WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Aarhus Symfoniorkester søger kommunikationsleder (med personaleansvar)
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Aarhus Symfoniorkester søger kommunikationsleder (med personaleansvar)
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Smed til Industriservice
VP Stål A/S - Horsens

Aarhus Symfoniorkester søger kommunikationsleder (med personaleansvar)

Aarhus Symfoniorkester er en af Danmarks førende kulturinstitutioner og spiller en central rolle i musiklivet i Aarhus og Region Midtjylland. Vi søger en leder for kommunikationsafdelingen, der kan forene kunstnerisk indsigt med strategisk, kommerciel og digital forståelse. 

Om jobbet:
Aarhus Symfoniorkester står i en ambitiøs udviklingsfase med fokus på øget synlighed, styrkelse af egenindtægter og udvikling af nye partnerskaber. 

I tæt samarbejde med musikchefen og kommunikationsafdelingen har kommunikationslederen det samlede ansvar for orkestrets kommunikations- og partnerområde samt fundraising og branding af orkestret.

Stillingen refererer direkte til musikchefen og indgår i orkestrets ledelsesgruppe. 

 Primære ansvarsområder

  • Udvikle og implementere orkestrets samlede kommunikationsstrategi.
  • Opbygge, udvikle og vedligeholde erhvervspartnerskaber og sponsorater.
  • Sikre værdiskabende samarbejder og dokumentere effekt og synlighed.
  • Bidrage til øgede egenindtægter og styrkelse af orkestrets egenkapital.
  • Udvikle bæredygtige og strategisk forankrede partnerskabsmodeller.
  • Drive og videreudvikle: SymfoBusiness, Fondsansøgninger og fundraisingaktiviteter.
  • Være bindeled mellem ASO’s Venneforening og ASO Fond.
  • Ansvar for orkestrets digitale tilstedeværelse og sociale medier.
  • Udvikle og implementere digital strategi.
  • Udarbejde sponsorpræsentationer og effektmålinger.
  • Samarbejde med musikchefen om strategisk fundraising, herunder til ASO-Live-indspilninger.
  • Varetage relationsopbygning og outreach til eksterne samarbejdspartnere.

    Ledelsesansvar
  • Personaleledelse inden for kommunikations-/markedsføringsafdelingen, som består af tre personer (100 %, 68 % og 32 %) plus midlertidig freelance ekstrahjælp.
  • Planlægning og udvikling af medarbejdere og arbejdsgange.
  • Sikre trivsel, struktur og effektivitet i teamet


Din profil: 
(Must-have)

  • Uddannet og nuværende eller tidligere professionel udøvende symfoniorkestermusiker.
  • Udviklede kompetencer inden for projektledelse, økonomi og administration.
  • Indgående kendskab til – og netværk i – Aarhus og Midtjylland.
  • Meget stærke formidlingskompetencer – både skriftligt og mundtligt.
  • Erfaring fra kulturinstitution eller lignende organisation.
  • Erfaring med sponsorater, partnerskaber og kommerciel udvikling.
  • Dokumenteret evne til at præsentere for både små og store forsamlinger.
  • Beherskelse af et skandinavisk sprog samt engelsk.

(Nice-to-have)

  • Erfaring med personaleledelse.
  • Kompetencer inden for digital strategi, dataanalyse og effektmåling.
  • Kendskab til OPAS’ planlægningssystem.
  • Yderligere sprogkundskaber.

Derfor skal du vælge os:
Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har siden udviklet sig fra et lokalt byorkester til et moderne, professionelt symfoniorkester med internationalt format.

I dag er Aarhus Symfoniorkester en del af de fem danske landsdelsorkestre og samtidig det eneste symfoniorkester i landet med direkte kommunal forankring.

Med base i Musikhuset Aarhus, hvor Symfonisk Sal er specialdesignet til orkestrets behov, præsenterer Aarhus Symfoniorkester hvert år en omfattende og varieret koncertsæson. 

Kernen er de store symfoniske koncerter, hvor både kendte mesterværker og nyere musik opføres med høj kunstnerisk kvalitet. Derudover spænder aktiviteterne bredt og omfatter blandt andet operaproduktioner i samarbejde med Den Jyske Opera, skole- og familieforestillinger, filmkoncerter, festivaler og koncerter i lokalsamfundet.

Orkestret arbejder med en stærk kunstnerisk ambition og en nysgerrig tilgang til formidling. Målet er både at bevare den klassiske musiktradition og gøre den relevant for et nutidigt publikum. Musikken ses som et samlingspunkt – en kilde til oplevelse, refleksion og fællesskab.

Med mere en 90 års erfaring og et højt kunstnerisk niveau stræber Aarhus Symfoniorkester efter at være et orkester i verdensklasse, samtidig med at det forbliver tæt forankret i det lokale kulturliv.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.  Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.


Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til musikchef Per Hedberg på telefon +45 89 40 90 94, mail: ohpe@aarhus.dk


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  fredag den 15. maj 2026
 
Vi forventer, at 1. samtale finder sted onsdag d. 27. maj 2026.. Evt. 2. samtale finder sted i uge tirsdag d. 2. juni 2026. 

 
Om Kultur og Borgerservice – Vi bevæger Aarhus med SMIL
Kultur og Borgerservice skaber i samspil med Aarhus’ borgere rammerne for en god by. Vi fokuserer på at gøre det gode kultur- og fritidsliv tilgængeligt og inkluderende for alle, og vi holder fast, når fundamentet for demokrati bygges. Det styrker fællesskabet og øger borgernes trivsel, dannelse og livskvalitet. 

Vi bevæger Aarhus, og vi har givet hinanden et løfte om at gøre det med SMIL - Samspil, Mod, Inspiration og Livsglæde - vores fælles værdier.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle. 

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 
 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Per Hedberg
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4589409094
Ansøgningsfrist 15/05/2026
Valgt stilling