Social- og sundhedshjælper
til fast dagvagt.
En kollega har søgt nye udfordringer, og vi har derfor en dagvagt stilling ledig i et af vores tre teams.
Stillingen er på 31,875 timer i gnsn. pr. uge, med tiltrædelse den 1. juli 2026. Løn efter gældende overenskomst mellem FOA og KL.
I dagvagten arbejder du i et team som dækker to boenheder (20 beboere). Vi har et godt arbejdsfællesskab, hvor vi helt naturligt er afhængige af hinandens kompetencer som grundlag for opgaveløsningen. Som udgangspunkt har du en fast 4 ugers rulleplan.
Overordnet forventer vi, at du har et hjerte for de borgere vi er her for, at du er en holdspiller, og at du sætter din faglighed højt.
Vi er en arbejdsplads hvor den erklærede målsætning er:
- at være et godt sted for beboere og familie,
- og at være en god arbejdsplads for medarbejderne.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø for alle, og vi har en flad struktur med en fri og imødekommende omgangstone ledelse og medarbejdere imellem. Du vil opleve at vi har en tværfaglig tilgang til opgaverne, pleje, sygepleje og terapeuter imellem.
Vi arbejder med begrebet ”livsorienteret rehabilitering” som plejefaglig tilgang, og det vil være godt, om du i forbindelse med ansøgning har læst beskrivelsen på vores hjemmeside. Her finder du også generelle oplysninger om Caspershus. (www.caspershus.dk)
Skriftlig ansøgning sendes til / afleveres på adressen, eller på mail til teamleder-sygeplejerske Jonna Hansen (jnhs@frederikshavn.dk) senest den 21. maj kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler holdes den 26-27. maj.
Du er velkommen til at kontakte Jonna Hansen for nærmere info om stillingen på
telefon 9842 4355.
________________________________________________________________________________
Caspershus er en selvejende institution med en bestyrelse som øverste myndighed, og vi har driftsoverenskomst med Frederikshavn Kommune for institutionens 60 pladser. 10 af disse er i skærmet afsnit for borgere med demens. Udover de 60 boliger, har vi træningscenter for beboere, og for borgere visiteret til ambulant træning.
| Firma | Caspershus Følg |
| Kontaktperson | Henning Clausen |
| Arbejdsadresse | Caspersvej |
| Postnr.: | 9900 |
| Kommune | Frederikshavn |
| Telefonnr. | 98424355 |
| info@caspershus.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/05/2026 |