Klokkerholm Skole søger to lærere til vores specialafdeling til opstart august 2026. Stillingerne er faste stillinger på 37 t./ugen.
Stilling 1 er primært med tilknytning til mellemtrinnet. På mellemtrinnet er fire klasser og to teams – KB og KC. Stillingen er med primær tilknytning til KB, hvor du vil fungere som klasselærer i en af klasserne. Du vil skulle undervise i dansk, gerne matematik samt andre fag på mellemtrinsniveau ift. din fagkombination og undervisningserfaring.
2. stilling er til vores indskolingsafdeling, KA. KA er fysisk placeret i selvstændige lokaler med egen legeplads og udearealer. Du skal kunne undervise i dansk og generelt være fleksibel ift. fagpakken i indskolingen. Undervisningen I KA tilrettelægges meget tilpasset ift. elevgruppen, og man skal kunne tænke undervisning og læring bredt. Desuden skal man samarbejde ligeværdigt og åbent om opgaven med andre faggrupper.
Generelt for begge stillinger er, at den rigtige profil og person er vigtigere end fagkombinationen.
Vi søger kolleger, som brænder for at undervise indenfor specialområdet og som hviler i sig selv. I vil komme til at indgå i et meget tæt og forpligtende samarbejde med lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, og sammen skal I skabe det bedst mulige undervisningstilbud til en sårbar elevgruppe. Dette kræver gode samarbejdsevner, fleksibilitet og selvstændighed samt et godt didaktisk overblik.
Vi tilbyder to stillinger, hvor I får mulighed for at samarbejde med kollegaer med høj faglighed indenfor såvel undervisning som pædagogik. Du vil opleve høj grad af medbestemmelse og mulighed for faglig sparring og udvikling.
Vi søger lærere, som
Om Klokkerholm Skole
Klokkerholm Skole er beliggende i et aktivt landsbymiljø i den centrale del af Brønderslev Kommune. Skolen har et solidt værdigrundlag med mange traditioner, og skoledagene er præget af et ønske om høj faglighed, nysgerrige, motiverede og glade børn samt medarbejdere med et stort engagement. Vi møder hinanden og besøgene på skolen hver dag ud fra de grundlæggende værdier: Imødekommenhed, Ordentlighed, Fællesskab og Faglighed.
Klokkerholm Skole har ca. 330 elever og 65 medarbejdere. Eleverne er fordelt på 1-2 spor fra 0.-9.klasse samt en specialklasserække, Specialafdeling Klokkerholm.
Der er tilknyttet skolefritidsordning (SFO) til skolen, og der er desuden tilknyttet en særlig tilrettelagt SFO for eleverne i specialafdelingen.
I Specialafdeling Klokkerholm går pt. 85 elever. Eleverne er visiteret til afdelingen og kommer hovedsageligt fra eget og nærved liggende skoledistrikter. Læs mere om Brønderslev Kommunes Specialcentre- og afdelinger på kommunens hjemmeside Specialundervisning
For mere information om skolen henvises til https://klokkerholmskole.aula.dk/
Ansættelse og løn i henhold til gældende overenskomst.
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i Brønderslev Kommune her:
Forventningsmodellen
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Casper Bue Jensen på Casper.Bue.Jensen@99454545.dk, tlf. 30252063 eller afdelingsleder Sarah Holm Jensen på SABHJ@99454545.dk, tlf. 20523831
Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse, eksamensbevis og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes senest fredag d.22. maj, 2026 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d.26. maj, 2026 fra kl. 12.00 og frem
Du bedes angive i ansøgningen om du søger stilling 1, stilling 2 eller er interesseret i begge stillinger.
Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børneattest.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
| Firma | Brønderslev Kommune Følg |
| Kontaktperson | Casper Bue Jensen |
| Kommune | Brønderslev |
| Telefonnr. | +45 30252063 |
| Ansøgningsfrist | 22/05/2026 |