WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder til ny analyseindsats i Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Projektmedarbejder til ny analyseindsats i Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup

Projektmedarbejder til ny analyseindsats i Høje-Taastrup Kommune

Har du lyst til at arbejde med analyser, data og økonomi i praksis? Vil du bruge dine analytiske evner til at skabe værdi i den offentlige sektor? Og er du nyuddannet eller har et par års erfaring? Så er det måske dig, vi søger.

Høje-Taastrup Kommune er i rivende udvikling, og det stiller store krav til prioritering og økonomistyring – særligt på de store velfærdsområder. Vi igangsætter derfor nu en særlig analyseindsats, hvor vi styrker arbejdet med økonomiske analyser, der kan synliggøre potentialer for at frigøre budget eller reducere forbrug gennem bedre organisering, prioritering eller arbejdsgange. 

Vi søger en projektmedarbejder til indsatsen, der sammen med en projektleder, vores økonomikonsulenter og fagcentre skal gennemføre analyser på tværs af kommunen. Den særlige analyseindsats er som udgangspunkt tidsbegrænset til 2 år, men med mulighed for forlængelse ved gode resultater. Alternativt kan der være mulighed for efterfølgende fastansættelse med andre opgaver i kommunens Økonomi- og Analysecenter. 

Om analyseindsatsen

Analysearbejdet skal skabe et stærkere grundlag for prioriteringer og økonomistyring i kommunen. Analyserne vil især fokusere på:

  • Udviklingen i udgifter og aktivitetsniveau på velfærdsområder 
  • Potentialer for bedre ressourceanvendelse 
  • Muligheder for at reducere udgifter gennem ændrede arbejdsgange, organisering eller prioritering 
  • Økonomiske konsekvenser af forskellige handlemuligheder 

Alle analyser gennemføres i projektgrupper, hvor du, projektlederen, økonomikonsulenter samt fagmedarbejdere og ledere fra de relevante fagcentre arbejder sammen om at belyse problemstillingerne og udvikle anbefalinger til løsninger.

Analysearbejdet skal både skabe bedre beslutningsgrundlag og samtidig styrke organisationens egne kompetencer til at arbejde systematisk med økonomiske analyser. 

Din rolle som projektmedarbejder

Som projektmedarbejder får du en vigtig rolle i gennemførelsen af analyserne og i det daglige analysearbejde. Du arbejder tæt sammen med projektlederen og bidrager til både datagrundlag, analyser, formidling og projektstyring. Det indebærer blandt andet, at du:

  • Indsamler, strukturerer og bearbejder data. 
  • Udarbejder analyser og bidrager til beslutningsoplæg. 
  • Understøtter projektlederen i planlægning og koordinering af projekter. 
  • Deltager i projektgrupper på tværs af organisationen. 
  • Bidrager til udvikling af metoder og værktøjer til analysearbejdet. 

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant samfundsvidenskabelig eller økonomisk uddannelse – fx statskundskab, økonomi eller lignende. Du er nyuddannet eller har et par års erfaring. 
  • Har gode analytiske kompetencer og kan arbejde struktureret med større datasæt.
  • Har god talforståelse og kan arbejde sikkert med data og beregninger. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med Excel. 
  • Trives med komplekse problemstillinger og kan skabe overblik. 
  • Kan formidle resultater klart og forståeligt. 
  • Har gode samarbejdsevner. 
  • Er nysgerrig og motiveret af at finde løsninger, der kan styrke kommunens økonomi og velfærd. 

Hvad får du hos os

Du bliver en del af Budget og Analyse, hvor vi er omkring 16 engagerede kolleger, der arbejder med økonomistyring, analyser og udviklingsopgaver på tværs af kommunen.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor sparring, videndeling og tillid er bærende elementer. Vi lægger vægt på høj trivsel og humor – det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi tilbyder:

  • En spændende rolle med unikke muligheder for faglig udvikling. 
  • Indblik i kommunens strategiske prioriteringer. 
  • Spændende analyseprojekter på tværs af kommunens velfærdsområder. 
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde 1–2 dage om ugen. 
  • Base i vores prisvindende rådhus med moderne, åbne kontorfaciliteter. 

Praktisk information

Stillingen er 37 timer om ugen, og er med ansættelse pr. 1. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra eventuelle tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 26. maj 2026.
Der afholdes 1. samtale i uge 23, hvor der også vil være en lille case. Eventuel 2. samtale afholdes i uge 24. 

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektleder for den særlige analyseindsats Peter Østergaard på tlf. 29160261.

Firma Høje-Taastrup Kommune Følg
Kontaktperson Peter Østergaard
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 29160261
Ansøgningsfrist 26/05/2026
Valgt stilling