Er du teknisk skarp og klar til et job med frihed under ansvar?
Dansk Installations Teknik er en velrenommeret virksomhed, der udelukkende arbejder med VVS-installationer i typehuse og rækkehusbyggerier. Vi søger en servicetekniker, der kan være med til at sikre vores høje standard og gode kundeservice.
Om jobbet
Du får en alsidig rolle med fejlfinding på fjernvarmeinstallationer og varmepumper og VVS serviceopgaver i nye huse.
Du planlægger selv din dagligdag og har tæt kontakt med både byggeleder og kunder.
Du bliver en del af en moderne virksomhed med egen IT-platform, der håndterer tegninger, billeder og kommunikation.
Det er ikke et krav, at du har baggrund som VVS-montør – men det er en fordel.
Vi tilbyder
En attraktiv stilling med frihed under ansvar.
Gode lønforhold.
En arbejdsplads med lang anciennitet blandt medarbejderne – vi er ikke en svingdørsbutik.
Sociale arrangementer, hvor vi mødes uden for den daglige ramme.
En virksomhed, der er IT-mæssigt helt fremme og arbejder effektivt med digitale løsninger.
Oplæring og kurser ved leverandører for at lære produkter at kende.
Vi søger dig, der
Er teknisk stærk og har flair for fejlfinding.
Trives med selvstændighed og ansvar.
Har gode kommunikationsevner og kan skabe tryghed hos kunder.
Vi søger en positiv og engageret kollega, der trives med samarbejde og ønsker at være en aktiv del af et stærkt team, hvor vi alle spiller på samme hold.
Lyder det som noget for dig?
Send en mail til pg@dit.as eller ring til Per på 51 59 55 10.
Vi ansætter snarest muligt – lad os tage en kop kaffe og tale om mulighederne!
| Firma | Dansk Installations Teknik A/S Følg |
| Kontaktperson | Per Gregersen |
| Arbejdsadresse | Bøgebjergvej |
| Postnr.: | 5672 |
| Kommune | Faaborg-Midtfyn |
| Telefonnr. | 51595510 |
| pg@dit.as | |
| Ansøgningsfrist | 31/05/2026 |