I CBU (center for social støtte, behandling og udvikling) i Ringsted kommune udbyder vi en 1-årig fuldtidsstilling, hvor opgaverne primært er hjemmevejledning – som hos os hedder socialvejledning.
Hvem er vi?
I socialvejlederkorpset, hvor stillingen hører hjemme, er vi 16 engagerede socialvejledere. Vores tilgang bygger på en systemisk grundforståelse, og vi bevæger os mere og mere i retning mod principperne for recoveryorientret rehabilitering. Vi ved, at mennesker udvikler sig bedst, når de mødes med respekt og nysgerrighed. Samtidig kender vi værdien af fællesskaber, og vi arbejder aktivt med at skabe og understøtte dem.
Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab præget af høj faglighed, psykologisk tryghed og gensidig respekt. Her er plads til forskellige faglige perspektiver, og vi efterspørger nysgerrigt dine refleksioner.
Som socialvejleder i CBU vil du primært arbejde med støtte og vejledning efter SEL §85 til borgere i egen bolig. Derudover vil du indgå i opgaver i vores aktivitets- og samværstilbud.
Dine opgaver vil primært være:
Socialpædagogisk støtte og vejledning med afsæt i borgerens perspektiv, ressourcer, håb og drømme + VUM fra myndighed. deltagelse i og understøttelse af fællesskaber i samværstilbuddet dokumentation og faglig refleksion (i Nexus) samarbejde med dine skønne kolleger samt interne og eksterne samarbejdspartnere
De fleste dage er du sammen med borgerne under rammerne af SEL §85, og i vores aktivitets- og samværstilbud vil du på lige fod med dine kollegaer varetage mange forskellige opgaver.
Vi søger dig, der:
Til gengæld for alt det, får du:
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi ønsker den besat hurtigst muligt og senest pr. 1. august 2026.
Du tilrettelægger selv din arbejdstid, og du gør det med afsæt i borgernes behov, også hvis det behov enkelte dage ligger efter kl. 17. Du får et tillæg for at være selvtilrettelæggende.
Du kan finde svar på mange spørgsmål på kommunens hjemmeside, og hvis du har øvrige spørgsmål, er du velkommen til at ringe til teamleder Tina Dalby på tlf.: 2490 5301.
Vi beder dig om at sender dit CV plus en ansøgning, hvor du udelukkende og kort svarer på følgende tre spørgsmål:
Sørg for at vi har din ansøgning senest den 20. maj. Og sæt så et lille kryds i kalenderen d. 26. maj og d. 28. maj - hvis vi nu inviterer dig til en samtaler.
Vi bryster os af, at Ringsted kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Ringsted Kommune Følg |
| Arbejdsadresse | Østre Parkvej, |
| Postnr.: | 4100 |
| Kommune | Ringsted |
| Ansøgningsfrist | 20/05/2026 |