WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistentelever til hovedforløb juni 2026
Rebild Kommune - Rebild
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistentelever til hovedforløb juni 2026
Rebild Kommune - Rebild
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistentelever med opstart august 2026
Rebild Kommune - Rebild
Ansøgningsfrist: 30/05/2026
favourite-job-icon
Industritekniker til CNC og MasterCam
Ab Aluminium A/S - Thisted

Social- og sundhedsassistentelever til hovedforløb juni 2026

Social- og Sundhedsassistentelever til Rebild Kommune
Ønsker du at gøre en forskel i hverdagen for borgere i Rebild Kommune? At være en del af et fag i rivende udvikling hvor du arbejder tæt på mennesker- og hvor faglighed, patientsikkerhed, livskvalitet og velfærdsteknologi går hånd i hånd?

Vi søger engagerede social- og sundhedsassistentelever med ansættelse i et hovedforløb med opstart den 29. juni 2026.

Ansættelse på et hovedforløb indeholder
  • Hovedforløb til Social- og sundhedsassistent med varighed på 2 år og 9 måneder. Hovedforløbet veksler mellem skoleophold på SOSU nord og oplæring på et ældrecenter, hjemmeplejen, psykiatrien og en sygehusoplæring.

Om uddannelsen
Som social- og sundhedsassistent er du med til at sikre, at borgere og patienter får et godt forløb i mødet med sundhedsvæsenet.

I din uddannelse til social- og sundhedsassistent kommer du til at møde forskellige mennesker – unge, ældre, syge, handicappede m.fl. – der alle i varierende grad har brug for pleje, hjælp og vejledning. Derfor er det vigtigt, at du som person har forståelse, nysgerrighed, empati og interesse for andre mennesker.

Du lærer at arbejde professionelt, planlægge og koordinere helhedsorienterende sygepleje og rehabilitering, så borgeren oplever høj kvalitet i kontakten med dig som Social- og sundhedsassistent og sundhedsvæsenet.

Du vil i din uddannelse lære forskellige kommunikationsformer, da du møder mange forskellige borgere/patienter og samarbejdspartnere og det stiller krav til både din skriftlige og mundtlige kommunikationsevne.

At blive social og sundhedsassistent er en karrierevej, som kan være et springbræt til videreuddannelse. Det kan give jobmuligheder inden for forskellige områder f.eks. ældreplejen, sygehus og psykiatri.

Vi tilbyder dig
  • En spændende, varieret og meningsfuld uddannelse.
  • Løn under hele uddannelsen
  • Støtte og vejledning under hele din uddannelse og mulighed for at reflektere over det daglige arbejde.
  • 6 timers studietid om ugen.
  • Deltagelse i velfærdsteknologi projekt og et tværprofessionelt forløb.
  • Undervisningstilbud med både faglige og sociale temaer.

Dine kompetencer
  • At du er interesseret i at lære og udvikle dig under uddannelse.
  • At du er nærværende, omsorgsfuld og har empati i mødet med borgerne.
  • At du er mødestabil og kan møde kl. 7.00 om morgenen på oplæringsstederne.
  • At du har gyldig opholds-/arbejdstilladelse.

Hvad skal sendes med i din ansøgning?
  • Dokumentation for grundforløb 2. Eksamensbevis eller optagelsesbrev.
  • Motiveret ansøgning samt CV
  • Er du 25 år eller derover skal du i ansøgningen medsende en Realkompetencevurdering, som udarbejdes af SOSU Nord.
  • Kopi af opholds- og arbejdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger.
  • Gerne en udtalelse/ anbefaling fra nuværende/tidligere arbejdsgiver.
  • Hvis du er godkendt som voksenlærling bedes du vedhæfte forhåndsgodkendelsen.

Optagelseskrav
Som ansøger til hovedforløb som social- og sundhedsassistentelev skal du have et bestået grundforløb.

Læs mere om uddannelsen her

Ansøgningsfrist
11. maj 2026.

For yderligere oplysninger
Kontakt Uddannelsesteamet på telefon 99 88 91 15 eller E-mail uddannelsesteam@rebild.dk.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.
Firma Rebild Kommune Følg
Kontaktperson Uddannelsesteamet .
Arbejdsadresse Hobrovej
Postnr.: 9530
Kommune Rebild
Telefonnr. 99 88 91 15
E-mail uddannelsesteam@rebild.dk
Ansøgningsfrist 11/05/2026
Valgt stilling