WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
En regnskabs- og indkøbskyndig kollega søges til Fælles Administrativt ServiceTeam i Økonomiservice, SDU (HK)
Syddansk Universitet - Odense
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
En regnskabs- og indkøbskyndig kollega søges til Fælles Administrativt ServiceTeam i Økonomiservice, SDU (HK)
Syddansk Universitet - Odense
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye indkøber eller indkøbselev til vores hovedkontor i Odense?
FYNS KRAN UDSTYR A/S - Odense
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

En regnskabs- og indkøbskyndig kollega søges til Fælles Administrativt ServiceTeam i Økonomiservice, SDU (HK)

Motiveres du af at arbejde med tal og samarbejde på flere niveauer i et ansvarsfuldt job med selvstændige opgaver? Vil du hjælpe Fællesadministrationen med at drifte økonomien og indgå i vores dygtige team, så læs med her.

Vi søger en dygtig og engageret kollega, der vil bidrage til udviklingen af vores fælles serviceteam. Teamet leverer effektiv og professionel support på tværs af Fællesadministrationen på SDU. 

Arbejdsopgaverne vil primært være inden for regnskab og indkøb, og du vil få ansvaret for dine egne organisatoriske partnerområder i Fællesadministrationen.

Om jobbet
SDU tilbyder en spændende og udviklende stilling, hvor du har stor mulighed for at præge din egen rolle. Din hverdag bliver alsidig og byder på en bred vifte af opgaver på tværs af Fællesadministrationen.

Vi tilbyder en stilling med fremtidsperspektiver, medindflydelse og fokus på et godt arbejdsmiljø. Her er højt til loftet, plads til faglig udfoldelse, og ingen dage er ens.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Behandling af købsfakturaer i SDU’s ERP-/økonomisystem.

  • Udarbejdelse og behandling af salgsfakturaer i ERP-systemet.

  • Håndtering af interne handler mellem SDU’s organisatoriske enheder via ERP-systemet.

  • Sikring af overholdelse af SDU’s regnskabsinstruks.

  • Løbende controlling, herunder gennemgang og rettelse af posteringer i ERP-systemet.

  • Indkøb af varer i SDU’s indkøbssystem TrueTrade.

  • Udvikling, ensretning og optimering af forretningsgange.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med flextid og betalt frokostpause. Der er mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage efter aftale (pt. torsdag og fredag).

Om dig
Vi søger en kollega med et stort servicegen. Du er kommunikativt stærk, har en positiv udstråling og en naturlig evne til at opsøge og pleje relationer. Derudover har du et højt drive, er initiativrig og arbejder struktureret. Du trives både med selvstændige opgaver og som en del af et team, hvor fleksibilitet og samarbejde vægtes højt.

Vi forventer, at du:

  • Har relevant erfaring inden for økonomi og regnskab.

  • Er talstærk og har en solid regnskabsforståelse.

  • Har stærke IT-kompetencer.

  • Kendskab til Oracles cloud ERP og TrueTrade er en fordel, men ikke et krav.

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket over en bred vifte af opgaver.

  • Er serviceminded, struktureret og har en kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne.

  • Er nysgerrig og har en stærk vilje til at lære.

  • Har godt humør og bidrager til den gode stemning.

Om os
Stillingen er placeret i Økonomiservice, der tæller ca. 75 medarbejdere. Økonomiservice er en del af Fællesadministrationen, som består af 10 områder. Der vil være tæt samarbejde med flere af Økonomiservices øvrige seks afdelinger. 

Arbejdet i Økonomiservice er kendetegnet ved en uformel omgangstone, humor og et godt arbejdsmiljø. Teamet arbejder i storrumskontor, hvilket understøtter sparring og samarbejde. Vi har samlet specialistviden og funktioner i Fællesadministrationen for at skabe et højt fagligt miljø.

Teamet består i dag af syv medarbejdere: en personaleleder, en teamleder og fem kontorfuldmægtige. Du kan læse mere om Økonomiservice på SDU’s hjemmeside.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold

  • Ansøgningsfrist: torsdag den 21. maj 2026 kl. 23.59.59.

  • Samtaler afholdes i Odense tirsdag 26. maj eller onsdag 27. maj. Ved behov afholdes 2. samtale i samme uge. 

  • Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller 1. august 2026 efter aftale.

  • Tjenestested: Odense.

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK/STAT. 

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i PDF- eller Word-format. Hver fil må maksimalt fylde 10 MB. Vejledning til ansøgningsprocessen findes på SDU’s hjemmeside.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Yderligere information
For spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

  • Personaleleder Bill Busch Andersen på tlf. 6550 2986

  • Teamleder Christina Vinding Fugl på tlf. 6550 2915

Tak, fordi du læser med – vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Firma Syddansk Universitet Følg
Kontaktperson Bill Busch Andersen
Arbejdsadresse Campusvej
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. 65502986
Ansøgningsfrist 21/05/2026
Valgt stilling