Afdeling for Depression og Angst søger en oversygeplejerske til Sengeafsnit 4 (S4).
Det er en stilling for dig, der motiveres af at stå i en krævende og meningsfuld ledelsesopgave, hvor du får et reelt ansvar for at skabe en tydelig retning, stabil drift og en høj sygeplejefaglig kvalitet i et sengeafsnit med en kompleks patientgruppe og et tydeligt udviklingspotentiale.
Du bliver en del af et fælles ledelsesrum, hvor opgaven løftes i et tæt samarbejde, og hvor der er fokus på at omsætte beslutninger til praksis i hverdagen.
Tiltrædelse pr. 1. september 2026
Om opgaven
S4 er et sengeafsnit med 24 sengepladser samt 2 bufferpladser, organiseret i to teams for at skabe overskuelighed og kontinuitet i behandlingen. Medarbejdergruppen består af ca. 45-50 ansatte.
Afsnittet behandler patienter med bipolar lidelse, unipolar depression, skizoaffektive tilstande samt patienter med oligofreni og demens. Derudover modtager afsnittet patienter over 64 år med nydebuterede psykotiske tilstande. Patientgruppens diversitet stiller høje krav til både faglighed, struktur og tværfagligt samarbejde.
Du indgår i afsnittets midlertidige funktionsledelse sammen med en ledende overlæge og en ledende specialpsykolog. Sammen har I ansvar for den samlede drift, kvalitet og udvikling af afsnittet.
Opgaven indebærer at arbejde i et miljø med højt patientflow, akutte problemstillinger og behov for tydelig prioritering i en travl hverdag. Funktionsledelsen er derfor synlig i hverdagen og har fokus på rammesætning og systematisk opfølgning. Arbejdet foregår i et fælles ledelsesrum med fælles ansvar for beslutningstagning og prioritering, samt i et udvidet ledelsesteam med nye souschefer, som bidrager aktivt til driften og til at sikre sammenhæng i afsnittet.
S4 er i en udviklingsproces, hvor der er særlig fokus på at styrke strukturen og den faglig kvalitet. Som oversygeplejerske får du en central rolle i at skabe overblik og bidrage positivt til arbejdsmiljøet og understøtte en hverdag, hvor opgaverne er tydelige, og prioriteringerne er klare.
Dine opgaver
Som oversygeplejerske har du medansvar for den daglige drift, herunder bemanding, prioritering og overblik i afsnittet.
Du varetager personaleledelse med fokus på tydelighed, trivsel og forventningsafstemning og bidrager til at udvikle en robust organisering med klare arbejdsgange.
Du har en central rolle i at sikre høj kvalitet i sygeplejen og i at fastholde og udvikle det sygeplejefaglige niveau i afsnittet. Samtidig understøtter du det tværfaglige samarbejde og bidrager aktivt til afdelingens samlede ledelsesopgave og strategi.
Vi søger dig, der
Er uddannet sygeplejerske og har solid klinisk erfaring – gerne fra psykiatrien og med komplekse patientforløb – og som enten har ledelseserfaring eller et tydeligt ledelsestalent.
Du trives i en rolle, hvor du skal skabe struktur og retning, og hvor du skal kunne stå tydeligt – også når opgaven er krævende. Du evner at sætte en kurs, omsætte den til konkrete prioriteringer og holde fast i den, også når det kræver vedholdenhed.
Du arbejder systematisk, har blik for både drift, organisering og udvikling og evner at skabe tillid og følgeskab i en medarbejdergruppe med forskellige erfaringer. Samtidig motiveres du af samarbejde og kan indgå i et tæt og forpligtende ledelsesfællesskab.
Det kan du forvente
Du får en ledelsesopgave med et tydeligt ledelsesrum og mulighed for at træffe beslutninger tæt på driften. Du vil have en reel mulighed for at præge udviklingen af afsnittet og en hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med både funktionsledelse, souschefer og afdelingsledelse.
Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed, et stærkt tværfagligt fokus og en organisation, hvor der er tydelig opbakning til ledelse. Derudover tilbydes ledelsessupervision og gode muligheder for kompetenceudvikling.
Om Afdeling for Depression og Angst
Afdelingen har ca. 700 medarbejdere fordelt på fire sengeafsnit, fem ambulatorier og Psykiatriens Hus i Aarhus. Vi arbejder med evidensbaserede behandlingsforløb og har fokus på høj faglig kvalitet, tværfaglighed og et godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Maja Skau på majska@rm.dk / 9116 8610.
Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
Samtaler forventes afholdt: 26.juni 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Maja Moeslund Skau |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 9116 8610 |
| Ansøgningsfrist | 26/06/2026 |