WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Jobformidler søges til Job og Fastholdelse i Nyborg Kommune
Nyborg Kommune - Nyborg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Jobformidler søges til Job og Fastholdelse i Nyborg Kommune
Nyborg Kommune - Nyborg
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Jobformidler søges til Job og Fastholdelse i Nyborg Kommune
Nyborg Kommune - Nyborg
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Fitnesscenter-medarbejder fuldtid
LifeClub - Roskilde

Jobformidler søges til Job og Fastholdelse i Nyborg Kommune

Klar på at bruge din erfaring – midt i en reform, der forandrer spillet?

Vi søger 1 jobformidler, gerne med relevant erfaring, til Job og Fastholdelse, hvor vi arbejder inden for sygedagpengeområdet.

Vi har brug for dig, der kan kombinere stærk myndighedsfaglighed med et tydeligt arbejdsmarkedsperspektiv – og som evner at se muligheder hos borgeren.

I Job og Fastholdelse arbejder vi hver dag med mennesker, der står i en svær periode af deres arbejdsliv. De er ramt af sygdom, usikkerhed og måske tvivl på, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Vores opgave er ikke bare at administrere en ydelse – det er at skabe retning, håb og realistiske veje tilbage i job.

Vi står over for en beskæftigelsesreform, som især på sygedagpengeområdet vil medføre markante ændringer. Det betyder nye rammer og justerede arbejdsgange, men også en mulighed for at gentænke og styrke indsatsen. Derfor søger vi en kollega, der ikke bare kan navigere sikkert i lovgivningen, men som har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af vores praksis. Du skal have mod på at arbejde i en organisation i bevægelse, hvor vi sammen finder nye løsninger og skaber en robust faglig platform i en tid med forandring.

Når vi ser ind i reformen og de ændringer, den bærer med sig, vurderer vi, at det kalder på en særlig stærk og specialiseret visitation. Vi er derfor ved at sammensætte et team omkring denne opgave, og vi påtænker, at denne ledige stilling skal indgå i dette.

Teamet kommer til at samarbejde om vores indgående sager, understøttet af et digitalt visitationsredskab, som vi er ved at få udviklet.

Fokus er at få sat retning i borgerens forløb allerede i den første del af sygemeldingen. Det betyder, at du skal trives med at arbejde hurtigt og handlingsorienteret med at afklare næste skridt i borgerens forløb.

Vi er fast besluttede på at være reformtro, hvilket kommer til at kræve mod. Reformen tilsiger, at størstedelen af de sygemeldte sammen med deres arbejdsgiver selv skal håndtere forløbet omkring at blive fuldt arbejdsdygtig igen, og vi agter at følge denne intention.

Opgaven indebærer også situationer, hvor der skal foretages en hurtig faglig vurdering af, om borgeren fortsat er i målgruppen for sygedagpenge. Det kan betyde, at borgere raskmeldes eller afsluttes tidligt i forløbet, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt. Det kræver, at du er myndighedsfagligt sikker, kan kommunikere tydeligt og står roligt i dialoger, hvor budskabet kan være svært.

Hvis man sidder i vores visitationsteam, vil man ikke have de længerevarende udviklingsforløb. Vurderer vi, at borgeren har behov for dette, vil sagen overgå til vores indsatsteam, hvor borgeren får en håndholdt og individuel indsats. I nogle tilfælde kan det også være tilrettelagte gruppeforløb med andre borgere med sammenlignelige behov. Indsatsen kan være tværfaglig.

Generelt arbejder vi med progression som et centralt omdrejningspunkt – og det betyder, at vi hele tiden har fokus på næste skridt mod arbejdsmarkedet. Du skal kunne identificere ressourcer, kompetencer og muligheder. Du skal kunne holde fast i retningen, også når forløb trækker ud, og være tydelig omkring forventninger og ansvar – både i dialogen med borgeren og i samarbejdet med øvrige aktører.

Vi har brug for dig, der ser hele mennesket og ikke kun diagnosen. Dig, der er nysgerrig på, hvad borgeren kan – måske i et andet omfang, på andre vilkår eller i en anden funktion end tidligere. Dig, der kan omsætte komplekse helbredsmæssige oplysninger til beskæftigelsesrettede overvejelser og stille skarpt på arbejdsevne frem for begrænsninger.

En stærk arbejdsmarkedsforståelse er afgørende i stillingen. Du skal have viden om arbejdsmarkedets muligheder og krav og kunne bringe den viden aktivt i spil i dialogen med borgeren og i samarbejdet med arbejdsgivere. Det kan være i forhold til delvise raskmeldinger, gradvis optrapning, jobskifte, brancheskifte eller alternative funktioner. Du skal kunne se perspektiver og koble borgerens kompetencer med konkrete muligheder på arbejdsmarkedet – og turde insistere på, at tilknytning til arbejdsmarkedet er et fælles mål.

Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, rettidighed og sikker lovmedholdelighed. Du skal kunne foretage selvstændige vurderinger, træffe afgørelser og dokumentere dit arbejde grundigt. Du skal kunne balancere empati med tydelighed og sikre, at både retssikkerhed og progression går hånd i hånd.

Arbejdet kræver struktur, overblik og evnen til at prioritere i en hverdag, hvor tempoet kan være højt. Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt fagligt samarbejde med kolleger og ledelse. Der vil være perioder med ændringer i arbejdsgange og krav, og her har vi brug for en kollega, der bidrager konstruktivt og bevarer fokus på kerneopgaven: at understøtte borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Hos os bliver du en del af et engageret og ambitiøst team. Vi sparrer med hinanden, deler viden og bruger hinandens erfaringer aktivt. Vi tror på, at faglig kvalitet styrkes gennem dialog, refleksion og fælles ansvar. Reformen betyder, at vi skal tænke nyt og tilpasse os løbende – og vi forventer, at du har lyst til at tage del i den proces med både faglighed, energi og udviklingslyst.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra beskæftigelsesområdet – gerne fra sygedagpenge og/eller jobafklaringsforløb – og at du trives med ansvar og selvstændige beslutninger. Du motiveres af at gøre en reel forskel og finder mening i at arbejde med mennesker i en sårbar situation, samtidig med at du holder fast i arbejdsmarkedsperspektivet.

Stillingen er til besættelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Der er tale om en midlertidig stilling til årets udgang.

Hvis du har erfaringen, arbejdsmarkedsblikket, robustheden og evnen til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, så glæder vi os til at høre fra dig.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Susanne Guldbæk Holmblad på tlf.: 2381 9399.

Ansøgningsfrist 17. maj 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 20. maj 2026
Tiltrædelse snarest muligt

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Firma Nyborg Kommune Følg
Kontaktperson Afdelingsleder Susanne Guldbæk Holmblad
Kommune Nyborg
Telefonnr. 2381 9399
Ansøgningsfrist 17/05/2026
Valgt stilling