Vi søger en engageret og faglig stærk lærer til mellemtrin og udskoling, hvor du som udgangspunkt skal undervise i matematik, natur/teknik, håndværk/design (ikke prøvefag) og muligvis i idræt, engelsk, kulturfag mm. Der vil også ligge timer i vores valgfag i udskolingen, hvor dine interesser kan udbydes.
I matematik har du ofte en co-teacher med, og du vil også selv være co-teacher.
Du vil blive klasselærer sammen med en kollega i mellemtrinnet, og sammen er der forældresamarbejde og lejrskoler.
Vi er en Grundtvig/Koldsk Friskole med 220 børn i friskolen og 40 i børnehaven. Vi ligger lige uden for Svendborg i et smørhul mellem ådale, skov og vand. Vi har masser af plads og gode faciliteter både ude og inde.
Vi nyder godt af en stor forældreopbakning og en aktiv bestyrelse.
Vi går meget efter at finde den rette person der tydeligt brænder for skoleformen, sine fag, og som vil samarbejdet med kollegaerne. Du vil være med til at udvikle og grine sammen med både voksne og børn i vores hverdag, som hver morgen starter med morgensang for hele skolen.
Ansøgningsfrist senest fredag d. 22. maj kl. 12
Ansøgningen sendes i en samlet PDF til job@voresfriskole.dk
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 22.
Ansættelsen sker efter overenskomst imellem finansministeriet og LC.
Yderligere oplysninger fås hos skolens leder Mikael Wortmann, eller viceleder Naja Sørensen på telefon 6223 1454 og på vores hjemmeside.
| Firma | S/I Øster Åby Friskole v/Mikael Wortmann Følg |
| Kontaktperson | Mikael Wortmann |
| Arbejdsadresse | Nyborgvej |
| Postnr.: | 5881 |
| Kommune | Svendborg |
| Telefonnr. | 62231454 |
| Ansøgningsfrist | 22/05/2026 |