WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Nattevagter til Nymarkshuset, Familieområdet Døgn
Fredericia Kommune - Fredericia
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Nattevagter til Nymarkshuset, Familieområdet Døgn
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Teamleder til Fuglebakken og Ungebo – Familieområdet Døgn
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Socialpædagoger til Nymarkshjemmet (Børne-ungehjem)
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

Nattevagter til Nymarkshuset, Familieområdet Døgn

Skab tryghed, når natten falder på
Som nattevagt hos os får du en meningsfuld rolle, hvor dit nærvær skaber ro og tryghed, så børnene kan sove sikkert gennem natten. Du bliver en vigtig del af hverdagen og støtter en rolig overgang til morgenen med faste rutiner, omsorg og struktur. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde selvstændigt i et tempo, hvor relationer, overblik og faglighed er i fokus – og hvor dit bidrag gør en mærkbar forskel for både børn og kolleger.

Vi har brug for flere hænder – også om natten!
Grundet opstart af flere børn søger vi engagerede nattevagter, der har lyst til at skabe tryghed, ro og stabilitet for børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Nymarkshuset er en afdeling med høj trivsel, stærkt fagligt samarbejde og engagerede medarbejdere. Vi står over for en spændende udvikling, hvor vores støtteophold udvides og fremover både rummer botilbud og støtteophold. Du bliver en del af et hus i vækst, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd – også i nattetimerne.

En vigtig indsats for børn og familier
Formålet med indsatsen i Nymarkshuset er at skabe et trygt og meningsfuldt ophold for vores børn og unge hele døgnet. Som nattevagt har du en central rolle i at sikre ro, tryghed og kontinuitet, så børnene kan opnå en god og sammenhængende nattesøvn. Samtidig bidrager din indsats til, at familierne får et nødvendigt pusterum med vished om, at deres barn er i trygge hænder.

Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder med udgangspunkt i servicelovens § 90 og har fokus på barnets trivsel, udvikling og tryghed – både dag og nat.

I nattetimerne lægger vi særligt vægt på at skabe rolige og forudsigelige rammer, der understøtter barnets søvn og natterytme. Du møder eventuelle opvågninger og uro med omsorg, tydelighed og ro og bidrager med faglige observationer, der styrker den samlede indsats omkring barnet.

En vigtig del af opgaven er desuden at sikre en god sammenhæng mellem nat og dag gennem tydelig dokumentation og overlevering til dagpersonalet, så barnets behov og trivsel understøttes bedst muligt.

Nattearbejdet i Nymarkshuset
Som nattevagt i Nymarkshuset er du en vigtig del af barnets samlede pædagogiske indsats. Arbejdet foregår i et roligere tempo, men kræver høj faglig opmærksomhed og nærvær.

Vores børn og unge har forskellige behov. Nogle sover trygt natten igennem, mens andre har behov for støtte, tilsyn eller tæt 1:1-tilstedeværelse i perioder. Dit vigtigste bidrag er at skabe ro, tryghed og stabilitet, så børnene kan sove sikkert og uforstyrret.

Dine opgaver som nattevagt
  • At understøtte børnenes nattesøvn og reagere omsorgsfuldt ved opvågninger eller behov for støtte
  • Klargøring og støtte til morgenrutiner, herunder hjælp til personlig pleje samt forberedelse til skole og børnehave
  • Forberedelse af madpakker
  • Lettere rengøring og andre praktiske opgaver, der bidrager til den daglige drift.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse eller relevant erfaring med målgruppen
  • Arbejder relationsorienteret og med en anerkendende tilgang
  • Er rolig, stabil og tydelig – også i pressede situationer
  • Trives med selvstændigt arbejde og tager ansvar i nattetimerne
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til det faglige fællesskab
  • Har kørekort (alm. bil), da stillingen kan indebære kørsel i forbindelse med ledsagelse af børn og unge.
Din faglige tilgang
I nattetimerne arbejder du med fokus på ro, forudsigelighed og tydelighed. 
Vi lægger vægt på, at du:

  • Skaber tryghed gennem en low arousal-tilgang
  • Håndterer uro og opvågninger med omsorg, tydelige rammer og overblik
  • Arbejder selvstændigt og bevarer roen i nattetimerne
  • Kan indgå i situationer med skærmning eller tæt støtte, når barnets behov kræver det.
Det, vi kan tilbyde
Hos Nymarkshuset tilbyder vi en arbejdsplads med fokus på både faglighed og trivsel. Du bliver en del af:

  • Et fagligt stærkt miljø med høj trivsel og et godt kollegialt sammenhold
  • Et trygt arbejdsmiljø præget af tillid og høj psykologisk tryghed
  • Mulighed for aktivt at præge udviklingen af et specialiseret tilbud i vækst
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din indsats gør en reel forskel for børn og unge – også i nattetimerne.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte centerleder Rasmus Steinmetz, Rasmus.steinmetz@fredericia.dk, 61923151 eller teamleder Kristina Skov, kristina.skov@fredericia.dk, 61927610.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og er tilrettelagt som nattevagter i faste rul. I henhold til kommunens personalepolitik er der mulighed for dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Der arbejdes på et af følgende vagtlag:
  • Kl. 21.45 – 07.15
  • Kl. 22.45 – 08.00

Arbejdstiden følger en 7/7-ordning, hvor du arbejder 7 sammenhængende dage efterfulgt af 7 dages fri. Den faste vagtplan giver gode muligheder for at planlægge fritid og sikre restitution.

Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 15. juni 2026.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
5. juni 2026.

Firma Fredericia Kommune Følg
Kontaktperson HR og Organisation
Kommune Fredericia
Telefonnr. +4572106878
Ansøgningsfrist 05/06/2026
Valgt stilling