Vil du være med til at give landbruget en kompetent og god kontroloplevelse – så kan det være dig, vi søger til vores regionale kontor i Herning. Enheden Enheden
Midtjylland, der ligger i Herning, løser en lang række opgaver relateret til den fysiske og administrative kontrol af landbrug i Midtjylland, bl.a. i forhold til udbetaling af EU's landbrugsstøtte. Vi kontrollerer bl.a. overholdelse af regler for arealstøtte, støtte til projekter, økologi, dyrevelfærd og kontrol for andre myndigheder, herunder Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Planteforordning, hvor der føres kontrol med al eksport og import af planter og plantematerialer samt Miljøstyrelsens pesticidkontroller. Du vil blive tilknyttet disse opgaver.
Enheden har desuden ansvaret for den nationale overvågning af naturen og vandmiljøets tilstand (NOVANA) i Midtjylland. Enheden tilvejebringer viden om miljø- og natur i Danmark. De indsamlede data skal dokumentere naturens nuværende tilstand til lands og til vands samt dokumentere effekterne af forskellige miljøindsatser som fx vandplaner og kvælstofregulering.
Enheden ledes p.t. af en kontorchef og en teamleder og beskæftiger derudover godt 50 kollegaer med faglig baggrund som fx dyrlæge, biolog, ingeniør, miljøtekniker, laborant, teknolog og landbruger m.v.
Stillingens typiske arbejdsopgaver Vi søger en kollega til hovedsageligt to opgaver:
- kontrol af arealer, der får tilskud fra EU – arealkontrol
- opgaver relateret til kartoffelavl
Du vil også komme til at køre andre kontrolrelaterede opgaver. Hvilke områder du kommer til at køre, afhænger af dine kvalifikationer og behovet i afdelingen. Har du husdyrs- eller plantefaglige kompetencer, må du derfor også meget gerne gøre opmærksom på disse i din ansøgning.
Din profil Vi søger en fleksibel og engageret kollega, der trives i en hverdag med effektiv kontrol og tæt samarbejde i teams med fagligt kompetente medarbejdere. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi lægger vægt på, om du:
- har en relevant teknisk/landbrugsfaglig viden, fx fra studiet til jordbrugsteknolog eller lignende
- har erfaring inden for kontrol med landbruget, herunder særligt arealtilsyn og tilsyn med kartofler
- mestrer myndighedsrollen på gårdspladsen og har diplomatisk sans
- arbejder struktureret efter instruks og selvstændigt lige fra planlægningen af kontrollerne til udførelsen og efterfølgende sagsbehandling – med fokus på deadlines
- har gode IT-kundskaber og erfaring med anvendelse af administrative IT-systemer.
- har kørekort til personbil
Derudover er det essentielt for os, at du har engagement og gå-på-mod, og at du tager ansvar for de opgaver, du indgår i og bidrager til fællesskabet i enheden.
Vi tilbyder En fast stilling på 37 timer ugentlig med masser af spændende opgaver og en god arbejdsplads med dygtige, uhøjtidelige kollegaer og et godt fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for kontrollører. Tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning, Lollandsvej 4G, 7400 Herning.
Ansøgningsfristen er fredag den 15. maj og samtaler forventes afholdt i løbet af uge 21.
Stillingen ønskes besat snarest.
Yderligere oplysninger? Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lone Mossin på tlf. 20 53 46 15 eller faglig koordinator for planter og kartofler Maria Knage-Drangsfeldt på tlf. 25 13 91 70.