Vil du være med til at omsætte visionen for et af Region Hovedstadens største og mest komplekse byggeprojekter til virkelighed? Og motiveres du af at skabe og understøtte de administrative rammer for udførelsen af fremtidens behandlingsbygning på Rigshospitalet helt fra de første strategiske forundersøgelser til færdigt byggeri?
Så har du nu muligheden!
Center for Ejendomme søger en visionær og struktureret administrations- og stabschef, der sammen med Projektdirektøren og den øvrige ledelse skal definere og drive setup ´et for den nye behandlingsbygning på Rigshospitalet
Om os Center for Ejendomme forvalter Region Hovedstadens ejendomsportefølje på ca. 2 millioner m². Vi sikrer, at regionens fysiske rammer understøtter et moderne, velfungerende sundhedsvæsen. Vi skaber rammerne for fremtiden med fokus på både medarbejdere og for at forbedre patientoplevelsen. Hos Center for Ejendomme driver Større Byggerier alle de store og komplekse projekter. Vi er ca. passionerede 90 medarbejdere, der agerer bygherre med stort B. Det betyder at vi tager ansvar, initiativ og styring.
Ledelse i Center for Ejendomme I Center for ejendomme tror vi på, at de bedste resultater skabes, når vi bringer forskellige fagligheder i spil sammen. Som leder forventes det, at du arbejder aktivt for at skabe stærke relationer præget af tillid, samarbejde og tydelighed. Vi forventer ikke, at du er færdig som leder – men at du har modet til at forme din ledelsesstil i samspil med andre.
Vores ledelse tager afsæt i fire principper:
- Helhedssyn – du løfter blikket og handler med ansvar for den samlede opgave
- Uddelegering – du viser tillid og placerer ansvar dér, hvor det hører hjemme
- Tydelighed – du skaber klarhed, også når tingene er komplekse
- Feedback – du giver, efterspørger og bruger feedback til læring og udvikling
Om stillingen Du bliver en central del af en nyoprettet, agil projektorganisation, der har til opgave at forme og udvikle Behandlingsbygningen på Rigshospitalet. Organisationen vil løbende blive tilpasset, så den kan følge med og være på forkant af projektets udvikling. Du får sammen med dine ledelseskollegaer ansvar for planlægning og koordinering af projekter og interne samt eksterne processer. Samtidig får du mulighed for at understøtte ledelsen og bidrage til udviklingen af effektive administrative løsninger. Det er tidligt i projektet, og du vil få en unik mulighed for selv at indgå i at udvikle og forme den organisation, du bliver en del af.
Dine arbejdsområder inkluderer blandt andet:
- Udvikle, koordinere og følge op på projektets interne og eksterne processer
- Understøtte Projektdirektøren med rapportering, beslutningsgrundlag og daglig administration
- Bidrage til udvikling og effektivisering af administrative processer på projektet
- Bidrage som bindeled mellem tekniske rådgivere, klinisk personale, interne specialister og eksterne partnere.
- Varetage intern såvel som ekstern kommunikation
Om dig – Struktureret ildsjæl med bygherre-gen- Du har god erfaring med planlægning og koordinering af store projekter og interne processer
- Du er struktureret, proaktiv og kan skabe overblik i komplekse sammenhænge
- Du trives med at understøtte ledelse og teams, samtidig med at du tager ansvar selvstændigt
- Du har ideelt erfaringer fra hospitalsplanlægning eller lignende komplekse sammenhænge
Vi tilbyder Et spændende job på et unikt projekt med stor frihed og ansvar, hvor du får mulighed for at være med helt fra start. Du bliver en del af et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor der er fokus på faglig udvikling og gode samarbejdsrelationer.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektdirektør Karsten Bak på mail: karsten.ridler.bak@regionh.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten.
Arbejdssted vil blive på Blegdamsvej, 2100 København Ø.
Ansøgningsprocedure Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler.
Ansøgningsfristen er den 27. maj 2026.
Ansøg via rekrutteringssystemet – upload ansøgning, CV og relevante bilag.
Se og læs mere om Center for Ejendomme
her