WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt eller lektor til Center for Pædagogik
Professionshøjskolen Absalon, Campus Nykøbing F. - Guldborgsund
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt eller lektor til Center for Pædagogik
Professionshøjskolen Absalon, Campus Nykøbing F. - Guldborgsund
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Adjunkt eller lektor til Center for Pædagogik

Vil du være med til at give vores studerende og kursister nogle stærke faglige forudsætninger for at arbejde professionelt og i praksis med specialpædagogik inden for det social- og specialpædagogiske område - fx socialpsykiatri samt handicapområdet?

Center for Pædagogik i Vordingborg og Nykøbing Falster søger en adjunkt eller lektor til en fast stilling med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på pædagoguddannelsen samt efter- og videreuddannelsesforløb. Vi søger en profil med tydelig faglig forankring i det social- og specialpædagogiske område.

På Professionshøjskolen Absalon er det vores ambition at levere engagerende undervisning. Det er en del af vores uddannelsesløfte til de studerende, at du skal facilitere undervisning af høj kvalitet og samtidig brænde for at skabe læring og motivere de studerende. Det er vigtigt, at de studerende/kursisterne kan mærke deres uddannelse fra første dag. Det bidrager til en særlig uddannelseskultur, hvor du som underviser understøtter et fællesskab mellem de studerende/kursisterne, der bidrager til en samlet organisation, sætter de studerende/kursisterne først og har en stærk uddannelsesprofessionalisme.

Din profil
Du får en vigtig funktion i forhold til at undervise både på grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsesområdet. Det er derfor væsentligt, at du kan se dig selv i følgende:

Særlige faglige kompetencer.  Du forventes at have erfaringer og viden inden for det social- og specialpædagogiske område som fx socialpsykiatrien eller handicapområdet. Du formår at omsætte den teoretiske viden til praksis ift. tematikker som diagnoser, metoder, redskaber og indsatser i det socialpædagogiske arbejde. Der lægges vægt på forståelse for læringsmiljøer, udviklingsprocesser og inkluderende klasseledelse, samt evnen til at formidle stoffet engageret og praksisnært til en mangfoldig målgruppe.

Praksiserfaring.  Du har erfaring med at arbejde i social- og specialpædagogiske tilbud eller lignende. Du kan let supplere teoretisk stof med praksiseksempler, og du har flair for at inddrage de studerendes erfaringer som en naturlig del af undervisningen.

Didaktisk erfaring og kompetencer.  Du står stærkt i mødet med studerende og kursister, hvad enten det er på grunduddannelsen eller i mødet med medarbejdere og ledere fra praksisfeltet i videreuddannelsen. Du kan facilitere og lede læreprocesser, og din undervisning bærer præg af at være varieret, nærværende og engageret.

Stærke samarbejdsevner.  Du er interesseret i at være en del af et læringsfællesskab, hvor undervisningen udvikles sammen med dine kolleger, og hvor faglig sparring er en fast bestanddel af hverdagen.

Fokus på kerneopgaven og gode studiemiljøer.  Du har en høj faglighed, og du ser kerneopgaven som omdrejningspunktet for prioriteringen af dine arbejdsopgaver. Du kan derudover se dig selv bidrage til Absalons uddannelsesløfte. Dette indebærer blandt andet skabelsen af inkluderende studiemiljøer.

Derudover forventer vi os, at:
  • du har en master-, kandidatuddannelse eller ph.d. relateret til det pædagogiske fagområde.

Dine arbejdsopgaver
Som underviser i Center for Pædagogik vil dit arbejde foregå̊ inden for tre områder:

Grunduddannelsen.  Du indgår i et team, der tilrettelægger og evaluerer undervisningen og samarbejder om at udvikle kvaliteten i de moduler, du skal undervise på. Du kommer også til at arbejde på tværs af teams i forbindelse med overleveringer mellem moduler og etaper.

Efter- og videreuddannelsen.  Du bliver en del af forskellige samarbejdskonstellationer omkring planlægning og gennemførelse af efter- og videreuddannelsesforløb. Du skal forvente at undervise flere forskellige steder i og uden for regionen og på vores andre lokationer. Det forventes at du har bil, da der forekommer en del transport.

Forskning og udvikling.  Du skal forvente at deltage i praksisnære og innovative forsknings- og udviklingsprojekter.

Du må forvente, at der i begrænset omfang kan forekomme undervisning til kl. 18.00 og om lørdagen.

Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Pædagogik med én centerchef, fem uddannelsesledere og godt 120 dedikerede og fagligt stærke undervisere. Centeret er fordelt på fem af Absalons campusser i Nykøbing F., Vordingborg, Holbæk, Slagelse og Roskilde.

Din primære arbejdsplads vil være i Nykøbing F. eller Vordingborg, men du må forvente arbejdsopgaver flere forskellige steder i regionen og på alle campusser.

Du vil blive en del af en flok kolleger, der arbejder inden for grund-, efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling. Hver eneste dag arbejder vi sammen om at uddanne fremtidens pædagoger og gøre nuværende fagprofessionelle og ledere dygtigere.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. august 2026.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Sidse Lillebæk Veje på 7248 1674 og silv@pha.dk.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest mandag den 1. juni 2026.
  • Vi forventer at holde samtaler i uge 24 og 25.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du bliver ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413).

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/414).

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.

I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.

Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner – og det ansvar de tager i vores samfund.

Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


Firma Professionshøjskolen Absalon, Campus Nykøbing F. Følg
Kontaktperson Sidse Lillebæk Veje
Arbejdsadresse Bispegade
Postnr.: 4800
Kommune Guldborgsund
Telefonnr. 7248 1674
E-mail silv@pha.dk
Ansøgningsfrist 01/06/2026
Valgt stilling