WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Kreditekspert til tilsyn med banker
FINANSTILSYNET - København
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Kreditekspert til tilsyn med banker
FINANSTILSYNET - København

Kreditekspert til tilsyn med banker

I kontoret for store banker har vi brug for en ny, fagligt stærk kollega, som har lyst til at kigge med helt ind i maskinrummet hos de største danske banker og være med til at sikre den finansielle stabilitet.


1. Du har dine faglige færdigheder i orden

Du har en stærk faglig profil med sans for detaljen uden at miste fokus på det væsentlige. Desuden har du faglig viden inden for kreditområdet fra et relevant job.



2. Du er god til at tage ansvar og indgå i tæt samarbejde i mindre grupper
Du trives med at tage ansvar og bidrage til et inspirerende fagligt miljø og samarbejde i vores bankteam. Du kan strukturere din hverdag og er i stand til at vurdere, hvordan du kommer i mål med dine opgaver.



3. Du er god til at formidle budskaber, både skriftligt og mundtligt

Du bruger dine kommunikationsevner til at formidle faglige emner på en præcis og let forståelig måde både mundtligt og skriftligt med fokus på væsentlighed.



Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en kandidatuddannelse inden for økonomi eller bankfaglig baggrund med HD
  • har erfaring med kreditvurdering af erhvervskunder fra job i en finansiel virksomhed
  • har kendskab til kravene på kreditområdet i reglerne for pengeinstitutter.


Hvilke opgaver skal du især løse? I bank-teamet vil du sammen med dine kolleger deltage i tilsynet med de største danske banker. Du skal være med til at sikre, at bankerne har tilstrækkeligt styr på deres kreditrisici og overholder kravene i såvel dansk som international regulering. Det kommer du bl.a. til at gøre ved at deltage i

  • løbende dialog på kreditområdet med nogle af de vigtigste funktioner og ledende medarbejdere i bankerne
  • inspektioner i bankerne af kreditområdet, herunder af bevillinger, svage kunder og bankernes governance
  • udvikling af undersøgelsesmetoder og vejledninger på kreditområdet.


Bliv en del af tilsynet med de største banker i Danmark Vi er 14 dedikerede medarbejdere i kontorets bank-team, som fører tilsyn med de største danske banker og de store danske filialer af udenlandske banker. Derudover er vi Finanstilsynets interne ekspertisecenter for kreditområdet, hvor vi bl.a. holder øje med markedstendenser, ajourfører undersøgelsesmetoder og har ansvar for reglerne og vejledninger på kreditområdet. Vi sætter i teamet pris på en åben og uformel kultur med fokus på kollegial sparring om opgaverne.

Du får et alsidigt job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil i det daglige typisk fordybe dig i og vurdere emner, som du efterfølgende drøfter med en eller flere kolleger i teamet. Du får derfor via dine opgaver og samarbejdet med kollegerne i vores team og den øvrige del af Finanstilsynet en indgående indsigt i de største banker i Danmark.



Hvordan er dine ansættelsesvilkår? Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du vise straffeattest.

Ansættes du i stillingen, bliver du underlagt en aftale om karens, som betyder, at skulle du efterfølgende tage ansættelse i en virksomhed, du har ført tilsyn med, eller en tilknyttet virksomhed, eller i visse nærmere angivne interesse- /brancheorganisationer, så skal der være en pause på tre måneder imellem ansættelserne. Hvis karensperioden bliver aktuel, vil der blive udbetalt lønkompensation.

Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personale-forening, diverse sportsklubber, og vi prioriterer i det hele taget at have et godt socialt miljø på tværs af huset.

Tiltrædelse efter aftale.



Sådan ansøger du Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest søndag den 24. maj 2026. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, hvis de er blevet sendt på anden vis.

Samtaler forventes afholdt i uge 22-24.



Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underdirektør Lars Stage på 33 55 83 34.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på 91 33 70 61.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Firma FINANSTILSYNET Følg
Kontaktperson Lars Stage
Arbejdsadresse Århusgade 110
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33 55 83 34
Ansøgningsfrist 24/05/2026
Valgt stilling