Erfaren Accountant med fokus på debitor
Hos Coolshop arbejder vi med e-commerce i et tempo, der ikke efterlader meget plads til støv på hylden. Vi sælger underholdning, leg og livsstil til kunder i mange dele af verden – og bag det hele sidder et finansteam på fem, der holder styr på tallene, mens resten af virksomheden rykker fremad.
Du kommer ind i et ambitiøst finansteam på fem, der arbejder tæt sammen på tværs af opgaver og selskaber i en koncern med kunder i det meste af verden. Din hverdag vil primært handle om debitorbogholderi, men du vil også bidrage bredt til teamets øvrige finansopgaver. Vi søger dig, fordi du brænder for debitorområdet og er klar til at løfte det til et nyt niveau – og det kræver en person, der ikke bare kan faget, men som også har lyst til at sætte sit præg på det.
Din nye hverdag
Dit primære fokus bliver debitorbogholderi – og det er her vi har brug for dig til at skabe overblik, struktur og tage ansvar. Du vil også røre ved andre dele af afdelingens arbejde, fordi det er sådan vi fungerer.
Vi bygger stadig flyveren mens vi flyver. Vores processer er ikke fuldt automatiserede endnu, og der er manuelle opgaver der skal passes i hverdagen. Men vi arbejder aktivt på at ændre det – og vi har brug for én, der både kan drifte det der er nu, og som har lyst til at være med til at bygge det der kommer.
Konkret kommer du til at arbejde med:
Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Men vi forventer, at du er én af dem der følger op – ikke én der følges op på. Ser du noget der kan gøres bedre, tager du fat i det.
Hvem er du?
Du har sandsynligvis:
Sidst men ikke mindst: vi leder ikke efter én der passer stillingen. Vi leder efter én der forbedrer den. Du ser hvad der mangler, tager ejerskab – og venter ikke på at blive bedt om det.
Hvad du også går ind til …
Din nye hverdag som Coolshopper bliver næppe 'just another day at the office'. Du bliver en del af Coolshop-familien, hvor stærke fagligheder, brede smil og god (og dårlig) humor går hånd i hånd og danner fundamentet for en unik kultur i rammer, hvor dit bedste potentiale kan udleves. Vi er født ud af 'the sky is the limit' og udlever det hver dag, og denne ekstraordinære loftshøjde gør, at du virkelig kan være, tænke og skabe vildere, end du kan forestille dig. Alt dette suppleres med omfattende personalegoder, der dækker dig ind fra inderst til yderst - læs om dem alle på www.jobs.coolshop.com/cool-workplace.
Kan du se dig selv her?
Vi sætter ikke stor lid til ansøgningsfrister. Ser vi den rigtige person, handler vi. Så hvis ovenstående har ramt noget – send dit CV og udfyld screeningsspørgsmålene.
Stillingen er fuldtid og office-first. Dennis Jensen, Finance Manager, svarer gerne på spørgsmål på deje@coolshop.com.