Brænder du for forebyggelse, sagsbehandling, beredskabsplanlægning og ledelse i et område med spændende og komplekse byggerier, høj aktivitet i erhvervslivet, mere end én million årlige besøgende til områdets mange store og særlige arrangementer, så er det måske dig, vi søger.Vores samfund ændrer sig markant i disse år med flere og større komplekse bygninger, flere risikovirksomheder og nye industrier - samtidig med øgede krav til beredskabsplanlægning og de aktiviteter der følger med. Derfor udvider vi ledelsesstrukturen og styrker området med en leder, der kan fortsætte den positive udvikling som afdelingen har været igennem de seneste år. På baggrund af ekspertpanelets nationale anbefalinger om styrket samarbejde og potentielle sammenlægninger i redningsberedskabet er stillingen midlertidig i foreløbigt ét år, men kan forlænges uden videre i perioden, alt efter hvilken udvikling der sker på området.
Du bliver leder for en afdeling, hvor fælles løsninger og det at løfte i flok er essentielt. Der er mange spændende opgaver at tage fat på og du deltager selv aktivt i opgaveløsningen både med sagsbehandling, projekter og brandsyn. Det vigtigste er dog, at du er den leder, der viser vejen, samler holdet og skaber arbejdsglæde, trivsel og motivation. Det er derfor vigtigt at du har erfaring med ledelse af medarbejdere og gerne i forskellige sammenhænge.
Som leder går du forrest og tager initiativ til de gode løsninger. Du er nærværende og med hjertet på rette sted. Du har fingeren på pulsen og skaber gode relationer. Det gør du sammen med den øvrige ledelse og sammen med dine medarbejdere og kollegaer. Dine primære arbejdsopgaver vil være at lede afdelingens 7 medarbejdere. I tæt samarbejde, løser i fælles opgaver indenfor byggesagsbehandling, brandsyn, forebyggelsesopgaver og beredskabsplanlægning for såvel beredskabet som ejerkommunerne.
Om jobbetDu vil blive leder for en meget velfungerende afdeling med et højt fagligt niveau, godt samarbejde og med en lyst og evne til at lykkes. Du får sammen med afdelingen bl.a. til opgave, at:
- Sikre et godt samarbejde med byggemyndighederne i de tre ejerkommuner.
- Sikre et godt samarbejde med kommunale institutioner, rådgivere, virksomheder og borgere ifm. med sagsbehandling.
- Sikre, at alle brandsyn gennemføres i god dialog og i samarbejde med den driftsansvarlige.
- Være faglig rådgiver i beredskabsfaglige spørgsmål for vores ejerkommuner
- Facilitere kommunernes planer for fortsat drift samt være tovholder for den risikobaserede dimensionering og vandforsyningsplanen i beredskabet.
- Omsætte og videreudvikle den vedtagne forebyggelsesstrategi.
- Have udsyn mod kommunerne med fokus på samarbejde og værdiskabelse for ejerkommunerne.
- Deltage i arbejdsgrupper og netværk samt udarbejdelse af relevante høringssvar.
- Medvirke til at understøtte et stærkt samarbejde med beredskabets øvrige afdelinger og ledere.
Hvad tilbyder vi?- Et alsidigt og varieret job, hvor du selv i høj grad er med til at påvirke arbejdsdagen.
- Mulighed for at sætte dit eget præg på afdelingen og organisationen i samarbejde med dine medarbejdere og den øvrige ledelse.
- En bred opgaveportefølje med mange eksterne samarbejdspartnere.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone.
