WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Økonomi- og planchef til Hospitalsenhed Midt 
Region Midtjylland - Viborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Økonomi- og planchef til Hospitalsenhed Midt 
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Smed til Industriservice
VP Stål A/S - Horsens

Økonomi- og planchef til Hospitalsenhed Midt 

Vil du sætte retning for økonomistyring og planlægning på en af Danmarks store hospitalsenheder? Vi søger en strategisk og relationelt stærk leder, der kan sikre stabil drift, skabe gennemsigtighed i økonomien og bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.  

Om stillingen 
Som økonomi- og planchef får du det samlede ansvar for at understøtte sikker drift og økonomistyring i en organisation med styr på tingene. Du er kort sagt med til at skabe en god økonomi, der giver mulighed for udvikling. Du leder en sammenhængende og topprofessionel økonomi- og planfunktion, der bidrager til udvikling på området og leverer klare beslutningsgrundlag til ledelsen.   

Du udøver tydelig, nærværende og relationel ledelse. Som personaleleder skaber du klar retning og struktur, og motiverer dine medarbejdere, også i perioder med forandring. Med din ledelsesstil sikrer du retning og trivsel i afdelingen, så medarbejderne i Økonomi og Plan kan bidrage strategisk til hospitalets udvikling, herunder arbejdet med Sundhedsreformen.  

Du mestrer samarbejdets kunst og er troværdig og tillidsvækkende, både indadtil i Administrationen og i forhold til sundheds- og hospitalsledelsen, samt afdelings- og centerledelser. Du varetager Hospitalsenhed Midts interesser professionelt i samarbejdet med kolleger regionalt ud fra en koncerntilgang. Du indgår derudover i et konstruktivt samarbejde med kommuner og almen praksis og bidrager – sammen med øvrige aktører – til at skabe værdi for patienter og borgere. 

Dine centrale opgaver omfatter: 

  • Økonomistyring, budgetlægning, budgetopfølgning og planlægningsprocesser, herunder kapacitets-, aktivitets- og ressourcerelaterede planopgaver. 
  • Personaleledelse, herunder evnen til at motivere, udvikle og skabe engagement. 
  • Kvalitetssikring af sagsbehandling og beslutningsoplæg med fokus på sammenhæng mellem økonomi, plan og strategiske prioriteringer. 
  • Optimering og digitalisering af arbejdsgange. 
  • Strategisk arbejde med prioritering og optimering af økonomiske rammer i tæt samspil med planlægning og hospitalets samlede opgaveløsning. 

Om dig 

  • Du har en relevant kandidatuddannelse inden for økonomi, eksempelvis cand.oecon., cand.polit., cand.scient.pol., cand.merc. eller tilsvarende.  
  • Du har solid forståelse for økonomistyring i en kompleks offentlig organisation, og indsigt i hospitals- eller regional økonomi er en stor fordel.  
  • Du kan omsætte data til klare beslutningsgrundlag og har stærke forhandlings- og kommunikationskompetencer. 
  • Du har erfaring med tydelig personaleledelse, gerne fra en stab eller en kompleks offentlig organisation.  
  • Du besidder forandringsledelseskompetencer og kan motivere, engagere og skabe retning. 
  • Personligt er du relationelt stærk, lyttende og inddragende.  
  • Du er udviklingsorienteret med sans for detaljen, samtidigt med at du er samarbejdende og helhedsorienteret. 

Hvad vi tilbyder 

  • en central ledelsesrolle med stor indflydelse på hospitalsenhedens økonomi og udvikling. 
  • at blive en del af et engageret stabschefkollegium. 
  • et meningsfuldt lederjob med deltagelse i hospitalsenhedens centrale mødefora tæt på de beslutninger, der former fremtidens sundhedsvæsen. 
  • uddannelse og kompetenceudvikling indenfor ledelse. 
  • veltilrettelagt onboardingforløb for ledere og mentorforløb. 

Om Økonomi og Plan 
Økonomi og Plan er en central stabsfunktion i Hospitalsenhed Midt, der understøtter sundheds- og hospitalsledelsen, samt afdelinger og centre med økonomistyring, budgetlægning, planlægning og beslutningsgrundlag. 21 dedikerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, arbejder tæt sammen om at levere klare, rettidige analyser og oplæg til ledelsen. For økonomifunktionen er der en konstitueret leder. 

Hos os finder du et stærkt fagligt miljø præget af samarbejde, videndeling og en uformel tone. Vi tror på, at gode løsninger opstår, når vi tænker i samarbejde på tværs af fagligheder og ledelseslag. Afdelingen er placeret på Regionshospitalet Viborg. 

Læs mere om Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive her

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. 
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere 
Kontakt administrationschef Tine Joensen på telefon 20 47 30 92. 

Dato for samtaler 
Vi holder 1. samtalerunde den 12. juni 2026 og 2. samtalerunde 24. juni 2026. For ansøgere der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet personprofil og kognitiv test med tilbagemeldingssamtale ved en ekstern konsulent. 

Din ansøgning 
Din ansøgning indeholdende eventuelt autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 31. maj 2026. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret. 

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Tine Joensen
Kommune Viborg
Telefonnr. 20 47 30 92
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling