WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Ergo- eller fysioterapeut søges til hverdagsrehabilitering og genoptræning på plejehjemmene
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Ergo- eller fysioterapeut søges til hverdagsrehabilitering og genoptræning på plejehjemmene
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Smed til Industriservice
VP Stål A/S - Horsens

Ergo- eller fysioterapeut søges til hverdagsrehabilitering og genoptræning på plejehjemmene

Brænder du for neurorehabilitering, komplekse forløb og faglig udvikling? 
Brænder du for at gøre en mærkbar forskel for ældre borgere? Motiveres du af hverdagsrehabilitering, meningsfulde relationer og stærkt tværfagligt samarbejde?
Så er du måske vores nye ergo- eller fysioterapeut i plejehjemsteamet.

Vi søger pr. 1. juli 2026 eller snarest muligt en ergoterapeut og/eller fysioterapeut til 2 faste stillinger på 30-37 timer.

Vi er i gang med at udvikle og tilpasse vores indsatser i relation til den nye ældrelov, og du får derfor mulighed for at bringe din faglighed aktivt i spil – både i den daglige borgernære praksis og i arbejdet med nye arbejdsgange og faglige retningslinjer.


Hvem er vi?

Træningsafdelingen består af fem teams og omkring 49 sundhedsfaglige medarbejdere – ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder og træningsassistenter – som arbejder med rehabilitering, genoptræning og tværfaglige indsatser på tværs af Syddjurs Kommune.

Vi har et stærkt fokus på faglig udvikling, læring og samarbejde på tværs af faggrupper. Vores fælles ambition er at styrke borgernes funktionsevne, selvstændighed og trivsel gennem sammenhængende og meningsfulde forløb.

Ansatte i Sundhed og Ældre arbejder ud fra følgende overordnede målsætning:

”Kerneopgaven er sammen med borgeren at skabe lige muligheder for et godt og aktivt liv – et liv, hvor velfærd og sundhed fremmes og sygdom forebygges eller behandles med tværfaglighed og høj kvalitet.”


Din base i stillingen

Der er tale om to stillinger:

  • Den ene stilling har fast base på Frejasvænge, kommunens specialplejehjem for borgere med demens.
  • Den anden stilling får base på et andet af kommunens plejehjem – dette fastlægges senere.

Uanset base vil der forekomme opgaver på tværs af plejecentrene, og du vil indgå i et tæt samarbejde med både plejepersonale, pårørende og kolleger i plejehjemsteamet samt de øvrige træningsteams.


Dine arbejdsopgaver

Som ergo- eller fysioterapeut i plejehjemsteamet vil du – afhængigt af din faglige baggrund – bl.a. arbejde med at:

  • Være forløbsansvarlig i forbindelse med indflytning og rehabiliteringsforløb.
  • Afdække funktionsevne, opstille mål og planlægge indsatser i samarbejde med borger og plejepersonale.
  • Tilrettelægge og udføre rehabilitering og genoptræning for borgere med: 
    • Ortopædkirurgiske, medicinske og geriatriske problemstillinger.
  • Arbejde målrettet med hverdagsrehabilitering i borgerens hverdag.
  • Indgå aktivt i tværfaglige konferencer og faglige drøftelser.

Derudover vil opgaverne have forskelligt fagligt fokus afhængigt af din profession:

Som ergoterapeut kan opgaverne bl.a. omfatte:

  • Vurdering, beskrivelse og træning af ADL-funktioner.
  • Indsatser rettet mod aktivitetsudøvelse, sanseintegration og struktur i hverdagen.
  • Undersøgelse og træning inden for dysfagi i samarbejde med relevante faggrupper.
  • Vejledning af plejepersonale og pårørende i daglige rehabiliterende tilgange.

Som fysioterapeut kan opgaverne bl.a. omfatte:

  • Undersøgelse, behandling og træning af fysisk funktion, mobilitet, styrke og balance.
  • Forebyggelse af fald og funktionstab.
  • Genoptræning efter sygdom eller indlæggelse.
  • Vejledning af plejepersonale i forflytning, mobilisering og træningsprincipper.

Fælles for begge stillinger er:

  • Dokumentation af faglige vurderinger og indsatser (gerne i Cura).
  • Aktiv deltagelse i udviklingsarbejde, herunder implementering af den nye ældrelov.
  • Opgaveløsning på tværs af plejecentrene efter behov.

Vi ønsker, at du

  • Er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut.
  • Har erfaring med – eller interesse for – ældreområdet og komplekse geriatriske og demensrelaterede problemstillinger.
  • Har lyst til at arbejde rehabiliterende i borgernes hverdag.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og helhedsorienteret.
  • Trives i et tæt samarbejde med plejepersonale og øvrige faggrupper.
  • Kan formidle din faglighed tydeligt – både mundtligt og skriftligt.
  • Har lyst til at indgå i et fagområde i udvikling, særligt i relation til den nye ældrelov.
  • Er fleksibel og indstillet på opgaveløsning på tværs af plejecentrene.
  • Trives i en hverdag med både relationer, variation, tempo og faglig fordybelse.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsmiljø prioriteres højt.
  • Et stærkt tværfagligt miljø med høj faglighed og god sparring.
  • Løbende kompetenceudvikling – både for nyuddannede og erfarne.
  • Et meningsfuldt job med stor variation mellem praksis, refleksion og udviklingsopgaver.
  • En seriøs og fagligt engageret arbejdsplads med en uformel og humoristisk tone.

Det formelle

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.


Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger ved at henvende dig til Mette Witt Mikkelsen leder af Træningsafdelingen, tlf. 21177528

Gå evt. ind på kommunens hjemmeside på disse links: Træning- og aktivitetstilbud samt Plejehjem - og læs mere om os.


Ansøgningsfrist: Den 26. maj 2026

Ansættelsessamtaler: Forventes at blive afholdt den 28. maj 2026.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Firma Syddjurs Kommune Følg
Kontaktperson Mette Witt Mikkelsen
Kommune Syddjurs
Telefonnr. +4521177528
Ansøgningsfrist 26/05/2026
Valgt stilling