En lærer eller pædagog med specialpædagogisk erfaring til Kerteminde Byskole- Udviklingsorienteret og mentaliserende medarbejder til specialklasserne søgesPå Kerteminde Byskole vil vi, at alle børn og unge bliver den bedste udgave af dem selv – løftet gennem læring, dannelse & trivsel. Det gør vi med udgangspunkt i:
Fællesskab, Ligeværd, Ordentlighed og TillidFor at opnå vores målsætning:
- Har vi fokus på fagligheden ved synlig læring
- Har et veludbygget kompetencecenter der har fokus på elever med udfordringer
- Har en systemisk og mentaliserende tilgang til alle vores elever.
- Bruger vi den åbne skole i dagligdagen hvor lokalmiljøet inddrages
- Har alle elever en Ipad eller pc til rådighed.
- Har implementeret et nyt læsebogssystem for børnemiljøet
Vi søger en inkluderende medarbejder med kendskab til specielpædagogik eller autismepædagogik til vores specialklasseteam, der behersker klasseledelse, har engagement, samarbejdsevne, ansvarsbevidsthed, positivt livssyn, godt kendskab til arbejdet med børn med særlige vanskeligheder og masser af godt humør.
Kerteminde Byskole søger pr. 1. august eller snarest muligt en ny medarbejder til vores specialklasseteam, som vil være med til at løfte den vigtige opgave det er, at undervise og danne børn med særlige behov. Om du er lærer eller pædagog eller noget helt tredje er ikke så vigtigt. Vi vægter fagligheden indenfor det specialpædagogiske højest.Vi søger en medarbejder, der kan være støtte for elever i specialklasserne, der har et særligt behov for personlig guidning. Opgaven lige nu er at støtte forskellige elever på tværs af klasserne. Du vil få din gang i flere af specialklasserne alt efter, hvor der er elever, som kræver særlig støtte. Der vil være to voksne tilknyttet hver klasse i alle timer, og I vil i fællesskab stå for den faglige og sociale udvikling af eleverne.
I næste skoleår er der ca. 40 elever i specialafdelingen fordelt på 5 klasser, og vi søger en ny kolleger, der vil indgå i et team med i alt 11 lærere/pædagoger, der er tilknyttet specialafdelingen.
Elevernes udfordringer spænder vidt med både indlæringsvanskeligheder, socioemotionelle vanskeligheder og udadreagerende adfærd.
Kerteminde Byskole er beliggende midt i Kerteminde by og rummer børnemiljø fra 0.-4. årgang og ungemiljø fra 5.-9. årgang. Ca. 410 elever og 54 lærere og pædagoger har deres daglige gang på skolen.
Vi tilbyder et godt kollegialt fællesskab med pædagoger og lærere i alle aldre. Vi har en god kombination af både erfarne lærere, der har været med længe, og helt unge ansigter, der bringer nye og anderledes idéer ind i dagligdagen.
- en alsidig elevgruppe, der skal være i trivsel og have oplevelsen af at lykkes på det stadie, de befinder sig på.
- et udviklingsorientret lærer/pædagog-kollegium, der står sammen om fælles beslutninger, strategier og målsætninger – dette med udgangspunkt i professionelle læringsfællesskaber og læringsledelse
- en ledelse, der både tør udfordre hinanden og den enkelte medarbejder, og hvor omgangsformen er præget af lydhørhed, nysgerrighed, anerkendelse – og humor - samtidig med, at det pædagogiske fokus rettes mod elevernes læring.
Vi ønsker:- medarbejdere med høje ambitioner omkring børn og unges læring, udvikling og trivsel
- medarbejdere der er didaktisk og metodisk afklaret – forstået således at man er sit metodeansvar bevidst og er i stand til at redegøre for det
- medarbejdere med undervisningskompetence inden for specialområdets mange forskellige opgaver og erfaring fra området er at foretrække
- medarbejdere der har den robusthed der skal til, når man arbejder med børn med vanskeligheder
- medarbejdere der har blik for et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. august 2025 eller snarest muligt.
Vil du vide mere så kontakt viceskoleleder Birgit Holton på telefon 40227758 eller skoleleder Jesper Bech Madsen på telefon 29270163
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis samt øvrige relevante bilag via linket senest mandag den 18. maj 2026Samtaler afholdes onsdag den 27. majKerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.