Brænder du for at gøre en forskel for mennesker – og søger du et meningsfuldt sommerjob? Vi søger sommerferieafløsere, og for dig der trives i arbejdet, er der også mulighed for at blive en del af vores faste afløserteam efter sommeren. Her vil du kunne tage vagter i weekend, dag, aften, ferie og helligdage – og der er mulighed for fast weekendrul.
Vi søger både faglærte og ufaglærte medarbejdere. Vi sørger for en grundig introduktion, så du føler dig tryg i opgaverne.
Om os
Vores borgerteam er tværfagligt og selvstyrende og består af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker. Derudover er der tilknyttet visitator og terapeut, som sammen med teamet planlægger plejen for borgerne.
Vi tilbyder
Sommerferiejob i hjemmeplejen
Mulighed for efterfølgende fast tilknytning som afløser
Vagter i dag, aften, weekend, ferie og helligdage
Mulighed for fast weekendrul
Grundig introduktion og oplæring
Et stærkt, tværfagligt og selvstyrende team
Vi søger dig, der
Har lyst til at gøre en forskel for mennesker
Er fleksibel, stabil og ansvarsbevidst
Trives i et tværfagligt miljø
Har kørekort
Ansøg gerne nu eller snarest muligt.
Jobsamtalerne vil blive afholdt løbende
Send din ansøgning til: aniba@syddjurs.dk Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Annette Baagø på tlf. 24223989
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
| Firma | Syddjurs Kommune Følg |
| Kontaktperson | Annette Ingeborg Baagø |
| Kommune | Syddjurs |
| Telefonnr. | +4524223989 |
| Ansøgningsfrist | 30/06/2026 |