Om digVi forestiller os, at du har erfaring med personaleledelse og kan dokumentere ledelsesmæssige resultater hvor mennesket er i centrum og hvor empati, samarbejde og tillid er nøgleord. Ideelt set har du flere års erfaring og et solidt kendskab til beredskabsområdet. Hvis du ikke allerede har Beredskabsstyrelsens brandtekniske uddannelser, så er du indstillet på at gennemføre dele heraf.
ideelt set har du erfaring med myndighedsarbejde, gerne fra et beredskab eller en kommunal forvaltning og i hvert fald er du godt inde i forvaltningsretlige principper og korrekt sagbehandling. Måske kommer du derudover med operativ erfaring fra beredskabsområdet, Politi eller tilsvarende. Hvis du ikke kan sige ja til det hele, så søg alligevel. Det vigtigste er dine menneskelige egenskaber og dine evner til at få afdelingen til skabe resultater sammen.
Vi forventer os desuden, at:- Du som leder går forrest med godt humør og sætter en ære i at lede og opnå resultater gennem mennesker. Du besidder stor personlig integritet, er empatisk og tillidsskabende.
- Du selv indgår i løsningen af afdelingens opgaver.
- Du er tillidsvækkende i din facon og kan skabe ro og gode rammer for medarbejderne i en travl hverdag.
- Du er grundig med øje for detaljen, samtidig med at du har overblik og kan prioritere afdelingens opgaver.
- Du er velformuleret i såvel skrift som tale.
- Du er garant for en positiv og serviceorienteret dialog med afdelingens interessenter og tænker i helheder i såvel beredskabet som i ejerkommunerne. Du er god til at skabe netværk og samarbejde på tværs.
- Har erfaring med beredskabsplanlægning, facilitering og gerne projektarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkårAflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er et krav, at du kan fremvise ren straffeattest og kan opnå sikkerhedsgodkendelse ”Hemmelig” og opretholde denne under hele ansættelsen.
Vil du vide mere?Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Beredskabsdirektør Kim Bjerg Wemmelund på telefon 20 42 35 11, som du også vil komme til at referere til. Du kan desuden læse mere om Brand & Redning MidtVest på vores
hjemmesideCV og ansøgning:Dit CV og ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket
Ansøgningsfristen er mandag den 18. maj 2026 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt den 19. og 20. maj 2026. Du vil inden evt. tilbud om ansættelse blive bedt om at udfylde en profiltest.
Se vores privatlivspolitik for jobansøgere på vores
hjemmesideVi glæder os til at læse din ansøgning.
Om Brand & Redning MidtVestBrand & Redning MidtVest er et fælleskommunalt ejet paragraf 60 selskab. Det vil konkret sige et fælleskommunalt selskab i henhold til Lov om kommunernes styrelse §60. Det fælles beredskab arbejder inden for den nuværende beredskabslovs rammer og er ejet af Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner i fællesskab. Selskabet er stiftet med virkning fra 1. januar 2016.Som medarbejder i Brand & Redning MidtVest bliver du del af en organisation med 32 fastansatte medarbejdere og ca. 310 deltidsansatte og frivillige fordelt på 15 stationer i de tre ejerkommuner.Vision- Vi vil være et beredskab, der gennem synlighed og nærvær skaber tryghed, samt sikkerhed for borgerne og erhvervslivet.
- Vi vil være et beredskab, hvor den enkelte medarbejder altid bidrager aktivt til fællesskabet og helheden.
- Vi vil være en organisation, der til stadighed er nysgerrige og udfordrende.
- Vi vil være en rummelig organisation, som medarbejder- og kompetencemæssigt er i balance.
- Vi vil være en organisation, der har fokus på kommunikation og gensidig orientering der fremmer effektive løsninger.
- Vi vil være en organisation, der til stadighed værner om et godt arbejdsmiljø.
- Vi vil være ydmyge overfor beredskabets unikke opgaver. Vi har en ambition om at leve op til de forventninger, der stilles os samt øge omverdenens viden om vores ydelser.
Mission- Vi leverer tryghed og sikkerhed for borgere og erhvervsliv.
- Vi beskytter samfundsmæssige værdier med baggrund i lovgivningen.
- Vi skaber værdi for ejer kommunerne, er lokalt forankrede, nærværende og tilgængelige