Vig Kirke søger en organist/kirkemusiker til en stilling på 5 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat pr. 1.
september 2026.
Ansættelse sker ved Vig Kirkes Menighedsråd, Enghavevej 1, 4560 Vig.
Vig Sogn er beliggende midt i det skønne Odsherred. Der er knap 3.300 indbyggere i sognet, der er i vækst.
Vig Kirke er en middelalder kirke beliggende centralt i Vig, for enden af hovedgaden og tæt på offentlig
transport (tog til Holbæk og Nykøbing).
Vig Kirke er kendetegnet ved:
at være en god arbejdsplads med positive kollegaer
et godt samarbejde mellem engagerede medarbejdere og et aktivt menighedsråd
at arbejde for, at flere mennesker oplever kirken som relevant og tilgængelig
at indgå i et frugtbart samspil med Vig By og lokalområdet
Vi forventer, at du
er musikalsk alsidig
er indstillet på, at nogle tjenester kan foregå udendørs
er indstillet på tillige at anvende klaver og flygel ved tjenester
kan indgå i et tæt samarbejde med præst, kirkesanger og menighedsråd
har lyst til at være med til at præge og udvikle kirkelivet
Organisten/kirkemusikeren skal forestå musikledsagelsen til flertallet af højmesserne og medvirke ved
plejehjemsgudstjenester.
Orglet i Vig Kirke er bygget af Frobenius Orgelbyggeri i 1945 og hovedrenoveret i 2024. Orglet har
ti stemmer, to manualer og pedal.
Er du uddannet organist fastsættes årslønnen af din anciennitet i faget. Lønnen ligger mellem 326.021,89
kr. og 424.159,97 kr. (nutidskroner). Der ydes ikke rådighedstillæg. Løn kvoteres i henhold til stillingens
ansættelsesbrøk (5/37).
Årslønnen for en kirkemusiker aftales i henhold til overenskomst indenfor intervallet 327.435,90 kr. –
466.596,03 kr. (nutidskroner). OK18-tillæg på 1061,76 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes ikke
rådighedstillæg. Løn og OK18-tillæg kvoteres i henhold til stillingens ansættelsesbrøk (5/37).
Organisten/kirkemusikeren er omfattet af en pensionsordning på 18,4%.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til den personaleansvarlige for Vig
Menighedsråd – Michael Rothmann tlf. 27218296, mail: mikievigglad@hotmail.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til adressen 7262fortrolig@sogn.dk.
Ansøgning med referencer skal være menighedsrådet i hænde senest den 31. maj 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes gennemført i juni 2026.
| Firma | Vig Kirke Følg |
| Kontaktperson | Michael Rothmann |
| Arbejdsadresse | Gl Nykøbingvej |
| Postnr.: | 4560 |
| Kommune | Odsherred |
| Telefonnr. | 27218296 |
| mikievigglad@hotmail.dk | |
| Ansøgningsfrist | 31/05/2026 |