PÆDAGOG 35 timer TIL SVENSTRUP BØRNEHUS Vi søger en ny kollega i vores skønne børnehus og måske skal det være dig?!? Vi er et børnehus i udvikling og vi har lige nu fokus på at skabe nye strukturer der understøtter samarbejdet på tværs af alder og grupper i hele huset. Samtidig er vi optaget af udviklingen af vores professionelle læringsfællesskaber. Så læs endelig videre, hvis det lyder som noget for dig.
OM STILLINGEN Svenstrup Børnehus er normeret til 24 vuggestuebørn og 35 børnehavebørn, og ligger i et boligkvarter med nem adgang til natur i bydelen Skt. Klemens. Vi er en del af Institution Syd-Syd Vest sammen med børnehusene BakkeBjerget, Bellinge, Dyrup, Kosmos, Kærsgård, Livstræet, Lungstedvangen og Tranehøjen. Vi har
Fællesskaber i Fokus og samarbejder og erfaringsudveksler på tværs af husene omkring vores faglige udvikling. Senest har vi haft fokus på low arousal, arbejdsfællesskaber og det gode kollegaskab. Vi arbejder desuden med afsæt i Odense kommunes vision om
Stærke Børnefællesskaber.
OM DIG Vi søger en pædagog til børnehaven der har hjertet på rette sted i sit daglige arbejde med børnene, som har fokus på kerneopgaven og bidrager til et trygt og professionelt arbejdsmiljø. En pædagog der evner at se både det enkelte barn og de større fællesskaber, og for hvem rummelighed, nærvær og nysgerrighed er en naturlig tilgang til børn, forældre og kollegaer.
Vi forventer at du:- Er uddannet pædagog
- Kan arbejde selvstændigt og initiativrigt i hverdagen
- Har erfaring med / eller interesse for udeliv
- Ser forældrene som værdifulde samarbejdspartnere
- Kan tage lederskab og følgeskab af både pædagogiske og praktiske opgaver
- Er tydelig og anerkendende i din kommunikation og kan håndtere skriftlige opgaver som handleplaner og Aula-beskeder
Det kunne også være skønt med:- Har kreative idéer til skabelse af lege- og læringsmiljøerne
- Særlige kompetencer indenfor sang og musik
- Arbejdsglæde og humor
OM OS Svenstrup er et integreret børnehus med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, der som tidligere nævnt er i gang med at udvikle en praksis for vores samarbejde på tværs af hele huset. Vores pædagogiske afsæt tager udgangspunkt i børnenes behov og nærmeste udviklingszone. Vi har en stabil personalegruppe med forskellige kompetencer, som vi alle bruger til at styrke vores fælles opgave og skabe de bedste læringsmiljøer og arbejdsvilkår. Medarbejderne er samtidig i proces med ansættelse af en ny daglig pædagogisk leder, som forventes ansat til august. I hverdagen bruger vi nærmiljøets tilbud herunder legepladser. Vi tilbyder onboarding i Sprogklars strategier og har et velfungerende samarbejde med vores team af tværfaglige samarbejdspartnere, samt med vores meget engagerede forældreråd.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, vil vi meget gerne modtage din ansøgning, hvor vi beder dig inddrage svar på de to følgende spørgsmål:
- Hvordan vil du bidrage til de faglige refleksioner i hverdagen?
- Hvad betyder ”at tage følgeskab” for dig?
Det praktiskeAnsøgningsfrist d. 17. majVi forventer at afholde samtaler d. 22. maj 2026 Vi håber at du er blevet inspireret til at sende os din ansøgning og du er også meget velkommen til at komme forbi til et besøg. Du kan kontakte Børnehuset Svenstrup på 63 75 36 95 hvis du har spørgsmål eller ønsker at lave en aftale.