Har god forståelse for køkkenøkonomi og drift
Arbejder struktureret og detaljeorienteret
Trives i et dynamisk miljø med højt tempo
Derfor skal du vælge os
Hos The Shrimp & The Club – som en del af Waldorf Group – bliver du en del af et ambitiøst setup, hvor to forskellige, men lige stærke oplevelser går hånd i hånd.
Vi arbejder ud fra tre centrale værdier:
Passion for mad – Vi hylder det gode håndværk og den rene smag – fra det klassiske franske køkken til barens mere uformelle, men stadig gastronomiske serveringer.
Fællesskab og samarbejde – Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, med plads til udvikling og ambitioner.
Gæsteoplevelsen i centrum – Uanset om gæsten sidder i restauranten eller i baren, skal oplevelsen være gennemført, nærværende og af høj kvalitet.
Hos os får du:
En central rolle med ansvar for to stærke koncepter
En hverdag, hvor du både leder og er aktiv i driften
En unik arbejdsplads i smukke og luksuriøse omgivelser
Et ambitiøst team med passion for gastronomi
En virksomhed med muligheder for udvikling og sparring
Løn efter kvalifikationer
Det praktiske:
Arbejdssted: Sankt Annæ Plads, Indre København
Opstart: Snarest muligt
Send din ansøgning til: nicolai@waldorfgroup.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | The Shrimp / The Club Følg |
| Kontaktperson | Nicolai Bendezu-Pedersen |
| Arbejdsadresse | Sankt Annæ Plads |
| Postnr.: | 1250 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 31148511 |
| nicolai@waldorfgroup.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/06/2026 |