Allerød Biblioteker søger en bibliotekar 30 timer om ugen. Tiltrædelse 1. juli 2026.
Vi søger en fagligt bredt funderet bibliotekar, eller lignende, som både trives med værtskab, informationssøgning og arbejdet med at vedligeholde en materialesamling. Som et af hovedelementerne i stillingen vil du få det primære ansvar for vores filialbibliotek i Lynge.
Sammen med dine kollegaer vil du skulle løse følgende opgaver:
Allerød Biblioteker arbejder på tværs ud fra værdien om, at mange hjerner tænker bedre end en. Derfor skal du kunne lide at arbejde tæt med kollegaer, og inden for en bred vifte af biblioteksopgaver. Du skal kunne lide den daglige kontakt med bibliotekets brugere, og kommer til at have vagter i udlånet ca. halvdelen af arbejdstiden. Der er fast lørdagsvagt 9-14 hver 4. uge.
Hvem er du:
Vi tilbyder dig:
Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Stig Grøntved Starck på sgrn@alleroed.dk eller 20 47 87 59. Du sender din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest søndag den 17. maj 2026. CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi indhenter referencer og børne- og straffeattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 21. maj.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.
| Firma | Allerød Kommune Følg |
| Kontaktperson | Stig Grøntved Starck |
| Kommune | Allerød |
| Telefonnr. | 20 47 87 59 |
| Ansøgningsfrist | 17/05/2026 |