WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Vejle
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Vejle
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Vejle
Ansøgningsfrist: 09/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til Botilbud.
Botilbudet Nørregade 22 - Viborg

Adjunkt/lektor

Vil du bruge dine socialfaglige og socialretlige kompetencer til at uddanne fremtidens socialrådgivere i Vejle?

Socialrådgiveruddannelsen i Vejle udvider med en ny adjunkt eller lektor, som via undervisning, vejledning, facilitering og gruppearbejde skal være med til at uddanne fremtidens stærke socialrådgivere.

Vi søger derfor pr. 1. august 2026 en ny kollega på fuld tid, som har mod på, lyst og kompetencer til at være en del af dette.

Om stillingen

Socialrådgiveruddannelsen er reformeret og har fra sommeren 2026 en ny studieordning. Denne kalder i endnu højere grad end tidligere på, at vi integrerer faglig viden og arbejder på tværs for at skabe sammenhængende forløb for vores studerende.

Centralt i den nye studieordning er, at de studerende skal uddannes og kvalificeres til at forebygge og bidrage til løsning af menneskers sociale problemer, og at de kan møde og rådgive mennesker med afsæt i relationskompetence, professionel myndighedsudøvelse og faglig refleksion – alt sammen i en vekselvirkning mellem teori og praksis.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At planlægge, gennemføre og evaluere undervisning inden for det socialfaglige og socialretlige område.
  • At vejlede og støtte studerende i praktik, opgaveskrivning og gruppearbejde.
  • At indgå i semesterteams og faglige fællesskaber.
  • At bidrage til udviklings- og forskningsaktiviteter i forhold til uddannelsen og professionen.

Din faglige baggrund

Vi søger en kandidat med aktuel eller relativt aktuel relevant erfaring inden for socialt arbejde. Det er et krav, at du har en overbygning i form af en relevant kandidat- eller masteruddannelse.

Da vi ønsker en ny kollega, som både kan arbejde på det socialfaglige og socialretlige felt, kan det fx være i form af en socialrådgiveruddannelse og en overbygning som cand.soc.jur. eller en juridisk baggrund kombineret med socialfaglig erfaring. Vi er også interesserede i din ansøgning, hvid du har en overbygning og socialfaglig erfaring inden for det mere psykologfaglige område.

Det er afgørende, at du kan eller er motiveret for at lære at tilrettelægge spændende og praksisnære, studentercentrerede undervisnings- og studieaktiviteter på et højt fagligt niveau og omsætte din faglighed til undervisning, der styrker de studerendes færdigheder, dømmekraft og professionsidentitet.

Du skal have lyst til eller kunne arbejde med de studerendes motivation, også når de har forskellige forudsætninger og præferencer. Vi ønsker en ny kollega, som har lyst til at møde studerende med forskellige faglige forudsætninger med nysgerrighed og faglig fleksibilitet.

Den undervisning du ansættes til at være ansvarlig for, skal være tæt koblet til praksis. På socialrådgiveruddannelsen i Vejle har vi et godt samarbejde med vores omegnskommuner og et kontinuerligt fokus på at fastholde og udvikle dette.

Du vil forventeligt skulle undervise på 3-4 forskellige semestre i tæt samarbejde med dine kolleger, så der er en rød tråd i undervisningen. Du kan læse mere i den nuværende studieordning og i bekendtgørelsen for uddannelsen, gældende fra og med sommeren 2026.

Hvilken arbejdsplads bliver du en del af?

Du vil på socialrådgiveruddannelsen i Vejle blive en del af et tæt og fagligt stærkt kollegaskab på 14 undervisere og ca. 300 studerende.

Vi prioriterer at sparre med hinanden, at løfte i flok og at hjælpe og inspirere hinanden fagligt og didaktisk. Det gælder både i planlægningen, i afviklingen og i opfølgningen på de studerendes læring, udvikling og trivsel.

Du skal derfor være villig til at indgå i et samarbejde og bidrage til, at uddannelsen hænger godt sammen for vores studerende.

Det er samtidig væsentligt, at du selvstændigt kan planlægge og navigere i forhold til dine opgaver, også i forhold til at opgaverne til tider kan være ujævnt fordelt.

For at hjælpe dig godt på vej hertil vil du blive tilknyttet en mentor og et onboardingprogram i forbindelse med opstarten. For adjunkter vil man også indgå i et adjunktforløb for at få kompetencer inden for bl.a. didaktik, undervisningsdifferentiering og blended learning. Dette henimod en lektoranmodning og -godkendelse efter 4 års ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes pr. 1. august 2026 eller snarest derefter og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge

Dit primære arbejdssted er socialrådgiveruddannelsen i Vejle, men evt. med mødevirksomhed og undervisningsaktiviteter på UCL’s øvrige adresser.

Ansættelsen sker i henhold til cirkulære om overenskomst for akademikere i staten samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Bliver du ansat som lektor, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Birgit Mortensen på bimo@ucl.dk eller 41 93 24 41.

Sådan søger du

Send din ansøgning via vores hjemmeside ucl.dk/job senest 2. juni 2026.

Vi holder samtaler den 10. juni 2026 – ved behov vil der blive afholdt 2. samtale umiddelbart efter 1. samtalen.

Firma UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Birgit Mortensen
Arbejdsadresse Vestre Engvej
Postnr.: 7100
Kommune Vejle
Telefonnr. +4541932441
E-mail bimo@ucl.dk
Ansøgningsfrist 02/06/2026
Valgt stilling