Teamkoordinator til lager og udkørsel ved Nomi4s i/s
Nomi4s i/s søger en teamkoordinator til lager og udkørsel, med fokus på kundeservice, effektivitet og overblik, og som har lyst til at være en del af en spændende virksomhed i rivende udvikling.
Du får ansvar for den daglige planlægning og koordinering af opgaver – samtidig med, at du selv er en del af driften med udkørsel og opgaver på lageret, herunder klargøring, vedligehold og håndtering af materiel.
Du bliver en del af et team med base på hovedlageret i Holstebro, hvor vi lægger vægt på kundeservice i bred forstand, samarbejde, effektivitet, fleksibilitet og en hverdag, der fungerer i praksis.
Om os
Nomi4s er et fælleskommunalt ressource- og miljøselskab, der arbejder med indsamling af affald, drift af genbrugspladser, deponi, genanvendelse og oparbejdning af affald.
Vi har fokus på god service og en enkel og effektiv affaldshåndtering for både borgere og virksomheder.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver bliver en kombination af planlægning, koordinering og praktisk drift:
Ruteplanlægning og prioritering af opgaver
Daglig opgavestyring
Koordinering med kundeservice, genbrugspladser og øvrige funktioner
Lagerstyring og varebestilling
Udkørsel og hjemtagning af beholdere
Lageropgaver, herunder klargøring, vask og vedligehold
Serviceopgaver på miljøstationer og affaldsøer i sommerhusområderne
Praktiske opgaver på lageret
Kvalifikationer
Vi søger medarbejdere, der er kunde- og samarbejdsorienteret, stabile og tager ansvar i hverdagen og bidrager til, at opgaverne bliver løst.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger vægt på, at du:
Trives med både administrative opgaver og praktisk arbejde
Kan skabe overblik, planlægge og følge op på opgaver i en travl hverdag
Har erfaring med drift, lager eller lignende funktioner
Har gode samarbejdsevner og arbejder selvstændigt, når det kræves
Har teknisk flair og god IT-forståelse
Derudover forventer vi, at du:
Har truckcertifikat
Har kørekort (kategori C er en fordel, men ikke et krav)
Behersker dansk i skrift og tale
Er fleksibel og indstillet på en hverdag med forskellige opgaver
Vi tilbyder
En nøglefunktion i den daglige drift
Mulighed for at være med til at opbygge og forme arbejdsområdet
En alsidig hverdag med ansvar og variation
Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer
En stabil arbejdsplads med ordnede forhold
Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pension og sundhedsforsikring
Arbejdstid: 37 timer ugentligt på hverdage
Mandag–torsdag kl. 08.00–15.45
Fredag kl. 08.00–14.00
Weekendarbejde kan forekomme
Ansøgning
Ansættelse 1. juli 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem KL og 3F eller anden relevant overenskomstområde.
Send din ansøgning og CV til Teamkoordinator@nomi4s.dk senest d. 24. maj 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anne Rørsgaard på tlf. 23 83 48 47
Hvis du ikke har hørt fra os senest d. 8. juni 2026, er stillingen besat.
| Firma | Nomi4s I/S Følg |
| Kontaktperson | Anne Rørsgaard |
| Arbejdsadresse | Hjermvej |
| Postnr.: | 7500 |
| Kommune | Holstebro |
| Telefonnr. | 70200226 |
| aro@nomi4s.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/05/2026 |