WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
Køge Handelsskole søger 1-2 lærere til EUX og EUD Business
Køge Handelsskole - Køge
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
favourite-job-icon
Køge Handelsskole søger 1-2 lærere til EUX og EUD Business
Køge Handelsskole - Køge
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Køge Handelsskole søger 1-2 lærere til EUX og EUD Business

Er du en stærk formidler, og møder du mennesker og verden med empati og nysgerrighed?
Til vores EUX og EUD Business-afdeling søger Køge Handelsskole 1-2 fagligt dygtige lærere i fagene dansk C og engelsk C pr. 1. august 2026.

Hvis du har kompetencer i andre fag, så fortæl os gerne om dem. Det kunne fx være matematik eller informatik. Mentoropgaver vil ligeledes være en mulighed. Eventuel deltid kan vi tale om.

Vi tilbyder en skole med fokus på samarbejde og udvikling
Køge Handelsskole oplever øget elevtilgang og har derfor brug for flere dygtige og engagerede lærere.

Du får selvfølgelig dit eget skema, men du bliver også en del af et teamsamarbejde. Her kommer du ind i et tæt samarbejde om undervisningen, eleverne og planlægningen. Der er afsat tid til både det individuelle arbejde og til teamsamarbejde. Samarbejdet omfatter alt fra undervisningsindhold, planlægning af tværfaglige forløb, god brug af AI og udvikling af erhvervsfag, USF og sociale aktiviteter.

Vi arbejder systematisk med lærepladsøgning, jobmesser, matchmaking m.v. og samarbejder desuden med erhvervslivet i mange andre facetter af undervisningen.

Køge Handelsskole er certificeret til at formidle Erasmus+-stipendier og sender årligt flere end 100 elever på udlandsophold.
Ansatte har også mulighed for at deltage i Erasmus-ophold med fokus på fx læringsstrategier eller sprogkompetencer.

Vi søger dine kompetencer og engagement, fordi vi vil lave en attraktiv skole for både elever og erhvervsliv
Du er den rette til jobbet, hvis du

  • Har lyst til at undervise unge mennesker på vej mod erhvervslivet
  • Interesserer dig for og hjælper eleverne med at gennemføre deres uddannelse
  • Glædes ved at gøre en forskel for elever og kolleger – og tænker praksisorienteret
  • Kan se værdien i at udvikle undervisning sammen med kollegaer og kan se værdien i lærersamarbejde og i lærerteam
  • Arbejder bevidst med variation, differentiering og feed forward og -back i din undervisning
  • Vil bringe dine egne personlige og erhvervsmæssige kompetencer og erfaringer i spil

Du kan fx være folkeskolelærer, cand.mag. el.lign. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og gerne kombineret med erhvervserfaring og/eller undervisning på en erhvervsskole  

Alle nye undervisere tilbydes et pædagogisk grundkursus og en erfaren lærer at sparre med.

Ansættelsesforhold
Der er tale om et årsvikariat, men kan eventuelt ændres til en fast stilling, under de rette omstændigheder. Som udgangspunkt er stillingerne på fuld tid, men vi kan eventuelt lave individuel aftale om deltid.
Du kan også søge et flexjob, hvis du er godkendt hertil.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst inklusive eventuelt kvalifikations- eller funktionstillæg.

Ansøgningsfristen er
Torsdag d. 21. maj 2026 klokken 09.00.
Vi holder samtalerunder over to dage hhv. d. tirsdag den 26. maj og onsdag den 27. maj 2026, kl. 8.30 -11.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med specificeret CV, kopi af relevante, detaljerede eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation via knappen 'søg jobbet' nederst på siden. 

Vi ønsker, at Køge Handelsskoles sammensætning af medarbejdere afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Vi uddyber meget gerne
Kontakt Uddannelseschef Hans Severinsen på 4131 5568 eller Uddannelsesleder Stina Grube på 2534 0658 for at høre mere om stillingerne.

Se https://khs.dk/eux for at læse mere om dit – måske – næste karrieretrin.

Som ansat på KHS bliver du en del af noget større.
Køge Handelsskole huser foruden EUX Business, EUD Business også HHX samt FVU/OBU og administration og servicegruppe.

Læs mere om os på vores hjemmeside – og kig med i vores korte præsentationsvideoer:
https://khs.dk/om/job
https://khs.dk/

Tak, fordi du viser interesse for vores skole.

Firma Køge Handelsskole Følg
Kontaktperson Hans Severinsen
Arbejdsadresse Uddannelsesvej
Postnr.: 4600
Kommune Køge
Telefonnr. 56670400
E-mail hs@khs.dk
Ansøgningsfrist 21/05/2026
Valgt stilling