WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Klausdalskolen søger pædagoger med god energi – i skole og SFO
Herlev Kommune - Herlev
Antal ledige jobs
129
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Klausdalskolen søger pædagoger med god energi – i skole og SFO
Herlev Kommune - Herlev
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingen for mave, tarm og leversygdommes kirurgisk akut afsnit søger sygeplejerske.
Herlev Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Introduktionsstilling i intern medicin med start 1. august 2026
Herlev Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Veterinærsygeplejerskeelev søges til Herlev Dyrehospital
Herlev Dyrehospital ApS - Herlev
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
Ny
favourite-job-icon
AI Solutions Architect
Imerco A/S - Herlev
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Senior UX Designer til Imerco
Imerco A/S - Herlev
Ansøgningsfrist: 30/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Morgenafløser til 2-årig dreng i familiens hjem i Aalborg
Attrives - Herlev
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til den medicinske søjle på Akutmodtagelsen Herlev
Herlev Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Vi søger en visionær og engageret klinisk underviser til Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv terapi på Herlev og Gentofte Hospital
Herlev Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent / Kok til Produktionskøkken
Herlev Kommune - Herlev
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vores vuggestuegruppen i Børnehuset Edison
Herlev Kommune - Herlev

Klausdalskolen søger pædagoger med god energi – i skole og SFO

I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at arbejde med at sikre høj kvalitet og et stærkt relationsarbejde og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokale skoler på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.

Vi søger

Vi søger flere kolleger: 

  • NEST pædagog til kommende børnehaveklasse
  • Pædagog til 2.årgang
  • Barselvikariat som ressourcepædagog til udskolingen.

Har du opmærksomhed på at finde børnenes ressourcer og et drive til at udnytte dem? 
Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn? 
Har du mod på at indgå i et forpligtende professionelt samarbejde med dine kollegaer på tværs af faggrænser?
Er du generelt i godt humør og har et smil på læben?
… så er du muligvis den nye kollega, vi står og mangler på Klausdalskolen (Kildegårdskolen vest indtil 31. juli 2026).

Dit nye job

Du vil blive budt velkommen på en skole, hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrupper, og hvor vi sætter din professions faglighed i spil. Du vil blive mødt med tillid til opgaveløsningen og en god stemning mellem medarbejdere og ledelse.

Du bliver tilknyttet indskolingen og har både timer i SFO og skoletid, hvor du er med til at skabe et trygt og udviklende fritidsmiljø for børnene med mulighed for at bringe netop dine kompetencer i spil. Dertil bliver du tilknyttet en børnehaveklasse, hvor du i samarbejde med det øvrige personale skal bidrage til at understøtte stilladseringen af klassens sociale og faglige miljø.

Som ressourcepædagog vil du blive tilknyttet en primær årgang i udskolingen, hvor vi også arbejder ud fra NEST-principper.

Du skal søge stillingen, hvis du er uddannet pædagog eller har en tilsvarende uddannelse med et stort engagement, gode samarbejdsevner og en tillidsvækkende faglighed. Flair for det specialpædagogiske område er en fordel i alle henseende.

På Klausdalskolen har vi stærke traditioner og ugentlige fællessamlinger. Vi er glade for musik, synger til samlingerne samt afholder både forårs- og teaterkoncerter. Vi er særligt optaget af at udvikle stærke og meningsfulde fællesskaber for alle børn, så alle børn oplever, at de kan bidrage til faglige og sociale fællesskaber. Vi har ligeledes fokus på elevinddragelse, børnekonventionen og verdensmålene, da vi er certificeret som Unicef Rettighedsskole.

NEST-klasser: du skal være med til at udvikle NEST-principperne i tæt samspil med pædagoger, lærere, PPR og ledelsen på Klausdalskolen. Der er et stort og vedvarende fokus på struktur, visuel støtte og genkendelighed. Du skal deltage i årgangsmøder, klasseteammøder og forberedelsesmøder, hvor undervisningen planlægges og evalueres sammen. Derudover skal du som pædagog i indskolingen have timer i SFO'en, hvor du, sammen med de øvrige pædagoger, skal bidrage til at implementere NEST-principperne.

Et af de bærende principper i en NEST-inspireret klasse er, at to voksne (lærer eller pædagog) er til stede i klassen igennem hele skoledagen med udgangspunkt i et struktureret samarbejde; Co-teaching, hvor alle voksne i rummet deltager i undervisningen. For at det i praksis kan lade sig gøre, er det væsentligt, at samarbejdet er ligeværdigt og med udgangspunkt i den fælles opgave omkring klassen. Indimellem vil grænsen mellem undervisning og det pædagogiske arbejde med eleverne skulle ophæves, og det er vigtigt, at alle de voksne i klassen kan gå relevant ind i alle opgaverne.

Som en del af din ansættelse, vil du få et kursusforløb i NEST.

Vi forventer 

Som pædagog på Klausdalskolen forventer vi, at du:

  • møder børn, kollegaer og forældre med et ressourcesyn.
  • ser på barnets hele dag.
  • har høj faglighed og er ansvarlig.
  • ser børn som selvstændige og kompetente individer, der skal indgå i sociale og forpligtende fællesskaber.
  • kan være tovholder på pædagogiske opgaver.
  • er klar til at bruge din krop i spil og leg.
  • fungerer godt i en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • tror på, at børnene gør det bedste, de kan – også selvom det ikke altid ser sådan ud.
  • er klar til at hjælpe os støtte børnenes personlige og sociale udvikling.
  • kan samarbejde professionelt på tværs af faggrupper med både lærere og eksterne samarbejdspartnere.
Om Klausdalskolen

Skolen ligger i den nordøstlige del af Herlev, og vores skoledistrikt består af såvel socialt boligbyggeri som villaer. Vi er pt. en skole med ca. 850 elever, som er fordelt på to matrikler. Kommunens idrætslinje og 10. klasse er også en del af skolen som bliver en selvstændig matrikel pr. 1. august 2026.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.

Stillingerne er alle på 37 timer og til besættelse pr. 1. august 2026 eller hurtigst muligt. Vi forventer en periode på minimum 6 måneder på barselsvikariatet.  

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 22. maj 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder udskoling/mellemtrin Hassan Sabri på 5133 0348 eller afdelingsleder for indskolingen Peter Mandel på 2057 2858, hvis du har spørgsmål eller ønsker et besøg på skolen.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Firma Herlev Kommune Følg
Kontaktperson Peter Mandel
Kommune Herlev
Telefonnr. 20572858
Ansøgningsfrist 22/05/2026
Valgt stilling