WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Bogholder til Frederikshavn Kirkegårde
FREDERIKSHAVN KIRKEGÅRD KIRKEGÅRDSKONTORET - Frederikshavn
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Bogholder til Frederikshavn Kirkegårde
FREDERIKSHAVN KIRKEGÅRD KIRKEGÅRDSKONTORET - Frederikshavn
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
🔧 Servicetekniker til elektromekanisk service & vedligehold 🔧
Rekruttering Djursland - Aarhus

Bogholder til Frederikshavn Kirkegårde

Bogholder til Frederikshavn Kirkegårde

Vores bogholder går på pension – vil du være vores nye kollega? Frederikshavn Kirkegårde søger en engageret, struktureret og imødekommende bogholder, der kan varetage økonomi, administration og kundekontakt på et højt fagligt niveau. Du bliver en nøgleperson i vores kontor og en vigtig del af driften af to store kirkegårde.

Om os – og det team, du bliver en del af

Frederikshavn Kirkegårde består af 21 ansatte fordelt på to lokationer:

- 16 medarbejdere på Frederikshavn Kirkegård, hvor administrationen også ligger
- 5 medarbejdere på Fladbjerg Kirkegård

På kontoret kommer du til at indgå i et stærkt og nærværende team på fire:

- Kirkegårdslederen

- Kirkegårdsassistenten

- Sekretær/kontormedarbejderen

- Bogholderen (dig)

Vi har en uformel og humoristisk omgangstone

Et arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar, hvor vi hjælper hinanden på tværs af funktioner. Vi er en moderne og nyskabende kirkegårdsdrift, som løbende udvikler arbejdsgange og service for både borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

Selvom vi har let til smil og humor, arbejder vi hver dag med mennesker i sårbare situationer — og møder dem med ro, empati og respekt

Om stillingen

Som bogholder får du ansvar for den daglige økonomi, bogholderi, regnskaber og en række administrative funktioner. Du får en central rolle i samspillet mellem kontor, drift, pårørende, bedemænd, samarbejdspartnere og bestyrelse.

Dine primære opgaver vil være

Økonomi og bogholderi

- Daglig kassebogføring

- Afstemning af bankkonti og kasse

- Momsregnskab

- Måneds- og kvartalsafslutninger

- Udarbejdelse af årsregnskab

- Udarbejdelse af budgetter

- Debitor- og kreditorstyring

- Styring af legatregnskaber, prisberegninger og udsendelse af tilbud

- Lønningsbogholderi

Administration og kundehenvendelser

- Kundebetjening ved skranke og telefon

- Fakturering

- Daglig posthåndtering inkl. e-mails

- Registrering af ordrer på gravsteder og udarbejdelse af arbejdssedler/lister

- Gravstedsstyring

- Sekretærfunktion for kirkegårdsleder og kirkegårdsbestyrelse

- Udarbejdelse og fremlæggelse af budgetrapporter til bestyrelsesmøder

Vi søger dig, der

- har erfaring med bogholderi og regnskab

- kan arbejde struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst

- trives med en kombination af talarbejde og direkte kundekontakt

- kan bevare overblikket i travle perioder

- er serviceminded, imødekommende og har gode samarbejdsevner

- kan møde mennesker i sorg med ro, empati og professionalisme

- bidrager positivt til et lille kontorteam med humor, hjælpsomhed og fleksibilitet

Kendskab til Brandsoft, Gias eller kirkelig/kommunal administration er en fordel — men ikke et krav.

Arbejdstid, vilkår og prøvetid

- Stillingen er på 32,5 timer pr. uge. Du skal være åben for, at timetallet kan øges til 37 timer, hvis vi får ekstra opgaver.

- Der er 3 måneders prøvetid.

- Løn og pension efter HK Statsoverenskomst samt kvalifikationer.

Vi tilbyder

- En stabil og meningsfuld arbejdsplads med stor kontakt til borgere og pårørende

- Et job med høj grad af frihed under ansvar

- Gode muligheder for at planlægge og strukturere dine opgaver

- Et stærkt kontorteam med humor, samarbejde og god trivsel

- Grundig oplæring i stillingen frem mod overtagelse

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 15-6-2026 samtaler afholdes umiddelbart efter.
Tiltrædelse: 1-9-2026
Send din ansøgning til: 4986MIN@km.dk
Spørgsmål om stillingen kan rettes til kirkegårdsleder Michael Høgh 25 21 31 45. eller Bestyrelsesformand Lisbeth Dørum på 30 31 56 79

Der vil blive indhentet referencer efter aftale med ansøger, i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Firma FREDERIKSHAVN KIRKEGÅRD KIRKEGÅRDSKONTORET Følg
Kontaktperson michael høgh
Arbejdsadresse Kirkegårds Alle
Postnr.: 9900
Kommune Frederikshavn
Telefonnr. 98422577
E-mail 4986MIN@km.dk
Ansøgningsfrist 15/06/2026
Valgt stilling